Tingbok 1699 - 1703
for Holla

Laugrettssaker angående Holla
.

Kilde:
Nedre Telemark sorenskriveri, Tingbok 1699 - 1703.
Digitalarkivet

Transkribert etter beste evne av G.S., Brevik 2017.

Oppdatert 07.11.2017.

| HJEM | FORORD | KILDER | LINKER | HJELP |


Skjørholt sag

Tingbok 1699 - 1703, side 21.
Anno 1699 den 25. Juny.

Besigtigelse af Skiørholt Saug.

Wæret forsamblet wed Skiørholt Saug i Helgen Annexs under bemeldte Skiørholt gaard beliggende; og det med 6 tilnefnte Laugretismænd
Gunder Lunde, Anders og Lewor Sampt Rolf Lunde, Arfwe Wahle og Jens Giædeboen, til at besigtige og erfare hworledis saugen nu befindes. Og det effter Simon Jørgensens begier paa hans Myndling Mademoiselle Lisbet Sommer Saa welsom Matthis Jensen paa hans Myndling Cathrine Sommers halfwe parts Wejgne war begierende Nu. Matthis Jensen Som tilstede mødte paa eyne og Simmen Jørgensens wejgne, at ermeldte Saug Maatte nu blifwe besigtet og beskrewen Hworledis den forefindes tillige med hwad Redskab som der til Kunde findes, Forføyede os da effter begier til ermeldte, den at besigtige og forefandt at den bemeldte Skiørholt som Damstochen ligger paa Bergen-Eye i Mellum Sogn og Saaledis En Bæch løber i mellem Skiørholt og Bergen Eyendomber, der i mellem Saugen er bygt, er En af de Sauger Som effter Hans Kongelige Mayestets Reglimente er brugelig Casserit, og nu gandske forfalden og ned raaden, Saa intet tiener til noget førend blifwer nedrefwen, og af nye igien op bygd, Forfandt ellers til Saugen at were Jern Redskab Een bogtap og Een Krom tap, Wasshiulletz, 4de Ringer til, 2de Jernhengstler som bladet henger udj, et gambelt Saugeblad war og paa Saugen, 2de gamble Ringer paa Cammehiullet, og noget gambele jern skinner, Hwilchen Redskab war gamel og forslit og for disse aarsage ey har Kundet Samme jerntøy høiere Werdie end for 6 Skilling, Bemeldte Saug er forundt skiowstel effter Reglimentet sagde Matthis Jensen 400 bord, Men icke er blewen skaaren paa den udj mange aar, Bemeldte formynder Monsieur Matthis Jensen tilspurdte Laugretten om de sidste nogen der samme saug og Redskab, sig tilforhandle wille, ej wor til Laugret Sagde Wey(?) ingen widste som samme wille Kiøbe, Saa war til stæde Jens Holtens Qwinde, som sagde Saugen tillige med Redskaben icke end gang af for Mynderens Simmen Jørgensen paa Hestegaarden er opbøiden mens mange ganger, men ingen Kiøbere der til haw faaren, ej heller nogen Wille samme sig til forhandle, Hworeffter Monsieur Matthis Jensen paa Egnis og Simmen Jørgensens Weigne begierede denne besigtigelse Beskrewen.


Vibeto øvre

Tingbok 1699 - 1703, folie 22.
Anno 1699 den 22. Juni.

Besigtigelse af Wibetou øfre.

Møt paa øfre Wibetou gaard i Helgen Sogn med effterskrfne tilnefnte Laugretis mænd, Gunder, Lewor, Anders og Rolf Lunde, Arfwe Wale og Jens Giædeboen, til at holde grense besigtelse, det ofwer Monsieur Mathis Jensens af Scheen, hans begiering, Som samme paa øndsker paa hans Myndling Mademoiselle Catharine Sommers weigne, der hende udj arf ermelte gaard er tilfalden,
Saa mødte tilstede bemeldte Mathis Jensen og begierede at denne gaards huuse maatte Nøye blifwe effterset brøstfeldigheden som kunde findes paa hwert huus beskriwes, og er effter lejlendingen som opsidder tid forebygges, de paastaaende huus effter Lowen at Reparere, til den pude her wed Lænsmanden Ladt adware opsidderen Joen Gundersen, at wære tilstede i Moderens same blifwer forrettet, Paa det hand ...
effter i sin tid Kand blifwe frj for wiidere tiltale, Saa war nu tilstede opsideren Joen Gundersen. Og begaf mand sig da først til Stuehuuset at besigtige, og forefandt at weggen paa den Søndre Ende wil Sink techis Paa samme Ende tillige med paa westre Side wil Nye brecher om huuset legges og med Næfwer uden for beklædis, Paa østre side af Huuset fandtes de 2de øwerste Røstestocher at were gandske forraadne og Nye indlæggis wil i steden, Sponene paa taget wil omtæches, Snues og fornyes, Winskiderne wil paa taget til rette forhielpes, Tilsamen  abdslaaet i penge Taxt for i Ringeste bemeldte Reparation at Koste wil 6 Rdl.
Derfor uden en Loftstue staaede, begaf mand sig til at besigtige, den behøwede at wil paa Søndre side Siulteches formedelst wæggens destoe bedre forwar for foraadnelse, I ligemaade wil 4de - deelen af wæggen paa østre side forbedris og Siultechis, Taget med Sponerne paa wil snues og Een deel Nye med forbindes, tillige med windskier forsames paa Nordre Ende andsees for at koste tilsammen 6 Rdl., Begaf man sig dernst til Stolpeboen at besigtige, der behøwede ingen Reparation, I ligemaade fandtes en anden Stolpeboe needenfor staaende, der fejlede, at taget paa østre side med windskider til wil gandske fornyes, og Taxerit for at Koste wil 2 Skilling.
Widere besaae Mand Een Hønboe, der feilede at 2de af underste omhwarf Stoche paa Søndre siide wil Nye ilegges, taget med windscheder wil forbedris der blef anført for at Koste wil 3 Skilling.
Fæhuuset er nesten Nyt og af opsidderen opbygt, og feylede ingen Reparation wiidere undtagen Windskider paa westre side, feylende Koste wil 12 Skilling.
Saa tagede Mand sig til Laderne at besigtige, der behøwede at den wed østre Lade wil paa Søndre og østre Siide med kund trante(?) paa siiderne oprystes saa wæggerne ey for Slag regn skal blifwe bederfwet, Koste wil 1 1/2 Skilling. Ellers fandtes paa westre ende af Laderne et forgammelt Fæmmehuus(?) staaende, som ej behøwdis, effter som Noch huuse paa gaarden derforuden fandtes,
Ildhuuset befandtes ingen Reparation at behøwede, Kiølnen(?) behøwede Nyt tag paa begge siider, der anseedt er blewen at Koste wil i Det mindste 2 Skilling.
Summa denne gaardz Huuses Reparation bedrager til Penge 14 Rdl - 1 Skilling, foruden en Nye stald behøwede at wil opbygges effter som ingen paa gaarden fandtes, der blef andseet at Koste wil 10 Rdl. Summa 24 Rdl. 1 Skilling.
Retten forfinder at Leylendingen Joen Gundersen bør den Nye stald opbygge til førstkommende Martini Anno '99. Stuehuuset foreleggis Leylendingen at forferdige til Nestkommende aar Anno 1700 til Michaels dag. Loftstuen foreleggis opsidderen at gjøres ferdig til Aaret effter Anno 1701 til Michaels dag. Alle de andre brøstfeldige Huuse foreleggis Lejlendingen at forferdige til Aaret der effter Anno 1702 til Michels dag -  og der som Lejlendingen Joen Gundersen iche samme Huuse effter denne forelagde tid Reparerer og ferdig gjøer, da hand at kunde og om gielde effter Lowen,      Saa paastod formynderen Monsieur Mathis Jensen at opsidderen Joen Gundersen  |: Som denne ermeldte gaard har beboet den halfdel udj 18 Aar, og effter hans Salige moders død at gaarden har brugt udj 9 Aar :| bør at erstatte denne giøerende omkostning med Skrifwerne og Laugrettis Reyse og umage, med Stemplet papir og forretningen at tage beskrefwen i Ringeste 5 Rdl.
Derforuden paastod Mathis Jensen paa Myndligens weigne, at opsidderen Joen Gundersen forwarit og foreholt, og her effter dags widne udj Skougen at maatte bruge ned til halfwe Landskyld effter Lowen,
Retten tilraader Joen Wibetoe at sware denne begierte omkostning til formynderen Mathis Jensen med 5 Rdl. og samme omkostning at betale inden 15 dager under Nambs adferd effter Lowen.


Susås

Tingbok 1699 - 1703, folie 23.
Anno 1699 den 22. Juni.

Besigtigelse af Susaas.

Atter møt paa Suusaas gaard i Holden sogn med de for indførte 6 Laugrettismænd nemelig Gunder, Lewor, Anders og Rolf Lunde, Arfwe Wahle og Jens Giædeboen, det effter welfornemme mand Byefogden i Scheen og Monsieur Jon Arnessøns begiering, som paa deris myndling Mademoiselle Catharine Sommers weigne ønsker Huuse besigtelse paa besagte gaard at gelde, effter som deris Myndling ermelte gaard udj fædrenes arf er blewen paalaadnet, Saa mødte nu tilstede Monsieur Jon Arnessøn af Scheen paa egne og byfogedens weigne, og war begierende at denne gaards Huuse maatte Nøye etersees og besigtiges maatte, og der effter opsidderen Michel Hellichsen tid foreleggis de paastaaende(?) Huus effter Lowen at forsterdige,   Til den Ende har ladt wed bondeLænsmanden opsidderen Michel Suusaas adware at were i Nerwerelse Tilfreds, i Mandens samme blifwer fortagning Paa det udj sin tid for under Myndlingens tiladels Kand befrjet, Naar ferom nu effter Lowen blifwer forholdis,
Saa war tilstede Lejlendingen Michel Suusaas, som sagde sig ej bruger paa denne gaard forwaren boende end 4 Aar, begaf mand sig da til Huuserne at besigtige, og besaa Stuen, der behøwede ingen Reparation, Saasom Nyelig af opsidderen er blewen Pleyd, Rammen wed Stuen staaende, med Swel omkring behøwede først taget at wil forbedris, med Nye Spoon paa, og Swehken(?) paa den westre siide wil gandsche nedrifwes og af Nye opbygges igien, Dess bekostning er anfert af Ringeste 4 Rdl, Der fandtes 2de Stolpeboer, som ingen Reparation behøwede.
Laderne Feylede at wil Siultrechis paa østre og westre side, Sampt taget wil ferbedris med nye Spoen og de gamble omlegges, Item fandtes en Skyche paa øster siide staaende, der feylede at wil Nyt tag paa beggis Sampt windskider paa Laderne wil Nye paa begge siider fornyis med,
der bekostning er andfert til 7 Rdl.
Fehuuset behøwede Siultechning paa østre siide, andfert til bekostning 1 Rdl., Idem Stalden behøwede Nyt tag og windskider paa begge siider og Reparation wed grunden paa den nordre siide, anfert at koste wil til sammen 1 Rdl.
Ildhuuset Feylede ingen Reparation, Kiølnen paa gaarden fandtes iche nogen at were, ey heller har wæren i opsidderens tid.
Dernest paastod formynderen Monsieur Jon Arnesson at Lejlendingen Michel Suusaas bør sammen erstatte denne foraarsagede wed Kostning i Ringeste med Sorenskrifwerens Reyse og u-mage, sampt Laugrettismend deris befalling, med denne forretnings beskrifwelse med behøwende Stemplet papir i Ringeste 5 Rdl., og Endelig foreholt bemeldte Formynder Joen Arnessøn Lejlendingen, at hand her effter dags ej  Skougen til u-pligt bør udhugge, Widere med Lowen tillades til halwfe Landskyld.
Opsidderen Michel Suusaas her tilswarede, at som hand ej Lenger gaarden har besiddet end formeldet 4 Aar, Saa formodet hand fordj at samme bekostning, Myndlingen helt bør tilsware, Saa som huuserne i Faderens og Moderens tid ere blefwen forfalden,
Summa denne gaards Huuse Reparation bedrager til Penge 13 Rdl.
Retten forelegger Hermed Lejlendingen at forferdige Laden høsten 1699 Martini dag.
Rammen Forleggis Michel Suusaas med den Nye Swarle at hafwe forferdiget til Michaelis dag Anno 1700, Fæhuuset med Stalden tilfindes opsidderen at hafwe forferdiget til Machaelis dag Anno 1701. Hwilchen Reparation Lejlendingen hawer at fuldbiurde inden forelagte tid, og Som fwant nogen forsømmelse Michel Suusaas der udj Skulle foretage, da at Liide og undgielde effter Lowen. Hwad sig omkostningene angaare, de som Lejlendingen her paa gaarden ichuns en Kort tid har wert beboende, i midlertid Reparerit en deel Huuser, Saa Kand Retten ej andsee at hand nogen om Rejstning bør sware til, Men formoder at den welædle Magistrat i Scheen og ower formynderen gaatgiørre bemeldte formynder af Myndlingens midler for denne giørrende bekostning 5 Rdl.


Romnes. Opplesing av nye skattelover, samt to uteblivelser av skyssplikt o.a.

Tingbok 1699 - 1703, folie 28b-29a.
Anno 1699 den 13. Jully.

Beregningsting.

Anno 1699 den 13. Jully Blef holdt Berregnings ting paa Rommenes gaard for Holden Præstegield almue, det effter Weledle Herre Justitz Raad og Amptmand Adelaers (Adlers) andordning, owerwærende til rettens betiening, Weledle Herre Justitz Raad og Amptmand Adelaers fuldmegtig Peder Andersen, og Kongelig Mayestets welforordnede Borgermester og foget Seignor Weyers Fuldmegtig Peder Pedersen, Sampt effterskrefne 8te Laugrettesmænd, Gunder, Anders, Rolf og Lewor Lunde, Arfwe Wahle, Jens Giædeboen, Christen Opsahl, for Anders Wahle, og Thommes Sannæs i steden for Olle Leworsen Wahle.
Hwor da først blef oplæst hans Kongl. Mayestets forordning om Skatternis paabud udj Norge for Anno 1699, som forbliwer ligesom forleden Aar, Daterit 10. January Nest afwigt. Dernist blef læst forordning om de 4de Slette daler Lægs penges paabud udj Norge for Anno '99 daterit 31 January Nest forskieet, som af hwert Leg, saaledis till swares skal,
Widere blef Læst hans Kongl. Mayestets forordning om hwem Skammerede(?) og Weldyrede Klæder maa bære med wiidere daterit 15. April Anno 1699.
Ydermere blef Læst Reglement og anordning om Sørgedragt, og hwad slags Klæder der til skal bæris, Daterit 15. April Nest afwigte.
Dernest blef oplæst Rente Herrenis Messine(?) fra Rente Cammered, udsted d. 18. Febr. Nest afwigt, andgaaende de 4 Slette dallers Lægspengis opbørsel, at der wed ingen underslef skee.
Dernest blef oplæst hans Høye Excellensis Ulrich Frederich Guldenlewes (Gyldenløwes) anordning om Carioternis brug og forhold for de Reglerne(?) som skal betalle for hwer Hest 20 skilling Danske med widere daterit Kiøbenhafn den 18. February 1699.
Saa blef oplæst hans Høye Excellinsis andstalt om Madskreppernis og Flinternis owertrech til Soldaterne hworledis dermed forholdes Skall, Dat. Christiania d. 12. Septembris 1697.

Endelig blef Læst bereignings tingenis beramelse des wiidløftig indhold af samme formalie Som forleden Aar daterit Bræche wed Scheen d. 3 May nest afwigte.
Jens Johannessen Lod Læse Fæsteseddel paa 4 Tnd. Korn udj Grafwer gaard i Holden Præstegield beliggende, af Byfogden Sigenior Hendrich Fredrichsen, Sr. Anders Madsen og Joen Arnesen, Som formynder for Raadmand Tommes Sommers Børn udgifwet d, 19 Juny Anno 1699.
Tosten Polsen Lod Læse bøxel Seddel paa 4 tønder udj østre Helgen af Isach Aafos, Inger Findahl og Erich Hansen udgifwet d. 15 Jully 1698.

Fogdenes Fuldmegtig Peder Pedersen frem ædsket Stefnings widnerne af Holden Sogn Niels Eliesen og Hans Simmensen hwilke wed æd afhiemblet Louglig hafwer stefnet 2de Huusmænd Nemmelig Laurs Laursen og Anders Gunderø for disse ey har willet møde effter til Sigelse at skulle skydze fogden Sr. Weyer og Amptmand Adelaers Fuldmegtig i denne Sommer til Bereignings tingene, da de Reigste til Østre Tellemark paa de første berammede tingene at holde, paastod derfor fuldmegtigen at de indstefne for saadan modwilighed bør til Retten settes, og dømmes udj bøder for saadan udeblifwelse  -
Anders Gunderø effter indstefning mødte i Retten og sagde at hand intet Hiemme den tid Skydsz skafferen skulde wære hos ham og sagt ham til, mens war ude i bøyiden, der paa wille giøre sin æd.
Den anden indstefnte Laurs Laursen mødte iche effter 3de gangens udraabelse, hworfore Fuldmegtigen begierede at sagen maatte bero til næste Høstting, og den udebliwende, Saawel som den tilstedewærende maatte forelegges at møde effter Samme Stefnemaal,
Hwarsom Sagen opsettis til Næste ting og forelegges hermed Laurs Laursen og Anders Gunderø at møde effter Samme Stefnemaal,
som Kaldsmænderne for den hafe at andkyndige.

Tosten Powelsen fram kom for Retten paa Isach Aafosses weigne og fremkallet de for (før?) indførte Kaldsmænd, hwilche wed æd hiemblet Lougli hwar stefnet Kari Tormoesdatter Jøntwedt for 4 Rdl. 6 Sk. hendes Salige Mand skulle Skyldig wære til Bertil Aafos, og det til Brewiis fremlagde Tosten Helgen Een Attest af Skiftesbrefwet uddraget som profwerede after den Salige Mand d. 9. Septembr. Anno 1680 dermed gaatgiøer at Isach Christensen Aafos Samme gield er blefwen udlagt i sin betaling for hans fordring hos sin broder, Samme Attest er underschrefwen af Olle Olsen og Johan Harke Daterit 11. Jylly 1619.
Ewen Pedersen Bøe
(og) Karj Jøntwedtz Søn Mødte for Retten, og formeente at denne søgende fordring iche skal were af nogen Kraft allerhelst formedelst saa Lenge henstaaer, og iche udj Lang tid waren paaskrefwet, og meente at gielden skulle wære henstaaet Kraftesløs i 20 Aar.
Tosten Helgen hertil swarede at hand paa sin Husbund Isach Aafosis weigne, har Krefwet paa denne gield nu i winter, og effter Isach Aafosis beretning effter Kraft hendis Børn, Sagde og at denne Søgning med Ydermere med original skrift befwart profwserit effter Bertel Christensen befwiise.
Retten optager Sagen til Neste Høsteting, og forebygges her med Isach Aafos at Producere original Skiftebrefwet i effter til samme tid, Som og forebygges Karen Jøntwedt til som til samme tid at møde, som Kalswidnene fester hende at tilsige.

Peder Pedersen for Retten fremkom paa Seignor Joen Arnesens weigne af Scheen og fremkasdet forindførte Stefningswidne af Holden Sogn hwilche wed æd af hiemblet Louglig hawer stefnet Olle Rull paa Wallebøe og Michel Suusaas for gield de er skyldig, - og bewiiste Peder Pedersen med Laad Seddel af Sl. Raadmand Tommas Sommers Skiftebref, som til Slutningskriwde d. 9. Marty Anno 1698. Der med gaatgiorde at Jon Arnessøns myndling Cathrine Sommer er udj fædrenis arf tilholden af den u-wisse Restantz hos Olle Rull - 1 Rdl - 3 Ort - 1 Sk.
Michel Suusaas befindes paa den wisse Restantze at were skyldig effter bemeldte Laad Seddel - 36 Rdl - 1 Ort. Peder Pedersen ædsket dom ower Olle Rull med foraarsagede omkostning og begierede at maatte beroe med Michel Suusaas indtil Neste Høste ting,
og ingen dom ower hannem denne finde wil paastaa,
Olle Rull møtte for retten og begierede at Sagen maatte bero til Neste ting, hwor han da wille i Retten fremføre Skiftebrefwet effter hans Salige Qwinde som powserede forleden Aar, der udj maatte Olle Rull at iche noget paa denne fordring for blefwen Kræfwet, til med findes og noget om dette Krafs bekosstenhed nedført;
Michel Suusaas møtte for Retten og wedgich denne Sagends Krawf Skyldig er, og Lowede betalling med fordeeligt at wille erlegge, det effter yderste Efwne og Flid og begiernde Detation.
Sagen beroer til Neste Høstting, og forelegges Olle Ruld til samme tid at hafwe i rette det paa beraabte Skiftebref effter hans Salige Qwinde, sampt wiidere hand i mod fordringen til af bewiis Kand hafwe, til samme tid at fremføre.


Romnes

Tingbok 1699 - 1703, folie 29a.
Anno 1699 d. 14 Jully.

Blef Retten atter betient med de nest forrige 8 Laugrettemænd paa Romenes gaard for Holden Præstegield at maa og effter udraabelse War ingen Sager,


Bø gaard i Bø præstegield

Tingbok 1699 - 1703, folie 29a.
Anno 1699 d. 15 Jully.

Bjørul Ringsevjen.

Blef holdt beregningsting paa Bøe gaard ... (mange saker som omhandler gårder og personer i Bø prestegjeld). Når man leser videre der dukker det opp følgende nederste 4-del av folie 30a:

"Peder Andersen (adokat) paa Biørul Ringsefjens weigne af Holden sogn Lod opbyde hans Eyende gaard Engraf udj Lundeherrit beliggende udj Bøe Præstegield til Neste odelsarfwinger eller odelsmænd, om nogen samme gaard der Skylder 3 Tønder 2 mehler wil til sig forhandle for Rede Penge, Skal de gierne bekomme den."


Søwe

Tingbok 1699 - 1703, folie 68b - 75b.
Anno 1699 d. 30. October
blef holdet alminelig Høste og Sageting paa Søfwe gaard i Holden sogn, for Holden præstegield at mer, Swarende til Rettens Betiening,
Hr. Justitz Raad og Amptmand Adelaers fuldmegtig Peder Andersen og Kongel. Mayestes welforwærende Borgermester og foget Sr. Weyers fuldmegtig Michel Jensen, sampt effterfølgende 8te tilforordnede Laugrettesmænd, Gunder Lunde, Anders Lunde, Christen Opsahl, Jens Giædeboen, Arfwe Wale, Tomis Sandnæs, Rolf Lunde og Lewor Lunde,

hwor da først blef oplæst Salige Kong Christian den fembtes anordning om de nye Kirche Salmer bøgers brugelse den første Søndag i Adwent, med wiidner daterit 21. Jully Anno 1699.

Dernest blef Læst woris Jndsignede kong Frederich den fierdes anordning om Ringen med Klocherne ower ald Danmarch og Norge for Salige og Høje Loflig J hukommelse Kong Christian den fembte, saa og forbut paa Spiil og Leeg i Kirchene og uden for, Daterit 26. Aug. 1699.

Ligeledis blef Læst hans Mayestets allernaadigste anordning om Sørgeklæder at bære for Salige og Høje J hukommelse Kong Christian den fembte af samme Nest owen indførte dato.

Ydermere blef Læst hans Kongel. Mayests anordning om Confirmation, Een hwær at Søge, paa de i hendefarende bestillings brefwe, som en hwer hawer at søge paa samme steder de er Expederede udj, daterit 2. Sept. Nestafwigte.

Olle Sørensen Lod Læse Fæsteseddel paa Een ødegaard i Holden Sogn Lille Skaardahl Kaldt, Skyldene Een tønde af Borgermester Weyer (i Skien) udgifwet d. 10. April 1699.

Michel Jensen fremkallet Stefningsmænderne af Holden Sogn, Niels Eliassen og Hans Simmensen hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet Peder Bachesuusaas for medelst hand skal hawe stuchet Kittil Skaardahl forleden winter i Skowen(?) og derfor mente fogdens Fuldmægtig at den indstefnte for Sligt forøwende bør undgielde effter Lowen.
Den indstefnte Peder Bachesuusaas møtte og sagde, at det sig iche waaldis hfware befwisde, saasom hand menede helt at were af Kittil Skaardahl owerfaldt, og om hand da skal Kunde hafwe skoret nogen skade ud af Knif, mener hand at hand sig det helt forwolt hawer, og paastod at saadan gierning hannem Lowlig bør ower bewiises, saasom widste der udj gandske u-skyldig.
Effter udraabelse møtte iche Kittil Skaardahl, hworfor fogdens Fuldmægtig begierede, at med Sagen til Neste ting, at den udeblifwende Kunde Lowdag forebyggis til samme tid at møde, hwor hand da Nermere bewiis til den tid agter at føre.
Sagen beror til Neste ting, og her med Lowdag forelegges den udeblifwende Kittil Skaardahl til samme tid at møte, saa fremt hand iche wil undgielde effter Lowen, Som dag Stefningsmænderne for hands. hawer at andKyndige.
Der nest fremkallet fogdens Fuldmægtig førindførte Stefningswidne, hwilche wed afhiemblet Lowlig hawer Stefnet Michel Suusaas formedelst hand skal hafwe slaget Peder Bachesuusaas i denne Sommer i stemme(?).
Den indstefnte Michel Suusaas møtte og Kunde iche Negte, hand jo at hafwe Slaget Peder Bachesuusaas i Romme(?) med en Aare,
ofwer sine armer, formedelst hand willet forhindre at Roe owemed(?) gods til fant,
Og møtte ligeledis Peder Bachesuusaas, og ..........te den wenstre haand at were Lemmelæst saa den iche kand bruges, sampt og at hafwer faaet et slag ower den højre arm med samme aare, saa beenet er afslagen og Kuet(?) sig igien saa hand dog der ud af har store Ljde,
Fogdens Fuldmægtiges paastand war Denne at hand den indstefnte Michel Suusaas iche Kand benegte, hand jor at hawe af wredhes, sampt owerfalt og sloget Peder Bachesuusaas Twende slag med en aare, de af med bæwis lydt hand da effter Lowen, derfore bør ansees, og bøde som wedbørligt, hworpaa naar dom begierendes.
Sagen opsettis til Doms afsigelse til den 16. Nowember førstkommende, hwor da Partene hawer igien at Møde.

Michel Jensen paa Christen Claussens Weigne fremkallet forindførte Kaldzmænd, hwilche wed Æd af hiemblet Lowlig at hafwer stefnet Powel Olsbrygge for 2de Tømmer stocher, som tilhørende, samme opdraget af Wandet, og sig bemegtiget til egen Nøtte, Hworfor hand paastaar, at hand desforn bør indestaae.
Den indstefnte Powel Olsbrygge møtte og sagde at det hand iche skal kende owerbewiises, kand atfæster (?) willet sig samme paastefnte tømmerstocher bemegtige, Mindre den med nogen frj forset tilegen Nøttighed af wandet opdragetmens mueligens at samme tømmerstoche af sig Self wed wandets tilwext paa Landet er opkommen, og blefwen beliggende, indtil hand da hiemkom, og blef war samme stocher de udskiød og til det ante tømmeret udførde, formente fordj for denne tilfalde at wære Frjkiendt.
Michel Jensen begierede at Sagen til Neste ting maatte fortsettes, Hworsom da nermere bewiis derom Agtet at føre. Hworsom Sagen beror til Neste Winterting.

Peder Andersen som fuldmegtig for Welædle Frue Canclie Raad Adelaers, Lod wed de forordnede Stefningswidner der wed æd afhiemblet Lowlig hawe stefnet og i rettekaldet Bernt Tufte, for Resterende gielde for Anno 1692. Nemlig 3 Tønder halfsefwert Korn, Gullich Kaalstad 2 qwartell halfsefwert Korn, Colbiørn Røgstuen for 1 qwartell halfsefwert Korn, Anno 1693, Børte Jøntwedt for 1 qwartell halfsefwert Korn og Arfwe Wahle ligeledis for 4 Tønder halfsefwert Korn, for holden og Anno 1693.
Til samme Resterende tjenedes afbewiis fremwiiste Fuldmegtigen Skiftebrefwet effter afgangne Salige Cancelie Raad Adelaer, af dato 4. Martj forrige, hwor udj de skyldige som melt paa folio 64 og 65 findes andført og formodede fordj, indstefnte wordne tilfunden samme Resterende gielde enten in Narura eller med Penge til Welbehafwende Frue Cancelie Raad Adelaer, hwer for sig at kan betalle.
Effter Bernt Tufte blef 3de gange udraabt, som iche møtte, ej heller wed nogen lod Sware for sig hworfor Hand hermed (til Neste) Lowdag forelegges til Neste ting at Møde, der i mod at Sware.
Gullich Kaalstad møtte, og bad om Dilation at Kunde den Søgende tjende betalle,
Colbiørn Røgstuen møtte og sagde at hafwer betalt den fordrende tiende, hworpaa hand wille føre Prof, Som han nu nafngaf nemlig Colbiørn og Olle Nambløs,
Peder Andersen Swarede her i mod at hand iche effter Lowen finder sig Pligtig til at anføre om denne Ringe fordring nogle Prof, allen stund wed kommende ej der til Lowlig warslet, mens at indstefnte bør fremsiunte Lowlig Qwitering samme tjende (tiende) at were betalt,
Børte Jøntwedt møtte og sagde sig iche det søgende qwarter halfsefwert Korn at were Skyldig.
Peder Andersen Sagde at som den Skyldige iche effter tilsøgelse Kand bewiise, eller udsige tjenden at were betalt hun da bør Liide dom med omkostninger.
Liigeledis fremstod Arfwe Wahle og sagde tjenden (tienden) de 2 Tønder paa sin part for lengst hawer betalt til Hans Lauritsen som hand beraabte sig paa med Qwitering fra ham wil bewiise, om Sagen til Neste ting maatte forhwile, som og fuldmegtigen tillod, saawelsom med Gullich Kaalstad og Colbiørn Nambløs, Men ower Børte Jøntwed war hand Som begierede med forwoldte omkostning.

Afsagt:
Børte Jøntwedt tilfindes at betalle det Søgende qwarter halfsefwert Korn til Frue Cancelie Raads Marie Klouman inden 15 dage med 1 Rixort udj omkostning, at Eudtregtige uden .... adfærd effter Lowen.
Mens de øfrige indstefnte Beroer det med til Neste ting, hwor de da hawer at møde effter samme Stefnemaal, med de paaberaabede bewiisligheder at med sig tage, saa fremst iche wil Liide dom.

Michel Jensen paa Welbehafwende Hr. Stiftbestellingsmand Mathias Tønsbergs Weigne fremkallet for indførte Kallzwidne, hwilche afhiemblet Louglig hawer stefnet effter skrefne Personer for Gield de skyldig til afgagne Anders Clausens Sterfboe, den u-myndige Claus Andersen til Laadnet. Nemlig Michel Suusaas 2 Rdl 2 Ort 21 Sk., Torgier Christophersen 9? Rdl. 9 sk., Hans Laursen Wejer 1 Rdl. 20 Sk. og Niels Jensen Rødningen 10 Rdl. 3 ort 2 Sk.
Og til nermere bewiis herom Fremlagde Fuldmegtigen foran en afwignings Forretning af Dato 16. Aug. 1698. Hwor udj findes andført Michel Suusaas wed samme afwigning at were gaaen ower, og begierede fordj Fuldmegtigen for saa widt den u-myndige er Til Laadnet at er Lange derpaa med foraarsagede omkostning fornyelsis dom,
De øfwrige medstefnte findes Ligeleedis at were gaaen dom ower for deres andsatte Summa, og derfore war Ligeledis ower dom begierende fornyelsis dom, med ansaget omkostning.
Michel Suusaas møtte og Kunde iche sige noget siden afwergning og dom war gaaen derpaa hawer betalt, Bad om Dilition wil hand Stræbe til Pengerne med Fordeligst at erlegge,
Tore Christophersen Møtte og beklaget sig helt ower hands fattigdom intet hawer at betalle med, denne Fordrene søgning Hans Lauritsen Wejer Møtte iche og, men blef swaret at hand er udj Hr. Brigadier Arnholts arbeide.
Niels Rødningens enche Møtte iche mens blef swaret af Laugrette at hun intet er Eyende til at betalle med.
Sagen optagis til doms afsigelde til den 16. Nowember førstkommende, hwor da wedkommende igien hawer at Møde.

Peder Andersen paa Jens Jensen Møtte wergen af Scheen fremkallet for indførte Kaldsmænd der wed Æd effter Lowen afhiemblet at hafwer Stefnt Michel Andersen Haatwedt for Laante Penge 3 Ort 6 Sk., Ewen Kaalstad for 1 Ort 8 Sk.
Hwor paa hand dom begierede med foran saget omkostning.
Michel Andersen Haatwedt Møtte og gielden ej frafalt Lafwet betalling inden 8te dagers tid at wille erlegge, bad dereffter om Ditation,
Ewen Kaalstad Møtte og Sagde at wilde Søgende Penge med første Erlegge, bad fordj at nogen Ditation maatte forundes.
Sagen optages til Domsafsigelse til d. 16. Nowember førstkommende, hworda Parterne igien hawer Her at Møde.

Simen Jørgensen af Scheen fremkom for Retten og fra siste Wintertings Foreleggelse Eudsket i Rette Giert Jansen for 16 Rdl. 6 Sk. gield hand skyldig er, og derom har maat bekoste 3de stefnemaalet med Reyse og bekostning her til tingstedet op at Fare, paastod derfore i Ringeste 4 Rdl. i Reyse bekostning, J Ligemaade effter Rettens Forelegges fra siste Winterting ædsket i Rette Bent Tolfsen Tofte for 4 Rdl. 3 Ort 16 Sk. hand til Hr. Raadmand Thomas Sommers Sterwboe er Skyldig som paa hans Myndling Mademoiselle Elisabet Sommers Er tilfalden udj Fædrene arf, som hand nu med fremwiiste Skiftebrefs udtogbewiise af dato 2. Marty Anno 1698.
Sampt Efwen Kaalstad for 2 Rdl udj Resterende Landskyld penger og Endelig Olle Ruld for 7 Ort 1 Sk.
Hwilche Samptlige er 2de gange her til tinget indkaldet, hwor ower Simen Jørgensen paastaar ej allene Capital og Rente paa sin Myndlings weigne at Nyde, men der for uden omkostning af hwer af dem 2 Rdl., af de indstefnte møtte iche Giert Jansen eller Bernt Tofte, ej heller wed nogen Lod Sware for sig, hworfor de med Hermed Forelegges at møde og til Sagen Sware den Nest kommende 16. Nowember. Kaldswidnerne for denne hawer at and Kyndige.
Mens Ewen Nirjsen Kaalstad møtte og tilstod gielden Lowede betalling med fordeeligst at wille erlegges.
Olle Swendsen Ruld møtte og sagde at naar Joen Arfwesen og Mathis Jensen med flere fremkommer med hans obligation som de beraaber sig paa at hafwe effter fremwist Laadsedler skal hand sagen de fuldkomelig forklare hworledes det sig med hans Hawende for skrifwne forholder, thj hand med Høyeste Æd Kand  og wil bekræfte aldrig at hafwer Noedt werden af fornemte Obligation - og formoder fordj for de Søgende 7 Ort 1 Sk. at worde bestrejet.
Der i mod Swarte Simen Jørgensen og Refererit sig til hans for ommeldte Laadsedel og Olle Ruldz Egne udgifne Pandte forskrifwelse, hwilket hand ej twihler Retten Nøye Considerer, som dj andre formyndere wil nu i Retten Producerer hans udgifne Obligation - og der effter wil wendte dom -
Sagen optagis til doms afsigelse indtil d. 16. Nowember førstkommende - hwor da wedkommende hawer at møde igien.
Afsagt: Ewen Kaalstad tilfindes effter egen wedstaaelse at betalle til formynderen Monsieur Simen Jørgensen de Skyldig werende Landskyldpenge 2 Rdl. med deraf forfaldene Rente og 1 Rdl udj omkostning at Endt ringeste inden 15 dage under adfærd effter Lowen.
Dernest fremkallet Monsieur Simen Jørgensen Stefningsmænderne Niels Nielsen og Søren Knudssøn begge hiemme i Scheen hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer stefnet Olle Ruld for 1 Rdl. 2 Ort 23 Sk. og Joen, Arfwe Wahles Søn for 1 Rdl. 1 Ort 18 Sk. Saawel som Stefnet Joen Pedersen hos Borgermester Weyer hwilchen gield de Skyldig til Raadmand Sommers Sterfboe er blefwen, og Mademoiselle Bodel Sommer er udj Fædrene Arf d. 2. Mary 1698 tilfalden som formynderen Olle Olsen og Hans Bruun paa deris myndlings weigne er paa Laadnet, som nu blef bewiist med fremwiiste Skifftebrefs udtag af forrige dato. Der Effter blef edsket dom med forwoldte omkostning. -
Olle Ruld Swarte til denne Søgning, at hand ingen Lunde den sig wed Kiender, eller noget des wærdie for det Præterende her oppebaaret skal nermere til Sagen Sware naar hans obligation Kommer udj Retten.
Joen Wahle møtte iche ej heller Joen Pedersen mens Arfwe Wahle Swarte for sin Søn, at hand aldelis intet til Raadmand Sommers Strafbar war Skyldig,
Monsieur Simen Jørgensen herjmod Swarede hand ej paatwifler den Constituerit Sorenskrifwer Andersen denne Producerede LaadSeddel, som af Scheens Welædle Magistrat forfallet, og paa den u-Myndige udlagt, bør derfore ej anses denne Løse paastand mens adsket den med forwoldte omkostning. - Sagen optages til doms afsigelse indtil d. 16. Nowember førstkommende.

Niels Olsen Wibetoe fremstod for Retten, og fremkaldet for indførte Kaldzmænd, Hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hafer Stefnet Børte Colbiørnsdatter Haatwedt, for 2 tønder hafwre, som hand hende har Laanet med et aars Leje, der effter adsked dom med forwoldte omkostning,
den indstefnte Børthe Colbiørnsdatters med hafwende Mand, Michel Andersen møtte for Retten, og Swaret at effter hans Salige formand er holdt Skiffte og Deeling, og da iche denne forordning er blewen paa Kræfwet, beraabte sig samme med Skifftebrefwet wil bewiise, om nogen Dag til desem(?) beskrifwelse Kand faaes,
Niels Olsen Sagde at war forligt med bemeldte Børte Haatwedt om samme Korn, da hendis Sal. Mand Laa paa Ligstraae, og hun ham blewet sit Korn til høsten at betalle, og Leyen af Kornet betalte hun samme tid for det aar.
Sagen optagis til doms afsigelse til d. 16. Nowember førstkommende, Hwor da wedkommende hwer at møde her paa tingstedet igien.

Monsieur Mathis Jensen af Scheen fremkom for Retten, og fremkallet forindførte Kaldzmænd af Holden sogn, hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet Ole Ruld for gield hand til Raadmand Somers Sterfboe er Skyldig blefwen, som paa hans Myndling Catharina Sommer udj mødrene arf er paalaadnet effter anwiidste Laadseddel 5 Rdl. 4 Sk. det effter obligation, Som Monsieur Mathis Jensen nu i Retten producerit, lydende paa Capital 47 Rdl. 3 Sk. Daterit 21. Juny Anno 1684 og tinglyst af Sal. Henning Tidemand d. 1 Jully Anno 1686.

Item Stefnet som Eyen gieldener Nemlig Joen Wibetoe, Ewen Bøe for u-Lowlig Skougehugst, og Gunner Fæn i Ligemaade. -
Olle Swendsen Ruld møtte for Retten og i mod denne forordning og Producerede obligation paa 47 Rdl 3 Sk. protesterede og aldrig wed at hawe oppebaaren Ringeste Skilling af denne Capitals werdi, og til dhene widne beswarelse forklaret sin paastand udj Strefflig indlagde indleg daterit af Brende d. 29. Octobr. Anno 1699 med des wiiderløfftige indhold som i acten skal ord til andet undføris.
Monsieur Mathis Jensen formeente paa Eyen og Samptlig formynders weigne, som Olle Swendsen ej kunde fragaa hans Egen hand for Retten bør derfor Sware obligationens Summa med deraf forfaldene Rente til Des Dato, og for Sagens bekostning for 2de (twende=2) Reyser, paastaaes i Ringeste 2 Rdl.
Olle Ruld her j mod Swarede, at hand hawer giwet samme sin Straff fra sig paa den maade, som hans Indlæg om formelder, og heldst widste iche om denne Tinglysning som paa obligationen fandtes at were Skeed, som hand Eens Ydermeere til Spurde Laugretten om dendes(?) nogen tid samme hawer ført paa tinget Kiendgiort som baade almuen og Laugerettet saawelsom Lænsmanden tilswaret aldrig tilforis hawe afwiist eller, formodet for denne Søgning at frjfindes effter som ej Ringeste Nogen sinde for denne paastaaende capital for oppebaaren.

Der nest fremsatte Mathis Jensen Joen Wibetoe, og tilspurde hand om hand har gifwen Efwen Pedersen Bøe bør forlof til at hugge udj Wibetoe Skougen. Dertil Joen Wibetoe gandske benegtet, og sagde end Ydermere at da fornam at Ewen Bøe wille hugge udj Skougen, Skiechet hand 2de Mænd til hands at icke maatte Kome der at hugge, og det førend hand war gaaen til Skoufs, Endog iche Benegter war Ewen Pedersen 1 Rdl. Skyldig.
Ewen Pedersen her j mod swaret ej benegter Joen udj Wibetoe Skougen har huggen 1 tylt og 1 trø bielcher, effter Joens forlof som hand sammes tilsagde Hwor Bielcherne skulle hugges, Saasom hand war som Nogle Penge Skyldig, ærbød sig helt til æd ej u-Lowlig eller paa anden maade i Skougen Er ind Komme.
Gunne Fæn fremstod og sagde forleden Winter da Joen Wibetou Laa Syg, Skiched Halwor Sørensen Borse bud til ham at om wille hugge Bielcher skulle hand betalle Skatten for ham, og dereffter gich hand Engang hen til Joen, og da bad Jon ham, saa welsom Hr. Commerci Raad Borhse at hand wille hugge udj Wibetoe Skougen, Der effter blef hugget wed Gunner Fæns hold effter hans befalling 2 Tylter Bielcher, mend iche altid i Wibetou Skougen War huggen, alligewel skal wærget(?) hand sin paaboende Fæn gaard med samme brug.
Hwilchen tilstand Joen Wibetou Tingeledis(?) tilstod Sandferdig war, -
Sagen optagis til domsafsigelse i mellem Olle Ruld og Mathis Jensen indtil d. 16. Nowembr. førstkommende. -

Mens hwad sig andLanges disse førende widner om Aasteds Sagen og skoughugsten. Remittereis hermed til Aastedet til besigtelse og Syne, Hwor da Wederfares skal det Lowmæssigt eragtes Kand -

Arne Joensen af Scheen paa hans Fader Joen Arnesens weigne som formynder for Catharina Sommer, frue kaldet, forindførte Stefningswidner, hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet efftersrefne som er Skyldig til Salige Raadmand Somers Sterfboe og paa den her Myndige Catharina udj Fæderenes og Møderenes Arf er blefwen paalaadnet hos effterskrefne at oppebrege Nemlig Olle Ruld for 6 Rdl 3 Ort 5 Sk., Michel Suusaas for 36 Rdl. 1 Ort, 1/2 part af Arfwe Wahles gield 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk., hos Anders Wahle 20 Ort.
Der effter fremlagde Laad Sedlerne til bewiis paa fædrene og Mødrene Arfwen daterit 9 Martj 1698 og 18. Aug. 1699. Der effter ædsket dom med forwoldte om kostning.

Gunder Romenes swart for hans Wærfader (Ole Ruld) at hand en gang har beswart til denne frem Lagde obligation wed hans Skrifftelige indleg, dertil hand og sig Refererer paa Faderens Arne Joensen de i mod paastod at Olle Ruld bør effter hans pure obligation Sware og betalle effter des indhold Capitalen med forfaldene Rente,
Michel Suusaas møtte og wedstod at were Skyldig til Sterfboet de prætenderende 36 Rdl. 1 Ort og der om fremwiiste en afwignings Seddel af Sterfboet som den indstefnte self hos sig Hafde, bad om Dilation paa Pengenis erleggelse.
Arfwe Wahle tilstod at were Skyldig de fordrende 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk. Lowet betalling med forderligst at wille udlegge.
Anders Wahle møtte iche mens Lod wed Arfwe Wahle for sig Sware at iche widste "moren"(?) war Skyldig till Sterfboet nu Sr. Anders Madsen er blefwen udlagt,
Sagen optagis til doms afsigelse indtil den Nestkommende 16. Nowember. Hwor da wed Kommende igien hawer at møde.

Tosten Helgen møtte paa Isach Aafosses weigne for Retten og fremædsket foranførte Stefningswidner, hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer, Warslet Karen Tormosdatter (Jøntwedt?) effter Rettens foreleggelse fra seniste beregningsting d. 13. Jully 1699, 4 Rdl 6 Sk. som seet paa Folie 28. og effter Rettens seniste gaatfindene Producerit i Retten det paa beraabende Skifftebref effter Bertel Christensen passerit d. 9. Septembr. Anno 1680, der udj findes paa Isach Christensens Laad den forordning 4 Ort 6 Sk. samme tilfelden er, der effter ædsket dom med forwoldte omkostninger -
Karen Tormosdatter Møtte og endnu som tilforn hendis Søn her født i Retten, iche Kunde sig wed gielden, Sagde og Skiffte og bytte effter hendis Salige Mand holden er, og da iche denne fordring er andgifwen, formodet at wære frj dette Krauf efftersom det saa lang tid Krafwesløs
for hen staar. -
Tosten Helgen Her J mod paastod, og sagde at Isach Aafos ey war Wiidende naar Skifftet effter hendis Mand Holden blef der for iche Kunde sig Samme Stedz indfinde, Sagde helst at paa 2de aars tid selw begyndte at Kræfwe derpaa. -
Sagen optagis til doms afsigelse til den 16. Nowember førstkommende.

Anders Thomesen paa hans Principals Weigne Signor Anders Madsen fremstod for Retten, og Fremkallet forrige Stefnings Mænd af Holden Sogn, hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet effterskrefne gieldener for hwer de Skyldig er til Sig. Anders Madsen, nemlig: Børte Salige Olle Jøntwedt effter hawt Reigenskabs bogens Jndhold som hand nu i Retten producerit der finde paa folio 358 indført at were Skyldig effter owerslaug = 73 Rdl. der for uden effter udlegget effter hendis Salige Mand.
Børte Jøntwedt og hendis Søn Anders Olsen møtte, tilstod Stefnemaalet beraabte sig paa hawe Lewert paa denne fordring 3 tylter bielcher som hand sagde 5 Rdl. tylten War lowet for Saa og 3 Tylter bielcher 3 Rdl., 2 Store bielcher ca. 1 Rdl. er tilsammen bedragende til 26 Rdl. som Enchens Søn erbød sig til at wille aflegge sin æd paa ey nogen Rigtighed derfor har faalen-formodet og at fra hans Debit blifwer Dragen.
Anders Tomesen her ej mod Swarede paa hans principals weige, at naar Børte Jøntwedt fremfører bewiis om samme Lewerte brug, wil hand det paa hans Hosbonds weigne gaatgiøre.
Børte Jøntwedt herjmod Lod wed sin Søn sware og beraabt sig paa widne derom og til bewiis, og fremførde Rasmus Jøntwedt som samme tilstod, Sandfærdig war.

Rasmus Jøntwedt befindes Skyldig effter Hawet Bogens indhold paa folio 147. Penge 144 Rdl 1 Ort 21 Sk.
Rasmus Jøntwedt møtte, og wedgich Lowlig at were Stefnet, Mens widste iche fworud af den Store gield sig Skulle Reyste, Sagde helst at hawfe Lefweret effterskrefne brug som samme iche er gaatgiort for nemlig 6 tylter bielcher ca. 3 Rdl, 5 tylter dito ca. 3 Rdl., 3 tylter Store bielcher ca. 5 Rdl., 1 1/2 tylt Spirer ca. 3 Rdl. som tilsammen giør Summa 55 Rdl. som hand formodet af denne gield bør fragaa, siden wil hand
strebe til den afwige Rest at betalle og bewiiste der foruden med en Menche(?) seddel at hawe lefweret 2 tylter 7 palmer for 2 Rdl. og 1 bielche træ for ... tilsammen 57 Rdl 2 Ort 12 Sk.

Berent Tolfsens Reigning Læste Mand op i Howetbogen paa folio 117 opfandtes Skyldig 27 Rdl. 1 Ort 16 Sk. Den indstefnte møtte iche ej heller wed nogen lod Sware for sig.

Halwor Fæns Reigning Læste Mand op i bogen paa folio 188, fandtes Skyldig 3 Rdl. Den jndstefnte Halwor Fæn er død og hans effterladte Enche Kierstj Fæn Møtte iche , ej heller lod sware for sig.

Gunder Fæns Reigning blef oplæst og i Howet bogen paa folio 192, fandtes Skyldig 3 Ort 20 Sk. Den indstefnte Møtte iche ey heller wed nogen lod Sware for sig, -

Dernest opleste Mand i howet bogen Bent Bøes Reigning som fandtes paa folio 352 indført Skyldig at were = 41 Rdl. 1 Ort 22 Sk. Den Indstefnte Bent Bøe Møtte og tilstod gielden, Lowet betalling paa dag og Stunder, om nogen tid maatte giwes, -

Klemmet Jouges Enche fandtes Skyldig 2 Rdl. 18 Sk. Der J mod sagde hun at hafwer Lefweret bielcher 7 trær, som hun hafwe til gode paa 2 Ort som tømerfogden blefwet som den Amenmerche Nemblig Salige Laurs Tomesen, formodet at werj frj for Søgningen. -

Dernest blef opkost (oplæst?) Swenche Præstgrafs Reigning paa folio 274 fandtis til Debit Skyldig effter Regning - 25 Rdl. 1 Ort 16 Sk.
Den indstefnte Swenche Præstgraf Møtte, tilstod at were Stefnt førend til gield-Reigning 2 tylter og 7 træe bielche, som hand hug i Giædeboe Skougen effter Anders Madzens forlof tylten for 3 Rdl er 7 Rdl.
Anders Thomesen paastod at samme Bøe Lowlig Bewiises for end Kand gaatgiøris, alligewel ærbød Swenche Præstgraf sig til at som ej Kunde andtages.

Halwor Kløferdahls Reigning Læste Mand op i howet bogen paa folie 324. og fandes Skyldig 32 Rdl. 1 Ort 19 Sk. Den indstefnte Halwor Kløwdahl Møtte for Retten tilstod det fordrende er Skyldig, Lowede betalling paa Dag og Stunder, om maatte nogen Dilation forundes,

Olle Leworsen Wahles Reigning blef opLæst paa folio 316 fandtes Skyldig 38 Rdl. 1 Sk. Den indstefnte Olle Leworsen Lod wed Lewor Lunde for sig Sware, og Wilde formode at Anders Madsøn gifwer hannem Nogen Ditation til den End er nu Reigst til Byen wil talle wed ham, -

Rasmus Wasdahlens Reigning blef oplæst i howet bogen paa folio 287, at were Skyldig 6 Rd. 1 Ort. Den indstefnte Møtte iche, ej heller wed Nogen Lod Sware for sig,

Dernest Læste Man op i howet bogen paa folio 194 Arfwe Wahles Reigning Som fandtes Skyldig 16 Rdl. 14 Sk. Arfwe Møtte og tilstod at were Stefnet forde til gield-ware Reigning at hans Daatter Børte Bøe har optaget paa hans haand-ware for 6 Rdl. som hand formodet hun self burde till Sware. og fra hans Debit bør Drages, sagde og at hafwer Lefweret 7 tylt bielcher af werdie til 2 Rdl. og 1 Bradzberg stoch for 1 Rdl. tilsammen 9 Rdl. som hand formodet først at blifwer fra den Søgende Sum fradragen, Retten wil hand paa dag og Stunder tilsware.
Anders Tomesen formodet saadant Lowlig bør bewiises førend Kand gaatgiøres.

Joen Gullichsen Twetts Reigning Læste Mand op paa folio 139 og fantdes Skyldig 8 Rdl. 20 Skilling. Joen Gullichsens Enche Møtte iche ey heller wed nogen lod Sware for sig.

Salige Colbiørn Jensens Reigning blef oplæst paa folio 351 og fandtes Skyldig 2 Ort. Den indstefnte Colbiørn Jensens Enche Marthe Møtte for Retten og frafalt gandske den fordring, sagde og at hendis Salige Mand i lefwende lifwe war søgt for desem 2 Ort, mens sagde ligesaa ej dem Skyldig at were formodet fordj at were frj for Søgingen. -

Anders Rolfsens Enches Reigning blef efterseet i bogen paa folio 162 og fandtes Skyldig 1 Ort 20 Sk. Den indstefnte Enche Møtte, og beklaget sin fattigdom og sagde intet at were Eyende til samme at betalle med, som og Laugrettet og almuen tilstod denne hendis fattige tilstand saaledis Sandfærdig war, Hworfore hun blef frjgifwen,

Anders Steenstads
Reigning blew oplæst paa folio 173, fandtes Skyldig 3 Ort. Anders Steenstad for lengst er død og intet sig effterladt, mens han døde i fattigdom.

Berent Tolfsen, Gunne Fæn og Halwor Fæns Enche, Rasmus Wasdahlen og Joen Gullichsens Enche, Legger hermed Laugdag fore at møde til Neste ting, og Søgningen der tilsware, som Stefnings Mænderne for dennem hawer at medKyndige, med Samptlige de andre indstefnte gieldnere optagis Sagen til doms afsigelse indtil d. 16. Nowember førstkommende.

Guroe Twetten af Mælum Sogn fremstod for Retten, og fremkallet forindførte Stefningswidner hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet Sifwer Sanden for en hest hand Laanede af Guroe Twetten og den ihel Kiørde, der foruden for 1 Rdl. 2 Ort 8 Sk. hand Skal hawe oppebaaret paa Olle Twetens haand paa Fiære.
Blef 3de ganger udraabt effter Sifwer Sanden som iche Møtte eller wed nogen lod sware for sig, hworom hand hermed Lowdag forelegges at møde til Neste ting som Kaldswidene for hand hawer at and Lyndige -

Laugrettes Mænd som til kommende Aar 1700. Retten skal "bestemme er"(?) Niels Sannes, Somund Eye, Peder Bachesuusaas, Michel Suusaas, Peder Heisholt, Rasmus Heisholt, Tyge Ullewigen, og Alf Twara.


Søwe.

Michel Suusaas - Peder Bachesuusaas.
Salige Assessor Claussens Sterfboe - Gjeldnere.
Jens Jensen Møller af Scheen - Michel Haatwedt og Ewen Kaalstad
.
Niels Olsen Wibetoe - Børte Colbiørnsdatter Haatwedt.
Isach Aafos - Contra Karen Tomasdatter.
Sr. Anders Madsøn i Scheen - Een deel indstefnte Bønder (Gjeldnere).
Børte, Salige Olle Jøntwedt
Rasmus Jøntwedt
Bent Bøe
Clemmet Jynges Enche
Swenche Præstgraf
Halfwor Kløfwedahl
Olle Lefworsen Wahle
Arwe Wahle
Raadmand Sommers arwinger - Een deel indstefnte Bønder (gjeldnere).
Olle Swendsen Ruld
Michel Suusaas.
 

Tingbok 1699 - 1703, folie 78b - .
Anno 1699 d. 16. Nowember

Blef holdet opsat Sageting paa Søfwe almindelig tingsted udj Holden Præstegield, og Retten betient af effterskrefne 8te Laugrettis Mænd,
Gunder, Anders, Rolf og Lewor Lunde, Hans Søwe, Jens Giædeboen, Tomes Sandnes og Gunner Fæn.
Udj den Sag i mellem fogden Sr. Herculis Weyer som citant, contra Michel Suusaas Formedelst Slaget Peder Bachesuusaas i denne Sommer udj Nam... saaledis blefwen Afsagt, Effter som den indstefnte Michel Suusaas ej benegter gierningen begaaet hawer og den som Skaden faren har, for Retten har fremwiist at wem Slagen og Lemelæst, saa en findes store Meen Derudaf paa hans arm og haand, tilfindis Michel Suusaas for sligt forøwende at bøde effter Lowens 6. Bog 7 Cap. 9 Artichel til hans Kongelige Mayestet twende Lod sølf er 13 Rdl. 2 Ort og den Slagende Peder Bachesuusaas at hafwe sin Regress for hans Smertes Liidelse til Michel Suusaas igien paa beste maade Wiides Kand -

Udj den Sag i mellem Hr. Stifftbefwiilings Mand Mathias Tønsberg paa hans Myndling Claus Andersens weigne som Citant Contra Michel Suusaas, Tore Christophersen, Hans Lauritsen Wejer og Niels Jensen, andlangende Een gield fordring som de indstefnte er Skyldig behawen udj Salige Assessor Claussens Sterfboe, og er blewen paa den u-myndige udlagt i fædrene arf, er saaledis udj blefwen Afsagt,
Efftersom Citanten her wed Michel Jensen i Retten bewiist, med en afreignings forretning, passerit med en da indstefntes Wærneting d. 16. Augusty Anno 1698. der udj findes at Michel Suusaas er Skyldig 2 Rdl. 1 Ort 21 Sk, Tore Christophersen 19 Rdl. 1 Ort 1 Sk., Hans Laursen Wejer 1 Rdl. 20 Sk., og Niels Jensen 10 Rdl. 3 Ort 2 Sk. Hwor paa er Felden dom, fordj paastod Michel Jensen nu fornyelsis dom at Nyde med forwoldt omkostning, af de indstefnte Møtte Michel Suusaas og Kunde denne fordring iche benegte, men war begierende Nogen dag paa betallingen at erlegge,
Ligeledis Møtte Tore Christophersen beklaget sig ower hans fattigdom, og hafde intet at Betalle med, Hans Laursen Møtte iche, men blef Swaret for ham, at er udj Hr. Brigadier Arnholths arbejde, og Niels Jensen er død, hans Enche heller Møtte, mens blef Swaret at hun er intet Eyende, Thi Kand denne deris udeblifwelse ej hindre Citanten at hand joe effter paastand bør Nyde for Nyelsis dom paa den for regangen,
Thi Kiendes for Ret at Michel Suusaas bør betalle til Stifft befallingsmand Tonsberg de Skyldige 2 Rfl. 1 Ort 21 Sk. med 2 Ort udj omkostning,
Toer Christophersen til findes ligeledis at Sware og betalle de Skyldig wærende = 19 Rdl. 1 Ort 1 Sk. med 1 Ort i omkostning,
Hans Laursen tilkiendis at betalle de Skyldige 1 Rdl. 20 Sk. med 2 Ort i omkostning, Og Niels Jensens effterladte Enche tilfindes at sware og betalle til Hr. Stifftsbefallingsmand Tonsberg paa Myndlingens Weigne de Skyldig werende = 10 Rdl. 3 Ort 2 Sk. med 2 Ort i omkostning,
Saa den foerefwer fde(?) Hiemtingsdom hermed i alle maader fornyes og Stadfæstes, som hwer af dem hawer at Endrigtige den owenmelte Summa inden 15 dage under Nams adfærd effter Lowen. -

Udj den Sag i mellem Jens Jensen Møller af Scheen, Contra Michel Haatwedt og Ewen Kaalstad, andgaaende en Liden gields fordring, som er optagen til doms afsigelse i dag er Saaledis blefwen Afsagt. Effter som Michel Haatwedt Seniste for Retten her tilstaaer at were Skyldig de fordrende = 3 Ort 6 Sk. og Lower betalling inden 8te dage at erlegge, tilfindes hand Hermed at betalle til Jens Jensen de Skyldig werende 3 Ort 6 Sk. med 1 Ort 8 Sk. i omkostning inden 15 dage at Endtrigtige under Nams adfærd effter Lowen,
Ligeleedis tilkiendes Ewen Kaalstad at betalle de self inden(?) tinget wedstaaende Penge til Jens Jensen hand Skyldig er 1 Ort 8 Sk. med 1 Ort 8 Sk. udj omkostning inden 15 dage at Endtrigtige under adfærd effter Lowen. -

Udj den Sag i mellem Niels Olsen Wibetoe, Contra Børte Colbiørnsdatter Haatwedt for 2 tønder laant hafwre med des leje et aar, Er saaledis udj Afsagt.
Endog den Sigtendende Børte Haatwedt wed hendis nu hwerende Mand Michel Andersen Lader beraabe sig paa Skiffte brefwet effter hendis Salige første Mand og saaledis wed undskyldning wil frastaae sig Denne fordring, Citanten derjmod fastelig paastaaer at hun wed wenlig forening har blewet samme Korn til høsten at betalle, foruden noget andgifwelse paa Skifftet, Thj Kiendes for Ret at Børte Colbiørnsdatter bør Sware og betalle till Niels Olsen de Søgende 2 tønder hafwre med 1 aars Leye saa og 1 Rdl. udj omkostning, inden 15 dage at Endtrigtige under adfærd effter Lowen. -

Udj den Sag Jmellem Citanten Isach Aafos, Contra Karen Tomasdatter andgaaende en gields fordring som fra seniste d. 30 October til doms i dag er optagen er saalædis udj Afsagt.
Efftersom Isach Aafos har udj Retten bewiist hand fordring med et u-Swechet Skiftebref, passerit i Scheen effter Bertel Christensen d. 9. Septembr. Anno 1680. der udj findis indføret at Isach Christensen Aafos paa hans arfwelod effter broderen er tilholden at opberge hos bemeldte Karj Tomasdatters Mand Erich Brynnildsen da boende paa Wahle i Walebøe = 4 Rdl. 6 Sk. som saaleedes en Tid Lang har henstaaet, alligewel er derpaa blefwen Kræfwet, Wedeeparten(?) der i mod intet andet førr til Beswerelse(?) med gielden her for Lenge staaen, og tilmed er der holdt Skiffte effter hendis Salige Mand, og gielden da iche er arwen paa Kræfwet, alligewel har hun iche fra sagt sig arf og gield, mens da Skifftet holdis, holt dertil arfs baade for Enchen og Børnene, Seer fordj iche at Staae i min magt at for andre Noget udj det u-Casserede og i Retten fremwiiste Skifftebref, som af Scheens byefoget med byskrifwer og Mænd er forrettet, Men Kiender for Ret at Karen Tomasdatter bør Sware og betalle til Isach Aafos den halfwe deel som er 2 Rdl. 3 Sk. Hendis børn tilsammen som har faaen arf den øfrige halfwpart = 2 Rdl. 3 Sk. tillige med omkostning tilhafe 1 Rdl. som da inden 15 dage hawer at Endtrigtige under Nams adfærd effter Lowen.

Udj den Sag i mellem Sr. Anders Madssøn i Scheen Contra Een deel indstefnte Bønder for Een gieldsfordring, er Saaledis udj Afsagt.
Saasom Seignior Anders Madssøn har Udj Retten Bewiislig giort med hans Hawet Regnskabs bog, som wed det Stemplet papir for og bag udj  er forsiunt effter Lowen, hwor udj findes paa folio 358 indført at

Børte Salige Olle Jøntwedt
er Skyldig 73 Rdl. for uden udlegget effter hendis Salige Mand - Der i mod har Enchen og hendis Eldste Søn ført til gield Reigning = 3 tylter og 2 trær bielcher og 3 tylter Spiirer tilsammen bedragende til Summa = 26 Rdl. som den ind Citerede beraabte sig paa Widner, at wille aflegge at bemeldte brug lefweret har, og hende iche udj hendis Reigning er blefwen gaatgiort formodet fordj, samme fra hendis Debit bør fragaa.
Anders Tomesen der j mod paa Seign. Anders Madsøns Weigne paastod at burde bewiises, Da som samme brug iche Udj howet bogen er indragen bør det og hende gaatgiøres, derfore Kwider for Ret at Børte Jøntwedt bør betalle til Seign. Anders Madson de igien wærende penge Naar de = 26 Rdl. er gaatgiort, som er = 47 Rdl. med 1 Rdl udj omkostning, og some at Endtrigtige under 15 dage under adfærd effter Lowen. -
Hwad sig belanger udbegget paa Skifftet effter hendis Salige Mand, Seign. Anders Madsøn er tillagt, da som intet Bewiis i Retten derom er Fremkommen, Demmiteres det till Lowlig Sagemaal, hwor da Sn. Anders Madsøn hawer at bewiise med Skifftebrefwet eller laad seddel, Hwor meget udlagt er blefwen. -

Rasmus Jøntwedt
er og Skyldig effter Howet Reignskabs bogens indhold paa folio 142 penge = 144 Rdl. 1 Ort 21 Sk. Der i mod førde den indstefnte til gield Reigning = 14 tylter bielcher og 1 1/2 tylt Spiirer, som hand siger iche er blefwen gaatgiort deris mellomhawende Handling, Hwilche bedragne til Penge 57 Rd. 2 Ort 12 Sk. som den sigtende formeldet af hans Debit bør fragaae, den øfrige Rest Erbyder hand sig til at betalle, om Nogen Dilation maa forundes, Thj Kiendes for Ret, at Rasmus Jøntwedt bør betalle de igien wærende Penge = 86 Rdl. 3 Ort 9 Sk. :| Naar hannem er gaatgiort de 57 Rdl. 2 Ort 12 Sk. |: til Seign. Anders Madsøn i Scheen at Endtrigtige med 1 Rdl. i omkostning inden 15 dage, under adfærd effter Lowen.

Bent Bøes Reigning Blef ogsaa oplæst paa folio 352 og fandtes Skyldig effter Howet bogens indhold 41 Rdl. 1 Ort 22 Sk. Som den indstefnte Bent Bøe tilstod og Lowede betalling paa dag og stunder om nogen Ditation maatte forundes, Hworfore hand Hermed tilfindis at betalle de wedstaaende Skyldige til Seign. Anders Madsøn 41 Rdl. 1 Ort 22 Sk. med omkostning 1 Rdl. som den Sigtende Bent Bøe inden 15 dage hawer at Endtrigtige, under Nams adfærd effter Lowen.

Clemet Jynges Enche Søges for 2 Rdl. 18 Sk. som hun gaatgiorde at hafwe betalt med bielcher, Hworfore hun frj dømmes for denne Søgning.

Swenche Præstgrafs Reigning blef effter seet udj howet bogen paa folio 274 og fandtes Skyldig 25 Rdl. 1 Ort 16 Sk. Der J mod førde den indstefnte Swenche Præstgraf adskilligt til undskyldning, sagde at hawe Lefweret 2 tylter 7 Træ bielcher, som hand iche er blewen gaatgiort des Wærdi for = 7 Rdl. Hwilchet saa gandske u-bewiislig af den sigtende berettes, i mod Howet bogens indhold og effter hans berretning Bruget hug sig i Jedeboe skougen som Seign. Anders Madsøn tilhørde, hwilchet er wedersagt, og ingen Rigtighed Forefandtes, ey heller Kunde Fremwiise, allemiste ærbød sig til æd, som Anders Tomesen paa sin Hosbunds weigne i modsagte og paastod burde Lowlig bewiises, Hworfore ej med billighed den sigtende her udj denne sin paastand Kunde gifwes bifald, men Kiendes og dømmes for Ret at Swenche Præstgraf bør Sware og betalle til Seign. Anders Madsøn de fordrene 25 Rdl. 1 Ort 16 Sk. med 1 Rdl. udj omkostning, inden 15 dage at Endtrigtige, under Nams adfærd effter Lowen.

Halfwor Kløfwedahls
Reigning Leste Mand op i Howet Bogen paa folio = 324. Fandtes til Debit skyldig Sr. Anders Madzøn 32 Rdl. 1 Ort 19 Sk. Som den indstefnte for Retten tilstaar, begierer iche dag paa betallingen, som iche er blewen tilsted, Hworfore hand Hermed tilfindes at Sware og betalle til Sr. Anders Madsøn de fordrende 32 Rdl. 1 Ort 19 Sk., med 1 Rdl. udj omkostning inden 15 dage at Endtrigtige, under Nams adfærd effter Lowen.

Olle Wahles Reigning blef oplæst paa folio 316. Fandtes Skyldig til Sr. Anders Madzøn 38 Rdl. 1 Sk. Som den indstefnte Olle Lefworsen, for wed Lewor Lunde for sig Ladet Sware, begierende nogen Dilation paa gielden, og til den Enche war den sigtende Reigst ud at talle med Citanten, da som Sagen til doms er optagen, Kunde Mand iche den lenger opsette, men Kiende og denne der udj Saaleedis for Ret, at den Jndkallede Olle Leworsen Wahle bør Sware og betalle til Seign. Anders Madzøn i Scheen de fordrene 38 Rdl. 1 Sk. med 1 Rdl udj omkostning inden 15 dage at Endtrigtige, under Nams adfærd effter Lowen.

Arfwe Wahles Reigning Som Mand effter udj howet bogen paa folio 194. og fandtes Skyldig 16 Rdl. 16 Sk. Derimod førde den Citerende til gieldReigning af hans Daatter Børte Bøe paa hans Weigne har i dende Sum oppebaaret 6 Rdl. og hand self Lewert 1 tylt bielcher og 1 Brudzberg Stoch for 3 Rdl., til sammen 9 Rdl., som hand formodet fra hans Debit bør fradragis, og den igien werende øfrige Rest ærbyder hand sig til at betalle, Det er derimod blewen protesterit af citanten at saadant Lowlig bør bewiises, førend gaatgiøres Kand, Og Saasom Sagen er optagen til Domsafsigelse, Kiendes og dømmes derudj saalædes for Ret, at Arfwe Wahle bør Sware til Sr. Anders Madsøn de igien wærende 13 Rdl.16 Sk. til lige med omkostning 1 Rdl. som hand inden 15 dage at Endtrigtige, under Nams adfærd effter Lowen.
Søgende igien Regress hos sin Daatter Børte Bøe for de 6 Rdl hun Skylder hafwer paa hans Weigne oppebaaren, paa beste maade hand wed og Kand.

Udj den Doms Sag J mellem Citantes Monsieur Mathis Jensen og Monsieur Joen Arnessen af Scheen Som Formyndere for Afgangene Raadmand Sommers u-myndige Daatter Mademoiselle Catharine Sommer, Contra Olle Swendsen Ruld af Walebøe, andgiwende en gields fordring som Nye Reigning er blewen tillagt paa Mathis Jensens andpart effter Laad Seddel 5 Rdl. 4 Sk. og Monseiur Joen Arnesen 6 Rdl. 3 1/2 Ort 5 Sk., Hwilchet til Bewiis ej fremlagde hawer deris med de..ste Laad Seddler Dat. 9. Martj Anno 1698 og 18. Aug. Anno 1699, hwor udj fandtes paa den u-wisse Restance denne fodring andført effter obligation hos Olle Ruld at oppeberge, Samme obligation er udj Retten Producerit af Citanterne, der findis Daterit d. 21. Junj Anno 1684 og tinglyst den 1. Jully 1686 Lydende paa Capital 47 Rdl. 3 Ort der effter har de Ædsket dom med forwoldte omkostning.
I mod samme at tilsware møtte den Sigtende Olle Ruld og indgaf sit Skriftlig indleg Daterit 29. Octobr. 1699, der udj for...melig giwer den paastand, at iche Ringeste Skilling af den Capitals wærdie for oppebaaren, Mens hand af Enfoldighed saaledis denne obligation har udgifwen, da Raadmand Sommer tiente afgangne Laugmand Ifwer Hansen, fordret hans gode Løffte, som Lowede som nem(?) at igien for skaffe sin udlagde 400 Rdl. som i Laugtings Retten war Lagt for Hufi.. swandt gaarde Kiøb, som hand iche fich Ringeste skilling af, ey heller gaarden, og paa hans gode fortrolige Løffte maatte saaledis samme tid gifwe, som blef under skrefwen i Scheens Kirche, effter Raadmandens Eyen skrifft, som hand med samme Maatte opgaae, og Saaledis har denne obligation saa lang tid henligget, og aldrig hwerchen blewet af Raadmanden paa Kræfwet eller Edsket nogen betalling, tilmed Wedersiger den tinglysning aldrig at hafwe afwist, som Laugrettet og Almuen har effter tilspørgelse tilstaaer med h......e heller ført eller wiist, Saa blef iche heller denne Raadmandens Egen giorde Obligation for Lyset komme, førend hand og hans sidste Qwinde Sal. Pernille Ifwersdatter wed døden afholt, Og alting efter de wil fornemme(?) en(?) Sal. fold udj Skifteforwalterens "Hinder"(?) blef frembaaren til Børnenis Dahting(?),
Da hawer dog den Wel Edle Magistrat som Skifte betienters Andseet denne Obligation for det u-Rigtige, Hworfore samme har Ført paa den u-Wisseste bestantz paa Børende Laader udlagt og til hwer Separerit, wil muelig der om for wære bewiist, hwor ledis det med samme saug,
End derfor uden bewiiste Olle Rull med skiftebrefwet efter hans Sal. Qwinde, at denne fordring iche effter opysning paa byetinget og festegaarden om skiffted, holdes som er kundgiort, blef paa krefwet, Der fore hand fæstelig paastaar for Obligationens Summa bør frj Kiendes at betalle efftersom hand fastelig Siger iche Ringeste af den indestaaende Capitals wærdi har saane, Mindre hafft aapen Handling med Sal. Raadmand Sommer, Hwerchen før eller siden den war udgifwen, som Olle Rull ærbyder sig til ædpaa giwen wil Fæste.
Thj Kiendes for Ret, at Olle Rull for denne fordring som hand gandske benegter, her med fri Kiendes at Sware till.

https://media.digitalarkiwet.no/wiew/29608/91

Udj den Sag i mellem Monsieur Jon Arnesøn af Scheen, Contra Een deel gieldnere, som til Raadmand Sommers Sterfboe er Skyldig, og paa Myndlingen Mademoiselle Catharina Somer udj fædrene arf er tilfalden er saaledis udj Agsagt Saasom formynderen Monsieur Jon Arnesøn har udj Retten bewiiselig giort med Laad Seddel af Skifftebrefwet effter afganfne Raadmand Somer, at Michel Suusaas er skyldig 36 Rdl 1 Ort, som den indstefnte Wedstaar, begierer ichun Dag paa Betallingen, Hworfor hand her med tilfindes samme Penge at sware nemblig 36 Rdl. 1 Ort. med 1 Rdl udj omkostning.

Ligesaa tilfindes Arfwe Wahle at betalle de wedstaaende Skyldige 27 Rdl 1 Ort 3 2 Sk. med 1 Rdl. udj omkostning, Saa og tilkiendes Anders Wahle at betalle de skyldig werende 20 sk. med 1 Ort udj omkostning, samptlige til Formynderen Joen Arnesen at Endtriktige hwer for Sig inden 15 Dage under Nams adfærd effter lowen. -

Udj den Sag mellem Citanten Monsieur Simen Jørgensen af Scheen paa hans Myndling Mademoiselle Elisabet Sommer, contra Olle Swendsen Rull andgaaende en gields fordring som myndlingen er paa laadnet, hos Olle Rull effter Obligation af summa 1 Rdl. 3 Ort 1 Sk., er saaledis udj Afsagd  Endog at for mynderen har med Fremwiste Laadseddel af dato 2. Marty Anno 1698 gaatgiwet at at myndlingen samme penge er paa skifftet tilfalden udj Fædrene arf, og paa den uwisse Restantz fandtes anført, Saa har Olle Rull der i mod gandske benegtet at ej Ringeste Skillings wærdi for hans Oblifation Capital har oppebaaren Ærbyder sig til æd derpaa at will fæste og udj hans stefnte indleg dat. 29. octobr., 1699, widtløftig forklart sin Sag, da obligation af de andre formyndere S. Jon Arnessen og Mattis Jensen, blef fremlagt, saa er bemeldte Ole Rull for obligations Capital fridømt at tilsware, Hworfor hand og hermed frikiendes for de der af Dependerende 7 Ort 1 Skilling.

Udj den Sag imellem formynderne Olle Olsen og Hans Bruun i Scheen - Contra Joen Arfwesen, Andgaaende 1 Rdl. 1 Ort 18 Sk. hand skyldig er til afgangne Raadmand Thomas Sommers Sterfboe, og Hans u-myndige daatter Mademoiselle Bodel Sommer udj fædrenes arf er paa Laadnet, Er saaledis blefwen Afsagt -
Efftersom Citanterne har udj Retten bewiist at deris Myndling Bodel Sommer er effter Laad Kostelse udj Sterfboe effter hendis Sal. fader Raadmand Sommer tilfalden at oppeberge paa hendis fædrenes Arf 5 Ort 18 Sk., som den indstefntes fader Arfwe Wahle nu frafalder, og saa Løsselig beretter at hans Søn intet skyldig er, Saadant Løst paaskud uden Ringeste bewiis til fordringens Swechelse i mod det i Rette Lagde skifftebrefs udtag af dato 2. Marty Anno 1698, Kand iche med billighed andsees mens tilfinder herwed Joen Arfwesen at betalle til formynderen de skyldig Werende 1 Rdl. 1 Ort 18 sk. med 2 Ort 16 Sk. udj omkostning inden 15 Dage at Endtriktige under adfærd effter Lowen.

Andgaaende den fordring som Olle Ruld Søges for, Nemblig, 1 Rdl. 2 ort 23 Sk. som Myndlingen Bodel Sommer udj Fædrenes Arf er tilfalden hos Olle Ruld effter Obligation at oppberge og paa den u-wisse Restans er andført. Da hafwer Olle Ruld samme Krauf wed hans Skrifftelige indleg af dato 29. octobr. 1699 Widtløftig beswaret og forklart Hans Sag saaledis som hand ærbød sig til æd paa at wille aflegge, og ydermere Widtløftig forklaret derom beskaffenheden da hans Obligation er udj Retten blefwen af de andre formyndere S. Joen Arnessøn og Monsieur Mathis Jensen i Rette Lagt, og fordj hawer Retten fri Kiendt Olle Ruld for obligationens Suma at tilsware, Hworfore hand og fridømes for de der ud af Dependerende penge 1 Rdl. 2 Ort 23 Sk. at tilsware,

(Etter en tidligere rettssak i Holla).
Effter Rettens foreleggelse blef 3die gange fordøme udraabt effter Giert Jansen og Bennt Toffte, som iche møtte ej heller lod sware til den fordring Monsieur Simen Jørgensen af Scheen der Kræfwer, Hworfore de end Herwed Laugdag forelegges til Neste winterting at Sware til Sagen, og saa fremt de iche Møder eller Lade for sig Lader Sware, at ungielde for udeblifwelse effter Lowen.


Almindelig Sageting paa Søve tingstue 30 Marty 1700.

Bl.a. Påtalemyndigheten mot Peder Bachsuusaas som stakk Kittil Skaardahl med kniw i låret.
og mot Karl Christophersen Hougen, som slo til klokker Daniel Eliasen.
Side 102.

Anno 1700 d. 30. Marty blef holdt almindelig Sageting paa Søfwe tingstue for Holden Præstegields almue, owerwærende til Rettens betiening Hr. Justitz Raad og Amptmand Adelaers fuldmegtig Monsieur Peder Andersens Saa og Kongelig Mayestes foget Sr. Weyers tienneste som fuldmegtig Michel Jensen Ørn, samt effterskrefne 8te Laugrettis mænd, Hans Søwe, Somund Eye, Peder Bachesuusaas, Niels Sannes, Rasmus Heisholt, Alf Twara, Colbiørn Nambløs for Peder Heisholt, og Gunner Fæn for Michel Suusaas,
1. Hwor da først blef oplæst hans Kongel. Mayestes forordning om det Stemplet papir daterit 10. octobr. Anno 1699.
2. Dernest blef læst Rente Cammer Herrernis Mihsiwe til Ampted opgaaen, om den forseelse der udj trycherjet sig udj forordningen om det Stemplet skal hafwe indsignen(?), wed den Mislighed at i steden for no. 20 Skal bruges det papir No. 21 for 3 Ort. daterit Rente Cammeret den 4.de gbr (oktober) 1699.
3. Patent om Høyeste Ret i Damrk. daterit 11 octobr. 1699.
4. Forbud paa at brende brendwin af hwede eller Roug, men alleneste af Byg, Hafre og Malt, daterit 28. octobr. 1699.
5. Forordning om Moderation i Taxten paa den Nye Gradual og Kirche Salme bog, daterit 9. Nowbr. 1699.
6. Forordning om Kop heste og Ildstæd samt Rente Penges og Huus Leyes skat ufj Norge, dat. 1. xbr (december) 1699.
7. Forordning om de Rette Nye Alminacher som allene her effter skal bruges og følges i Kongens Reiger og Lande, daterit 28 Now. 1699.
8. Hans Kongelige Mayestets Mihsiwe til Ambted opgaaen om de officerer som Søefolch skulle Werfwe, at hand dennem som forekommers wed børlig Assistence beteer, daterit 20. Januay Anno 1700.
9. Korn Taxten paa Landskyld Leding og Tjenden, daterit 2. December 1699.

Salige Mathis Jensens Kiereste Madame Anne Maria Lod Læse Joen Gundersen Wibetoes Pante obligation paa capital 47 Rdl. 2 Ort 13 Sk., daterit 29. December 1699. Sorenschrifweren Hans Jespersen protesterede i mod Mattis Jensens tinglyste Pandtebref, sagde at der udj war Pandtsat (s. 103) en Hest som hannem tilhørde, og saa fremt hand iche med straxens af bunden (bonden) nyder sin betalling, efftersom Mathis Jensen wil Lowet betallingen at willet erlegge Wibetoe i andre maader af sine midler at fornøye Mathis Jensens Kieriste for den blache Hest..

Den opsatte Sag i mellem fogden Sr. Herculis Weyer, contra Peder Bachesuusaas formedelst stuchet Kittel Skaardahl som fra seniste høsteting til der denne tid war forfløt, ædsket fogdens fuldmegtig Michel Jensen i Retten udjgiwen og da effter seniste Rettens Foreliggelse Fremstod Kittel Skaardahl og sagde i fior høst i Scheen udj Ingebret Anundsens huus hwor de druche tilsamen, og sad da Peder Bachesuusaas wed bordet, og drach sig en Pibe tobach og hafde Knif udj sin haand, I det samme gich Kittel Skaardahl hen til bordet der Peder Bachesuusaas sad, og da fick hand skade udj sit Wenstre Laar, Mens iche saa hwem stach ham, alleniste hørt sige at skulle wære Peder Bachesuusaas der same giorde,
Peder Bachesuusaas møtte, og endnu som tilføre Refereret sig til forrige, og paastod at burde ower hannem bewiises.
Fogdens fuldmegtig Michel Jensen begierede sagen maatte forhwile til Neste ting, hwor hand da agter at føre bewiis, Som hand sig nu paa beraabte Nemelig Tyge Fosse og Swend Eyestranden, Hworfore Sagen beroer til Neste ting, og hawer fogdens fuldmegtig til samme tid at fremføre hans paa beraabte Widnesbyrd.

Fogdens fuldmegtig Michel Jensen fremkallet Stefningsmænderne Niels Eliassen og Hans Simenssen hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnt Karl Christophersen Hougen, formedelst hand j fior om Langfredag slog Klocheren Daniel Eliessen effter Predichen, da Klocheren til hannem udj Hougen indkom,
Den indstefnte Carl Hougen møtte og sagde iche widste at i nogen maade Klocheren slaget har, helst sagde at hand wed sit hawets Swaghed, under tiden ej hafde sin fulde forstand, det og almuen effter hans tilspørgelse med samme bewidnede(?), saa welsom at hand war en fattig Huusmand og hans wilchor Kun slette,
Fogdens Fuldmegtig war begierende at Sagen til Neste beregnings ting maatte forhwile,
Hworfore Sagen saa Lenge stilles i beroe.

Effter opsettelse fra forrige ting til i dag, begierede Peder Andersen paa Frue Cancelie Raad Maria Cloumans Weigne at der maatte faaes dom ower de for (før) indstefnte som wed Lowdag til dette ting er forelagt at møde Nemblig Berent Tuffte, Gunlich Kaalstad, Colbiørn Røgstuen og Arfwe Wahle, for Resterende Korn tjende forhen melt enten in Natura eller med Penge a 6 1/2 tønder samt foraarsaget omkostning domb at Liide -
Berent Tolfsen Møtte og sagde den fordrende 3 tønder tjende for Anno 1692 gierne betalle wille om nogen dag der paa maatte gifwes, og Meente at den forlengst af Hans Laursen som samme hafde Lewet, betalt war,
Colbiørn Røgstuen møtte og sagde som tilforn at wille skaffe Qwitering fra Hans Laursen at det fordrende qwarte halfqwernt Korn forlengst til sammen er betalt.
Arfwe Wahle og Gullich Kaalstad effter udraabelse møtte iche, hworfor Peder Andersen formente at de uden widne opsettelse bør wel som de owen indførte Sware den søgende tjende med forwoldte omkostning. Afsagt.

Saasom Berent Tolfsen for Retten har tilstaaen at were skyldig de fordrende 3 tønder halfqwernt tjiende Korn, tilfindes hand hermed samme at betalle med penge 6 Ort for tønden er 4 Rdl. 2 Ort,

J lige maade til Kiendes Colbiørn Røgstuen efftersom hand iche endnu fremfinder den paaberaabte Bewiis at same war betalt, at sware den søgende Eene Qwarte halfqwernet Korn med Penge 1 1/2 Ort.

Saa og tilfindes Arfwe Wahle at betalle de søgende 2 tønder tjende Korn med penge 3 Rdl og Eenlig tilfindes Gullich Kaalstad at betalle Den 1/2 tønde korn med 3 Ort. som hwer for sig til Maria Clouman hawer at Eentrigtige med hwer 1 Ort. 8 sk. udj omkostning, som de inden 15 dage hawer at Clar giøre under Nambs adfærd effter Lowen.

Michel Jensen som fuldmegtig for Sr. Anders Nielsen i Brewig fremkallet forindførte Stefningsmænd af Holden Sogn hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet Joen Wibetoe for gield hand til Sal. Raadmand Thomas Somers Sterfboe skyldig er, Nemblig 58 Rdl. 2 Ort 2 Sk., som er falden paa Hr. Sal. Raadmand Somers u-Myndige Søn Ifwer Thomasen udj hans mødrene Arf, hwilchen gield til bewiis om, i Retten lagde Michel Jensen Laad Seddel af Byeskriweren i Scheen Sr. Ofwe Hichman udstedt 4. sept. Anno 1699.
Hwor udj Joen Wibetoe findes skyldig og paa den wisse Restantz har tilstaaen samme penge skyldig er med forwoldte omkostning - Afsagt.
Joen Wibetoe tilfindes at betalle til Sr. Anders Nielsen i Brewig paa sin Myndlings weigne de helt wedstaaende skyldig werende Penge 58 Rdl. 2 Ort 2 Sk. med 1 Rdl udj omkostning, som hand inden 15 Dage hawer at Eendriktige under Nams adfærd effter Lowen.
(s. 104)
Michel Jensen som fuldmegtig for Sr. Lodwig Bluth, fremkaldet for indførte Stefningswidner, hwilche wed Æd afhiemblet Lowlig hawer stefnet Børte Haatwet for gield hendis Sal. Mand Steen Haatwedt til Sal. Raadmand Thomas Jensens Sterfboe skyldig war, hwilchet til Bewiis fremfantes og i Retten indgaf Michel Jensen udtag af skifftebrefwet hwor udj findes andført at Steen Haatwedt skyldig Eer 25 Spd. 2 Ort. 4 Sk., daterit 14 Marty Nest afwigt.
Børte Bertelsdatter møtte for Retten og i mod fordringen beswarte med hendis Skrifftlige indlæg af dato 17. Marty Anno 1700, hwor udj meldes at Enchen affter hendis Mands død har frasagt sig arf og gield, og hwer som møtte paa Arfwe "tempsten"(?) fich udlæg for sit Krauf affter boes tilstand, formodet derfore frj at wære,
Michel Jensen har imod Swart at hand formoder dette indlæg som Enchens Beswarelse, ej bliwer andseet mens hun bliwer tilfunden som en Ret Skyldner til de søgende 25 Spd. 2 Ort. 4 Sk. at bør sware J ligemaade paasto omkostnings erstattelse der paa ædsket dom - og ellers sagde Michel Jensen
at efftersom hun i Matriculen findes indført gaarden Haatwedt for Anno 1699 at hawe brugt J saamaade iche lowligen bewiist hawer fra gaaren Arf og gield mens forblifwen i sterfboe til Dato, saa formente hand som ower er melt at Retten iche saadan hendis undskyldning til afgang for de u-myndige andseer, mens at formynderen Nyder dom effter i Rettelagde Documenter.
Enchen herjmod Swarede at hun slet intet da skiftet war holdt Eyende war, mens besøgte gaat folch i Sognet om sin ... saawelsom bad sit Sæde Korn tilsammen som gaatfolch hende i almisse gaf, Hwilchet hele Laugrettet tillige med hans Ærwærdighed Sognepræsten Hr. Gerhard Meidel med hende tilsto, hendes tilstand saaledis Sandferdig war, og hwis som nu paa gaarden findes er hendes Søn af Creditorerne betrond,
Afsagt
.
Efftersom Sal. Steen Haatwedts effterladte Enche Børte Bertelsdatter, hawer bewiislig giort at hun hawer effter hendis Mands død frasagt sig arf og gield, og dog aligewel har hun forblefwet wed gaarden Haatwedt Aaret 1699 og samme brugt, og tilswaret Skat og Landskyld med andre Rettigheder, Kand Retten iche friholde hende for dette Krauf, som til myndligens skade skulle wære, Men tilfinder Enchen at betalle til Sen. Lodwig Bluth paa myndligens weigne de følgende 25 Spd. 2 Ort. 4 Sk. med 2 Ort udj omkostning, som hun inden 15 dage hawer at betalle under Nambs adfært effter Lowen.

Hans ærwærdighed Hr. Gerhard Meidel fremkaldet forrige Stefnings Mænd af Holden Sogn, hwilche wed æd afhiemblet Lowlig hawer, stefnet
Joen Wibetoe for afwigte aars Anno 1699 endehed den da tjiende, offer mehle og Siul techningers Penge. Og forklarede hans ærwærdighed Kraufet at were 2 tønder halfqwærnet tjende Korn som in Natura bør Swares eller og desfor at gifwer sin fald ej Kommet skulle af stedkomme for tønden 2 1/2 Ort offer mæhle Ligeledis som skall were Strit Byg at gifwe som af gamelt wert 2 ort aarlig. Item Siultechningers penge som Ligesaa for en fuldgaard effter Ligning af øfrigheden er andsat for at gifwes 3 Ort 12 Sk. Hwor om alt hands Hæderligste tenken(?) nogen opsettelse ædsket dom med faarsaget omkostning, særlig fordj som owen andført frem for andre søgemaalet hawes præferentze.
Indstefnte Joen Wibtoe møtte iche til denne Sag at Sware, Lewor Weself(?) wert i dag til stede her paa tinget, eller sagde Stefnings widnerne saawel som Olle Wibetoe, at bemeldte Joen Wibetoe iche for den har Kundet benegte hwes hans Hedderlighed nu Søgt hannem for, allerminste Delation Begierende. Og derfor war Welbemeldte hans Hæderlighed uden Widne forhaling Efftersom gielden iche Benegtet er, og Joen Wibetoe iche aligewel møder endog hand Lowlig Stefnt manne Were, og Krafwet tilswarer, Kand saadan hans udebliwelse iche gifwes Nogen medhold, Mens tilfinder Joen Wibetoe at Betalle till
Hans ærwærdighed Hr. Gerhard Meidel, de Føyende 2 tønder Tjende enten in Natura, eller med penge 2 Rdl. 2 Ort for tønden, Ligeledis tilfindes hand at Betalle for offer Mæhlen 2 Ort og Endlig for Præstegaardens Siultechnings Penge 3 Ort 12 Sk., tilsammen 6 Rdl. 1 Ort 12 Sk., som Joen Wibetoe til Hans ærwærdighed Hr. Gerhard Meidel med 1 Rdl. udj omkostning hawer at Endtringtige saa som dette Krauf hawer Præferntze frem for anden gieldnere inden 15 dage under Nambs adfærd effter Lowen.

Dernest fremkallet Hans ærwærdighed Hr. Gerhard Meidel forandførte Stefningswidne, hwilke wed Æd afhiemblet Lowlig hawer, stefnet Peder Amundsen for gield som til hans Hæderlighed skyldig er, og forklarede hans Ærwærdighed Krafwet Saaledis at bemeldte Peder Amundsen er skyldig til ham for Rettighed af hans paa boende Pladz og for laante Penge tilsammen 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk., derpaa war hans Hæderliged den Begierende med forwoldte omkostnings erstattelse.
(Side 105).
Blef 3de gange udraabt effter den indstefnte Peder Amundsen som iche møtte, ey heller wed Nogen for sig lod Sware og ellers war hans Hæderligheds formaning denne, at som indstefnte Peder Amundsen nu paa en 16 Aars tid denne Pladz hawer Beboet uden Nogen fæste sin Lifs tid at wedblifwe, mens allene har siddet saasom i Aaremaal, og det søgende nu Kand ej af andet end afgifft af formeldte Pladz, som hand end iche alt skal Hawe oprødet, Saa War hans Hæderlighedz paastand at Hand for saadant sit forhold Pladzen bør undwige, og end Skiønt hand iche møder her i mod at Sware, Saa will hans Hæderlighed hafer til Retten henstillet om iche nu Kand Nyde dom uden forreleggelse.
Den indstefnte Peder Amundsen forelegges at møde til Neste ..umningsting, som Citanten Hawer wed Kaldz Mænderne for hannem at Kundgiøre.

Paa Christian Drages weigne fremkallet Peder Andersen Stefningswidnerne, hwilche wed Æd af hiemblet Lowlig hafwe stefnet Anders Gundersøn
for gield hand til bemeldte Drage Skyldig skulle were, og forklarede Peder Andersen Saaledis at Christian Drage skal hawe betalt for 9 aar siden 3 1/2 qtel byg der bereignes til 7 Ort.
Den indstefnte Anders Gundersøn møtte og sagde at hawe byt Korn med Christian Drage, og blef da sluttet saaledis, at Christian skulde annamme det Korn som Anders Gundersen hawer Staaende hos Biørn øfwer Særcher i Laurdahl, og tilstod Anders Gundersøn at hafwer annamet af Christian Drage 3 Qwarter halfqwærnet Korn.
Peder Andersen der i mod swarende at som hand Kund med 2de (twende) widner gaatgiorde saa hwilchet hand med deris hender og Zignetters Beskrifftning Bewiiser at Christian Drage iche har annamet Anders Gundersens Nedsatte Korn paa øfwre Særker gaard i Laurdahl, og hand self for Retten jcke Kand Brugte, af Christian Drages det paastefnte Korn at hawer af som oppebaaret som for 7 Ort. er bereignet,
Saa begierede Peder Andersen uden Nogen Widner opsættelses dom med foraarsaget omkostning i det Ringeste 1 1/2 Ort.
Afsagt.
Som Anders Gundersøn iche for Retten har Kundet benegte for det Søgende Korn af Christian Drage bekommet har, alleniste bruger udflugter og foregifwer Christian Drage skulle annamme Korn igien hos Biørn Øfwre Særker i Laurdahl, hwilchet Christian Drage har Bewiist med 2de Mændz Attest ej Bekomt har, tilfindes Anders Gundersøn at betalle til Christian Drage de Søgende 7 Ort., saa Welsom 1 Rdl udj omkostning, som Anders Gundersøn inden 15 Dage hawer at Entrigtige under Nams adfærd effter Lowen.

Tollef Andersen af Scheen fremsto for Retten paa Sr. Simen Jørgensens Weigne og ædsket Retten den fra Seniste ting opsatte Sag i mellem hannem som Citant, Contra Berent Tolfsen for 4 Rdl. 3 Ort 16 Sk. hand til Sal. Raadmand Sommers Sterffboe Skyldig er, og paa hans Myndling Elisabet Sommer udj Fædrenes arf blewen paa Laadnet dat. 2 Marty Anno 1698. Derpaa ædsket dom med forwoldte omkostning for 4de Reyse og Stefnemaade,
Berent Tolfsen møtte og Swart her i mod, at naar han faar Rigtig opreigning udj Sterfboet, og Nyde Ligesaa meget for Sine Lewerte bielcher som hans Broder fich, har han til gode udj Raadmand Sommers Sterfboe 5 Rdl.
Afsagt.
Berent Tolfsen tilfindes at Betalle til Monsieur Simen Jørgensen paa hans Myndlings weigne effter det i Retten producerede Bewiis, de Søgende 4 Rdl. 3 Ort 16 Sk. med 1 Rdl. udj omkostning som hand inden 15 Dage faar at Endtrigtige under ædskæd effter Lowen.

Tollef Andersen paa Olle Olsen og Hans Bruuns weigne af Scheen som for myndere for Bodel Sommer, frem kom for Retten og fremkallet 2de Kaldswidner af Scheen, Niels Nielsen og Adrian Knudsen, Hwilche wed Æd afhiemblet Lowlig hafer Stefnet Anders Wahle med en Skrifftlig Stefning for 35 Rdl. 2 Ort. 3 Sk. Skyldig til Raadmand Somers Sterfboe og myndlingen paa Laadnet er Daterit 6 Martj Anno 1700. Fandtes Læst for Boæhlen d. 13 Marty Anno 1700.
Andwiiste i Retten LodSæddel for Mademoiselle Bodel Somers Fædrene arf af dato 2. Marty Anno 1698. Hwor udj findes indført Anders Wahle at were Skyldig blewen Penge 34 Ort 20 Sk. og for Anno 1697 aars Skat 11 Rdl. 21 Sk. hwor paa en deel effter afreigning Skal were Betalt, saa en deel af deris egene handling Skal her Røre? tilsammen 40 Rdl. 1 Ort 17 Sk.
Derpaa war dom begierende af dato 29. Marty Næst afwigt.
Den indstefnte Anders Wahle møtte, og sagde gielden iche Kunde Benægte, og helst Berettet at for hwis hand Skyldig war Nemblig Sal. Rasmus Wahle er paa Skifftet effter han giort udleg for, og endnu paa gaarden Wahle er Staaende. Mens iche Negtet for udlegget hannem siden Creditorer,
Tollef Andersen formeente at Olle Olsen og Hans Bruun iche pligtig er at Liide sig til det udleg nu som for 4de Aar siden (s. 106) er udlagt, og wil muelig nu Kunde Were forfaren. Afsagt.
Anders Wahle tilfindes at betalle til Mademoiselle Bodel Somers formyndere Monsieur Olle Olsen og Hans Bruun de Søgende Penge med i beregnede Reisers Bekostning og forwentende dennes Beskriffwelse, tilsammen 40 Rdl. 1 Ort 17 Sk. som hand inden 15 dage hawer at Entrigtige under Nambs adfærd effter Lowen.

Torbiørn Bergen af Mæhlum Sogn fremkom for Retten og fremkallet forrige Stefningswidner af Holden Sogn, hwilche wed Æd af hiemblet Lowlig hawer Stefnet Olle Steenstad for gield 3 Ort 4 Sk. hand Skyldig til Sal. Petronelle Iwersdatter, Sal. Raadmand Thomes Somer, og hannem paa Skiftet for hans fordring er Blefwen udlagt d. 16 Decembr. Anno 1698, som med den for Retten Lagde Lod Seddel af Torbiørn Bergen nu Bewiiste Blewen, der paa ædsket dom med forwoldt omkostninge.
Den Indsteffnte Olle Steenstad møtte og sagde at de fordrende Penge for Langt til Raadmand Gerhard Hansen betalt hawer, og fremwiiste Raadmand Hansens egen hendig Skrefwen haand hwor udj Belower at wil Betalle til Torbiørn Bergen Naar begieris paa Olle Steenstadz weigne 8 Rdl. 1 Ort 16 Sk. dat. 26. April Anno 1699.
Torbiørn Bergen sagde at wil wed blifwe Olle Steenstad og intet hawer med Raadmand Hansen at Kræfwe, ædsker fordj dom med forwoldte omkostning.
Afsagt.
Olle Steenstad tilfindes at betalle effter Producerede Loddseddel af Byefogden og Byeskrifweren J Scheen udsted d. 16. Decembr. Anno 1698, til Torbiørn Bergen de Søgende 9 Rdl 3 Ort 4 Sk. med 2 Ort udj omkostning, som Olle Steenstad inden 15 Dage hawer at Endtrigtige under Nambs adfærd effter Lowen.

Monsieur Peder Christensen af Scheen paa Sin (Salige?) Fader Sr. Anders Madzøns weigne Fremkaldet Forrige Stefnings Mænd hwilche wed Æd med opragte Fingre af hiemblet Lowlig hawer stefnet effter Skrefene gieldnere, Nemblig Anders Wahle, Laurs Hansens Enche, Berent Tolfsen, Isach Halfworsen Ullefos og Anders Tommesen Gunnerød. - og Bewiiste Fordringen med Howt(?) Regneskabs Bogen den effter wed Afreigning den 14. octobr. Anno 1699 at were Blewen Skyldig Penge 52 Rdl. 1 Ort 20 Sk. saa Wel som Same Aars Skat 22 Rdl. Sampt og siden Dessforuden oppebaaret udj Reede penge 1 1/2 Rdl. hwilche hand alt for Retten Wedstod at Wære Skyldig og Lowende at wille Betalle,
Belangende en Stoer(?) Swe(?) Blachet hest som Anders Wahle af Sr. Anders Madsøn Annamet, Hworpaa og er Stefnet for dessem Betalling 24 Rdl., Sagde Anders Wahle, hand den til foers hawde faat, og Wed Seniste ud Skrifning om Dragon Hester, wert merchet og fri giwet,
Peder Christensens formaning der war at effterdj Anders Wahle Saaledis har Ladet Skrifwe den Hest hand af Hans Fader Sr. Madsøn annamet, som hos samme allene sto til foers hand da iche Kand sig samme Hest widere tilholde, mens Anders Wahle form.te Heste-Werdi med 24 Rd. bør Sware,

Laurs Hansens Reigning som nu hans Enche Søges for blef opkost i howet bogen paa fol. 153 og fandtes effter opreigning d. 23 Marty Anno 1698 med Egenhaand under Underskrefwen at were Skyldig 54 Rdl. 16 Sk. Blef 3de gange udraabt effter Laurs Hansens Enche, som iche Møtte, ej heller wed Nogen Lod Sware for sig til at Lyse dit Lowlig forfald, Hworfore hende hermed Lowdag forelegges til Neste ting at Møde som Stefnings Mænderne for Hendes for at andKyndige.

Berent Tolfsens Reigning Blef opKast i howet Bogen paa folio 117 og fandtes Skyldig 27 Ort 12 Sk. Den indstefnte Berent Tolfsen Møtte og Begierede opsettelse i Sagen til Neste ting, saasom hand inden den tid Skall giøre Rigtig afreigning mod Sr. Anders Madsen og Da giøre Rigtighed for hwis der Kand findes til hans gield at were, saasom hans Hustrue en del Kram Warer skal hawe bekomt, og derom ingen sammenheng wed, -
Peder Christensen derimod swarede hannem syntes nu for Retten Berent Tolfsen Kunde giøre afreigning, som Regenskabs bygerne her i Retten nu produceris, Dernest formente og Peder Christensen at hwad Berent Tolfsens hustrue har Bekommet af Sr. Anders Madzens Kieriste iche Egentlig antræffer denne Sag, Formente ogsaa at hwad hans hustrue har oppebaaren War Ligesaa kommen hannem som hende til Nøtte, og Naar Sr. Anders Madsens Kieriste og Berent Tolfsens Hustrue Kom tilsammen War hand i den tanche at Berent Tolfsens Hustrue Blef hende endog meereSkyldig, paastod fordj dom med omkostning.

Isach Ullefos Reigning blef opKast paa folio 204. og fandtes Skyldig 1 Rdl. 3 Ort 8 Sk. Blef 3de gange effter den indstefnte udraabt, som iche Møtte ej heller wed Nogen lod Sware for sig, Hworfpre Hand hermed Lowdag forelegges til Neste ting at Møde som Kaldz Mænderne for hannem hawer at Kundgiøre.

Anders Gunderøes Reigning Kaste mand op i Howet Bogen (side 107) paa folio 268 og fantes Skyldig 8 Rdl. 3 Ort der indstefnte Møtte og Lowet Betalling om Nogen Dag maatte forundes.
Monsieur Peder Christensen paa hans Kiere Faders Weigne ædsket dom ower de Skyldige tillige med for aarsaged Reises bekostning.
Sagen optages med Anders Wahle, Berent Tolfsen og Anders Gunderøe til domsafsigelse indtil 3. May førstkommende, hwor da Berent Tolfsen hawer inden den tid at giøre afregning, og de andre at Møde til dom at andføre.

Den forhen opsatte Sag i mellem Gurj Twetten som Citant Contra Sifwer Sanden andgaaende en gieldz fordring som paa folio 75 findes indført. Blef atter foretagen, Saa møtte iche Gurj Twetten som Citant, mens Sifwer Sanden møtte og hafde wed de ordinarie Stefnings Widner Stefnet Contra i Sagen Gurj Twetten for 2de Æger som hand af hende Kiøbt hawer og Nogen Stafweæf af Samme Sag, og udj øfrige Sag 2 æge Bielcher af det i gien Wærende som Gurj Twetten fra hands har tagen, Og hun fich 6 Ort for hwert træ, og den anden Sag som hun hadt(?) Søger for Swaret til at Hesten war ichun Laant og da fornam at den War Sprengt, Størte den strax der effter, og saa gaf hand Gurj Twetten 1 tønde Rug for 3 1/2 Rdl. saa hun iche noget hos ham hawer at Kræfwe. Saa war Sifwer Sanden domb Begierende med forwoldte omkostningen, Sagen optags til dombs afsigelse indtil d. 1. May førstkommende.

Giert Jansen fremkaldet forrige Stefnings Mænd der wed æd afhiemblet Lowlig hawer Stefnet Carl Hougen for 2 1/2 Ort som hand paa en Fest af Citantens Fader faaen har, skulde Skyldig were, der paa ædsket dom med omkostning erselse(?), Blef 3de gange udraabt effter den indstefnte som iche Møtte, ej heller wed Nogen Lod Sware for sig, Hwor som hand Hermed Low dag forelegges til Neste ting at Møde som Kalds Mænderne for sammen hafwer at Kundgiøre,

Lisbet Christensdaatter fremstod for Retten og Fremkaldet for indførte Stefnings Mænd der wed æd afhiemblet Lowlig hawer, Stefnet Olle Wibetoe for hans Hund skulle bedet hendis Søn Michel Laursen, og indgaf dernest Citanten et Srifftlig indleg daterit 19. Marty Anno 1700, som ord til andet i acten indføres Skal,
Olle Wibetoe hafde wed samme Stefnings Mænd Stefnet Contra udj Sagen Drengens Fader Laurs Pedersen forbuf(?) formedelst hand har opholdt Drengen udj sit huus i 10 uger og 3 dage,
Drengens moder paastod at Olle Wibetoe bør erstatte hende for hendis Søns Badskierløn 4 1/2 Rdl. Saawelsom for hwer Uge hun holt hanem 2 Ort.
Samme paastaaende Begierende Ligeledis Olle Wibetoe egentlig at Nyde 2 Ort for den tid hand hade underholt hawer tilmed har hand strax effter skaden blef giort i hiel Skeødt sin hund, og drengen om Natte tide Kom de ned gaarden et ærinde at udrette for hans da wærende hosbonde(?) Berent Tolfsen Toffte, at Skulle Laane Lys, og hunden gich ude om Natten, allerhelst som det war om høstens tiide, og hans Hund ej Nogen Skade tilforn noget Mennische giort hawer, og fremstillet moderen Lisbet Christensdaater sin Søn for Retten, som fremwiiste sin Skade den hand udj sit wenstre Ben faaen for som war 3 - a - 4 steds bedtes, og endnu det største bedt ej igien war lægt, og Sagde Biørul Ringsefje som drengens Badsker, at hand war forligt med hans Fader at skulle hafwe udj Badsker Kun for drengen at igien Læge 4 Rdl, som hand paastod at Nyde hos en, Hwillken dommeren Synes,
Olle Wibetoe sagde at nu Wil Bewiise med 2de (twende) hans Piger at drengen war Mesten Legt førend fra hands Kone, men hand nemblig drengen war ude og Skref Kielche beeke(?) og wred sit been saa det blef werre udj gien, tilmed Hofde wed de før indførte Stefnings Mænd indkallet Berent Toffte, som barnet om Natte tide har udwist og wel war widnet at slemme hunde paa hans gaard war og gich løse paa gaarden, war der forn hand aarsag til, at barnet blef beden til sware,
Berent Tolfsen Møtte iche ej heller wed Nogen lod sware for sig - mens war paa tinget før udj dag, og war nu Nylig hiem gaaen. Begge Parter ædsket dom, Hworfore Sagen optages til domsafsigelse indtil d. 4. May førstkommende, hwor da Partene igien hawer at Møde til dom at anhøre.

Gunder Romenæs fremKallet forrige Stefningswidner hwilche wed Æd af hiemblet Lowlig hawer Stefnet Anders Gunnerøe, Laurs Laursen og Benjamin Jensen, formedelst de iche har willet Skydz føre øfrigheden fra Cawerings (Side 108) tinget og hiem, Hworeffter Gunder Romenæs Maatte Lade sine folch Roe Amptmandens Fuldmegtig og Fogdens Hofmand Michel Jensen ued affter til Fiærdestranden og siden følge dem til Byen og bære Deris Wædsker og war borte udj 2 Jam dajer, paastaar af hwer af demb for deris Modwillighed 1 Ort 8 Sk. med foraarsaget omkostninge.
Laurs Laursen Møtte iche effter indstefning ej heller wed Nogen lod sware for sig, Hworfore hand forelegges til Neste ting at møde, som Rodzmænderne for fandtes hawer at Kundgiøre.
Benjamin Jensen og Anders Gunderøe Møtte og sagde at de effter Skydz Skaffernes tilnefnelse Møtte paa Romenæs og wilde Skydsføre, samme dag noget effter at de war bort Reiste formoder fordj for Lensmandens til talle at Were Frj, Sagen optagis til doms afsigelse indtil 1. May førstkommende, hwor da wedkommende hawer at Møde til dom at andhøre.


(Side 119)

Anno 1700 d. 3. May Blef holdet opssat Sageting paa Søfwe Almindlig tingstue i Holden Sogn og Retten Betient af effterskrefene 8te Laugrettis Mænd; Somund Eye, Hans Søfwe, Peder Heisholt, Peder Bachesuusaas, Niels Sannes, Gunner Fæn, Rasmus Heisholt og Alf Twara.
Hwor ieg da formedelst mit Benbrudt opskichede min tiener Anders Olsen som fuldmegtig paa Mine Weigne, effter Hans Kongelige Mayestets allenaadigste tilladelse, til samme opsatte Sager at Aflæse.

Afsagt
.
Alligere at Gurj Twetten for Seniste Høstting d. 30. Octobr. Anno 1699, Søgt Sifwer Sanden for en Hestes Werdi og for 1 Rdl 2 Ort 8 Sk., hwilchet Saaledis effter hendis Løfte Beretning ichun Fore bringes, Sifwer Sanden har paa Seniste Winterting Sagen Beswaret, og hende Stefnet Contra derimod, Gurj Twetten da icke Møtte, endog hende war wil bewist at Sagen til neste ting forfløt war blefwen, da har Sifwer Sanden Noch tilstaaer at hesten war laant, saa wel som Sprængt og duede intet, Hworfor den hos han er Støetet, dog for hand alligewel gifwet hende for den 1 tønde Rug for 3 Rdl. og formente derhos intet widere hende pligtig war, mens paastod dom sware hende for 2 æge Bielcher (eiketrær) hun fra hannem hawer tagen, effter at hand 2 Æger hos hende Kiøbt hawer, og samme æger hug Stefwed ud af, det igien wærende hug 2 bielcher ud af, som hun tog fra ham, og Soldte støchet for 6 Ort des wærdie 3 Rdl. Paastod dom paa med foraarsagede omkostning, thj Kiendes for Rett, at Gurj Twetten bør betalle Sifwer Sanden for de 2 borttagne Bielcher 3 Rdl og Sware ham udj omkostning for Lidelig paaført Trette uden Bewiis 2 Ort Som Hun inden 15 dage til Ham Hawer at Endtrigtige under Nambs adfærd effter Lowen -
Hwad hendis Prætention til Hannem er, fri Kiendes Sifwer Sanden for wiidere at betalle end Lewerte tønde Rug, som hun allerede for den Sprængte hest Bekomet har.

Udj Mellem Citanten Gunder Romenæs, Contra Anders Gunnerøe og Benjamin Jensen, formedelst de iche har Møt til at Skydsføre øfrigheden fra Beregnings tinget og hien, mens han maat Lade Sine folch Roe dennem ud til Fiære Stranden, thj Kiendes for Ret, at de Sigtende Anders Gundrøe og Benjamin Jensen bør formedelst Saadan deris Modwillig Hiemmeblifwelse at iche effter order Willet Møde til Skyfsføring effter tilnefnelse at giøre, bør derfore at betalle til Lænsmand Gunder Romenæs Hwer af dem 1 Ort 8 Sk. Som de inden 15 dage tillige med hwer af dem 2 Sk. i omkostning hawer at Entrigtige under Nambs adfærd effter Lowen.

Jenbefindes at Michel Laursen Skal Were heel ilde Bæden af Olle Wibetoes Hund, om Natte tide, Som hand ded et ærende war henwiist, derfore har drengens Moder Lisbeth Christensdaatter udj hendis Mands fra wærelse Søgt og tiltalt Olle Wibetoe til at erstatte hende Badskerløn 4 1/2 Rdl. og der foruden ugentlig Kostpenger 2 Ort.
Olle Wibetoe har derimod gaatgiort att hawer underholdt drengen 10 uger og 3 dage effter skaden war giort med Seng og Kost, sampt andet Behawende med wartecht og deslige, og derforuden har maat i ihielskiødt sin Hund som skaden giorde, har fordj paastaaende Lige wederlaug af drengens foreldre for den tid hand drengen for som melt underholden, giwer og tilkiende at hans Hund Ej nogen skade tilforn nogen hawer giort, og til med war Langt paa Afften som drengen der til ham blef skehet, fordj war hands u-widende om skaden hunden giorde, ellers skulle det wel afwærget, og de som bad hans samme ærende at udrette widste wel at hunden gich Løs i gaarden, derfore burde de erstatte Drengen waade Skaden og Baskerlønnen, thj Kiendes for Ret at Olle Wibetoe bør fri wære for Lisbeth Christensdaatters tiltalle, og hun sin Ret at søge for drengens skade hos den som hands om Natte tide saaledis har Fremwiist, Hwad Badskerlønnen som Biørul (side 120) Rings Efje paafordre andgaaer hawer hand at Søge hos den som med hannem der om forligt er blefwen.

Udj mellen Citanten Sr. Anders Madsøn, Contra Anders Wahle og Anders Gunderø, saawelsom Berent Tolfsen andgaaene en gields fordring er holdis afsagt -
Eftersom Anders Wahle self for Retten har tilstaaen Skyldig er blefwen Sr. Anders Madsøn effter afreigning og for udlagd Skatte penge tilsammen 75 Rdl 3 Ort 20 Sk. for uden den Sae blache Hestes wærdie 24 Rdl som ichun til foers hos samme er Nedsat, Dag wed seniste udskrifning hos ham tildragen Hest er blefwen Merchet imod hans willie,
Anders Gunderøe tilstod at were Skyldig de Søgende 8 Rdl 3 Ort. Begierer ichun Dilation paa betallingen, som hands iche er blewen tilsted mens er ædsket domb med forwoldte omkostning, thi Kiendes for Ret at Anders Wahle bør betalle til Sr. Anders Madsøn de for Retten wedstaaende Skyldige Penge 75 Rdl. 3 Ort 20 Sk. med 1 Rdl. udj omkostning, Hwad sig andgaaer den Sam blache foer hest som prætenderis for 24 Rdl., da effterdj Hesten findes merket, og Sr. Anders Madsøn den iche wil for des aarsage igien tage, bør Anders Wahle effter paastand den og betalle med 24 Rdl., og hand at søge sin Regres hos Anders Madsøn om hesten for hannem noget skal were forset udj høj priis,
Ligesaa tilfindes Anders Gunderøe at betalle til Sr. Anders Madsøn de Skyldig werende Penge 8 Rdl. 3 Ort med 1 Rdl. udj omkostning som de inden 15 Dage hawer at Enterigtige under Nambs adfærd effter Lowen -
Hwad sig Belanger Berent Tolfsen som Søges for 27 Rdl. 12 Sk., Da som Sagen til Samme tid er til doms optagen, og Berent Tolfsen inden Den tid at giøre afreidning med Sr. Anders Madsøn afftersom sig for Beraabet paa at hans Hustrue og Sr. Madsøns Kiereste skulle hafwe nogen Reigning tilsammen, da efftersom det iche effter Rettens foreliggelse endnu er fuldbiurdt og Regenskabs bøgerne for Retten War, hwor effter afreigning skie Kunde, tilfindes Berent Tolfsen til Sr. Anders Madsøn at betalle de Søgende 27 Rdl. 12 Sk. med 1 Rdl. udj omkostning som hand inden 15 dage hawer at Entrigtige under Nambs adfærd effter Lowen, udj øfrige hawer Berent Tolfsens Elhse sin Regress hos Sr. Anders Madsøns Kieriste at søge om dends nogen Mellem Wærende Reigning skulle were paa beste maade wides Kend.


(Side 124).
Anno 1700 d. 18. May blef effter Welbehawende Hr. Justitz Raad og Amtmand Adelaers anordning Beregnings ting holdt paa Rommenæs gaard for Holden Præstegields Almue, owerwærende til Rettens Betiening Welbehawende Hr. Justitz Raad Adelaer saa og Kongelig Mayestets foget Sr. Herculis Weyer, sampt effterskrefne 8 Laugrettismænd, Somund Eye, Hans Søfwe, Peder Heisholt, Peder Bachesuusaas, Niels Sannes, Gunner Fæn, Rasmus Heisholt og Alf Twara -
1. Blef Læst Skattebref at udj Norge for indewærende Aar som Ligesom forleden Aar forblifwer, dat. 4. Marty Anno 1700.
2. Forbud for Hans Kongelige Majestes undersaatter at fare og handle med deris Skibe paa Fremmende Steder til medio May førstkommende Anno 1700.
3. Aabet bref andlangende at Hans Kongel. Mayestets undersaatter, maa igien Fare og Handle med deris Skibe og godz paa fremmende Steder. Dat. 10.     April Anno 1700.
4. Hans Kongel. Mayestes bref som med eneste Post til Hr. Justitz Raad Adelaer opkom, Blef Læst, andgaaende om de som iche har faaet sin Confirmation paa deris bestillinger, skulle inden St. Hansdag førstkommende afforderes, dato 20. April Nest afwigt.
5. Blef Læst Beregnings tingens Berammelse, Dat. 26. Martj Anno 1700.
6. Niels Olsen Lod Læse Fæstebref paa 2 tønder i Kolle i Helgen Annex, Dat. 16. Marty Anno 1700.

Almuen her udj Holden præstegield blef med Hr. Borgermester Weyer paa Hr. Geheime Raad Mothes weigne, forclaret om deris tjende her effter udj 4de Aar at wil tilsware som de udj Bøe og Søfwer Præstegield har indgaaet, saasom ichun Half hestwet(?) andgifwer, af hwer gaard Lige stor andpart at wil tilsware som udj de afwigte aaringer, og om Kornet ej skulle Kunde in Natura forskaffis da Penge 6 1/2 Ort for hwer tønde til den 3. February førstkommende at Hafwe betalt, eller betalle wedbørlig omkostning -

Anund Aadnesen Lod Læse Kiøbebref paa 1 1/2 Huud udj Fæn løs skyld, af Hr. Willem Doph udgifwet den 3. February Anno 1700.

Anders Steensen Lod Læse Bøxel seddel paa 3 tønder i Haatwedt af Raadmand Gerhard Hanssøn, udgifwet d. 24. Decembr. 1699.

Lewor Gundersen Lod Læse fæstebref paa hans Faders af staaende 1/2 part i Lunde gaard som hand paa boer af (s. 125) Sr. Anders Madsøn udgifwet d. 24. Aprilis Anno 1700.

Arfwe Wahle fremstod for Retten og tilkiendegaf at hand til Retten effter dom og indførsel, paa sin Hustruis weigne aw arf falden udj Sætter gaard 1 tønde godz med Bøxel for 72 Rdl. der paa hafwer dom og indførsel som hand til Hans Tinne i Hitterdahl der nu for Retten tilstede war, owerdraget hawer for Lige Summa Penge 72 Rdl. og derfore hannem owerlefweret de sine i hende hoswærende adkomst brefwe og saaledis nu her for Retten med sin andre haand regt og Forenet til wiidne effterretning indtill Bref derpaa som med Forderligst skal effterstræbes at faar Beskrifwen at Lefwere til Odelsmanden Hans Tinne -
Peder Andersen paa Leif Olsen Heibøes Weigne af Hitterdahl, begierende at Arfwe Wahle, som nu her for Retten er tilstede, Wil tilstaae og udsige, om hand iche til Leif Olsen Heibø for nogen tid siden har Soldt og afhendt En half Tønde Skylle godz udj Heibøe gaard som Leif Olsen er tilhøring, og bemeldte Arfwe Wahle paa hans Hustrues weigne er Arfwelig tilfalden effter hendis Moder Kirsti Sætter, der Skiftebrefwet nermer derom Kand forklare, Og om Arfwe Wahle iche har bekommet af Leif Olsen for summa soldt war tønde godz for nyelig betalling til - 10 Rdl. Som Arfwe Wahle nu her for Retten tilstaar, og Lower hands bref der paa med fordreligt at wil gifwe sammen.

Anders Wahle blef af Hr. Justitz Raad og Amptmand Adelaer forløfwet fra det formynderskab hand tilforn har weret bebyedet om af Sal. Rasmus Wahles 4de Pigebørn Nemblig for Yngste datter Marte Rasmusdaatter, og i Steden blef sat børnenis frende Biørul Rings Efje, som myndlingens midler forswarlig hawer at forestaae - Ligesaa blef hand forløfwet fra Pernille Rasmusdatters Wærgemaal og i steden blef sat Hans Bergen (Bergan) i Mælum Sogn, Ligeledis Blef hand forløfwet fra Anne Rasmusdatters Wærgemaal og i steden blew sat Olle Wibetoe - Endelig blef hand og forløfwet fra Marte Rasmusdatters Wærgemaal og i steden blef sat Gunder Wahle, som saaledis effter Sorenskrifwerens Hans Jespersen andgifwe...? er tilmeld formedelst Anders Wahles u-Wederfæstighed, og Er hwer af myndlingerne i arf paa laadnet 61 Rdl. 3 Ort 6 1/2 Sk. Som hwer af de tilsadte Werger wed Lewering Myndlingenes midler forswarlig effter Lowen hawer at betalle.

Olle Powelsen Ytterbøe blef formedelst u-wedesættigheds Skyld forløwet fra Peder Swennungsens formynderskab, og i steden blef sat den som war fødde wærge Knud Bierfwen i Lundeherrit som myndlingen og Midlerne til sig effter Laadseddel hawer at annamme, det forswarlig at Forestaar og i saa som Beregninge ower Skatterne med Wiidere som forbemelt war afhandlet, og de wedkommende deris Skattebøger Lefwerte saa intet wiidere wed tinget war at forrette, Saa blef det og dermed ophawet.


(Side 137).
Omstreifere.

Anno 1700 d. 13. Octobr. Blef Retten Sadt og betient paa Rommenes gaard i Holden Præstegield med effterskrefne tilnefnte Laugrette Mænd: Hans Søfwe, Arfwe Wahle, Peder Heisholt, Peder Bachesuusaas, Tommes og Niels Sannæs, Alf Twara, og Gunner Fæn, det effter Welædle Hr. Justitz Raad og Amptmand Adelaers anordning af dato Breche d. 9. Octobr. Næstforskieet, til at tage et Prowsforhør ower Nogle Landløbere og u-bepassede folch, som effter Høy øfrighedz anbefahle er blewen effter Nøye ingwisition andtræffet den Nest forshuinet 4. Octobr. udj Holden Præstegield da almuen war forsamblet paa adtskillige steder Saadanne Løse folch at skulle effter forsee, Hwor Kunde andtræffes, Saa hawer Mand fordj Møt her, effter Fogdens Berammelse til samme Løse folch at forhøre Hworfore ere Komen, Og war owerwærende Kongelig Mayestets wel forordnede Borgermester og foget Sr. Weyers fuldmegtig Hans Bendtsen, Og de fremstillede Fogdens tienere Hans Bentsen effterskrefne Personlig for Retten,

1. Nemblig Joen Olsen fremkom sagde at were ower 60 aar gammel, Barnefød i Tønsberg Lhen, og Hawer ingen wiss Bopæl haft siden Kom fra Kongens Tieneste, mens har andwanchet alle Weigne gaat folch arbeidet for, og giort Sigtesold og Wæfskaar for hwem som dem Besøfwede, dermed Hawer hand søgt sit Brød, og i denne Sommer har tilholt i Gierpen Sogn, war ægte gifft udj 16 Aar, og er paa 3die Aar siden hans Qwinde blef død paa Tweit i Holden Sogn og Begrafwen wed Holden Kirche, Som ..gerettet og tilstod Sandfærdig war, Hafde med sig en Datter wed Nafn Sigrj (Sigri Jonsdatter/ Siri Jonsdatter), som er paa 14 Aar gammel, og helt effter tilspørgelsen af fogdens tienere Hans Bentsen, Laugrettet om de Kiender Noget til Bemeldte Joen Olsen Sagde de jor, at hand for wandchet her udj bøyden Nogen tid arbeidet for dem, og intet fornemmet noget ondt effter ham, Saa tilspurde Hans Bentsen bemeldte Joen Olsen om hand hawer Noget pass eller besked hwor Hand seniste fogts Alterens Sacramente, Swaret hand at hand intet pass hawer, mens Søgte Alterens Sacramente paa Kongsberg hos Hr. Anders, som nu er død, og der Lestwende(?) hand sit Soldatter pass, er nu 3 aar Siden Lod sig betienne - og er nu 2 aar Siden hand war i Kongsberg.
Dernest Fremstillet fogdens Tienner

2. Anders Olsen Holdte Barnefød i Gierestad Sogn udj Nedenæs Lehn paa en gaard heed Meelaas er 70 Aar gamel, har boed paa en gaard heed Holdte i Wissedahl (i Gjerstad) udj 18 Aar, og siden Kom til en Pladz der under at boe udj 12 Aar, Har weren egtegifft udj 30 Aar og hawer sin Qwinde med 4 børn med sig, formedelst tilslagen Swaghed og haarde (s. 138) Aaringer har gaat folch udj sit Sogn som hafde Hiemme udj besøgt om Lifweds Næring og ophold til sig og Qwinde med 4de Smaa Børn, hafde icke hid ower begifwet sig, forde dersom hans datter iche hafde tient paa Houchewig i Søfdeherret, som hand efftersøgte, bewiiste dernest med Rigtighed fra Hans Sognepræst Hans Pedersøn Høllen udgifwet af Gierestad Præstegaard d. 20. Augusty Anno 1700, hwor udj er tilstaaen at bemeldte fattige folch sig skichelig har forholdt og Recomenderit dendes til fore Kommende Præsten dendes til Altarens Sacramente til deris Salighed Befording Kierligen wille ......... (?), Fogdens tiener Hans Bentsøn tilspurde Laugretten om de nogen sinde har seet disse folch i bøyden tilforn, Hwor til de Swarede Ney - disse folch iche tilforn har for........en førend de blefwen her i Præstegieldet paagriben. - Dernest fremstillede fogdens tiener

3. Børte Efwensdaatter sagde sig at were Barnefød i Wissedahl (i Gjerstad) paa en pladz heder Braaten Ligger under Lunden, bekiende at hawer tient hos en Mand i Wissedahl hed Olle Trydal der blef hun Beskafwet af en Skollemester som Wanchet i bøyden er nu paa 6te Aar Siden Hwilchet barn hun hawer med sig wed Nafn Marj Andersdatter, der for Har hun udstaaet sin pligt og bod, og blef sat Skrefft af Hr. Hans paa Gierestadz Capilaen Hr. Hendrich, tiente Siden for Amme hos Hr. Hans paa Gierestad 1 Aars tiid, Har siden ware Hiemme i Hendis forældris omwantring, siden er blefwen forlowet med een Karl wed Nafn Olle Olsen og har omwandret en 1 1/2 Aars tid dessuden har auflet et Barn med ham Nafnelig Olle Olsen, Har iche fornemmet hannem siden wed St. Hans tiider, da samme skiltes wed hands paa Lille Skaardahl i Holden Præstegield, som hand Hafde sæt sig et Halftaars tieneste, som Laugrettet tilstod, da hun Reigste fra ham ud til Byen at wille Koppe holdz, Som hun tilforn Hafde giort, Sagde sig intet Pass at hawe, ej heller waren fæst med bemeldte Hendis sidste Barnefader, Begge børnene som er hele smaae Hafde bemeldte qwindfolch her med sig -

(4) Ydermere fremstillet fogdens tiener Hans Bentsen Een Løsgiænger som wed seniste inqwisition d. 4. Octobr. er blefwen paa greben udj Næsherriit i Søfwer Præstegield paa wandet mellem  Gierenes og Kirchestuen, Hwilchen wed Nafn Knud Knudsøn bekiend at were Barnefød paa en gaard Heder Seeland J Waller Præstegield udj Lester Lehn, Hwilchen gaard Seland hand er boende paa endnu og bruger den Fierdepart udaf Nemblig Een Half tønde, er gifft og hawer 4de Børn, hwilche er hiemme paa gaarden Seland, og for en 2 1/2 ugers tid siden er Reigst Hiemme fra, og wille besøgt Hans Broder, som tiener her øster paa Konsberg hos oberberg Houptman for aufskarl, fremwiiste derpaa den anholdne Knud Knudsen 2de Swendebrefwe som dennem Brødre J mellem er Løben, dat. 8. Aprilis og 22. July Anno 1699, og dereffter tilstod at siden hand blef saaledis paa hans Bort Reiste førend til Broderen Kom, paagreben Har hafft Bud, effter Hans Broder Joen Knudsøn, som og har weren Personlig Hos Hannem, der Lænsmanden Jacob Bruun med Hannem nu her for Retten tilstod, fogedens tiener tilspurde newnte Knud Knudsøn om Noget pass eller Bewiis hawer fra Aastedetz øfrighed at fremwiise, Eller Præsten der paa stedet Hwor hand Monne Sortere under, Dertil den andholdene Swaret at intet Pass Kunde tage effter som hand bruger Jord og grund, og iekun paa en Kort tid wille besøgt hans Broder siden Reyse Hiem ad igien.
Saa Lod fogdens tiener indføre at som disse anholdne og paa grebne Personer icke Kand effter tilspørgelse gaat giøre, Langt mindere bewiise med Rigtig Pass Hworhen de war Kommen, de da effter Lowens pagina 594 bør straffis, og saa Lang tid Hensides til Hans Kongelig Mayestets arbeide, som da Løse folch uden tieneste har hengaaet, Hworpaa wil wente Rettens Skiønsomhed. Afsagt.
Saasom den andholdene Joen Olssøn findes Høyaldrende ower 60 aar, og hawer et gaat Skudzmaal faaen af tilstædewærende Laugrette, at hand har wanchet her i Bøyden, for en deel arbeidet, og intet andet fornemmet af ham en Sømmeligt, dog alligewel forbinder Hans Kongl. Mayestets Low udj 3. Bog 21. Cap. 16. Art.:
Saadanne Løse u-bepassede Mennisker iche i giennem Landet maa passere, da Effterdj hand findes saa meget Høyaldrende, at intet wircheligt atbeide Kand udrette, efttersom ej er arbeids før, tilfindes hand dette Ampt inden 3de Sollemercher at undtwige, og til hans fødested sig igien at begife.
Det andet Partj Nemblig Anders Olsen Holdte med hans qwinde og 4 smaae Børn, findes be-passet og iche Lenger uden Bøyds betlegang har gaaen med siden den 20. Augustj Nest forskinet, tilfindes meldte Anders Olsen med hands Qwinde og Børn dette Ampt at undwige, og til deris Sogn hwor de er Kommen fra at forføye inden 3de Sollemercher. (s.139)
Det Løse Behafwende Qwindfolch Børte Ewensdaatter, som med sig hawer 2de Smaae Børn, findes u-bepasset, er arbeidzfør mens ingen steds formedelst de Smaae Børns skyld Kand blifwe Hen funden, undtagen fandtes øfwrigheden til Kostning med børnene Nogen steds at foreskaffe, om skulle effter Lowen til Spindehuuset hen dømmis, effterdj børnene ere meget smaae og u-Myndige tilfindes Hun med sine Børn dette Ambt inden 3de Sollemercher at forføye sig.
Eendelig hwad sig andgaar den i Næsherret paagrebene Knud Knudsen, da som hand for Retten har Bekiendt at were en Boesat mand og hiemme paa Seland i Waller Præstegield i Lester Lehn, som hand med 2de andwiiste Brefwe har Bekræfftet i mellem hands og hans Broder Joen Knudssøn tiennende paa Kongsberg hos oberberg Hougsmand Løberg som og effter hand er blefwen paa greben hos ham er Wæren, og iche er andet ower hands bewiist, ey heller Lenger fra hans Huus har wært end 2 1/2 Uge, thj tilfindes Hand med de owen Melte, dette Ampt inden 3de Sollemercher at undwige, og saa fremt nogen af dem her udj Ampted Lader sig finde og Kand ware paa greben, da at Straffis som Lowen Binder.


(s. 162b).

Anno 1700 d. 29. October blef holdet almindelig Høste og Sageting paa Søfwe ordinaire tingstue for Holden Præstegieldz almue, ofwerwærende til Rettens betiening Welbehawende Justitz Raad og Amptmand Adelaers fundmegtig, Monsieur Peder Andersen Saa og Kongel. Mayestetz foget Sr. Weyerz fuldmegtig Hans Bentsen, samt effter skrewfene 8re Laurettis Mænd, Nafnlig Saamund Eye, Hans Søfwe, Olle Wibetoe, Peder Bachesuusaas, Olle Steenstad, Alf Rwara, Rasmus Heisholt og Gunner Fæn,

1. Blef Læst forordning om forbudetz løsgifwels paa Korn og fæde ware daterit Kiøbenhafn d. 7. Septeber Anno 1700.
(s. 163).
2. Forordning om forbudets Løsgifwelsen paa Hwær og sig til Brendewin at Brende dat. Kiøbenhafn d. 6. Sept. Anno 1700.

3. Placat om Told og træpost tjendens forpachtning Syndenfiels og Consumptionen, Familie og Folcheskatten Synden og Norden Fields i tre Aar Anno 1701, 1702 og 1703.

4. Hr. Stadholder Friderich Gabels Missiwe til ambted om Reserwe Compagniet Soldater andbefallede 3 Ugers Kost maa underholdes, Holdz hesterne egne ind Ryches, og under mens de ingen til Reserwe Compagnierne maae til widere beroe dat. Aggershuus 3. Sep. 1700.

5. Rente Cammer Herrernis Missiwe om Seniste Roestienestets af betalling wed Lejlendinger skal Swares. Dat. 31. Jully 1700.

Bøxelseddel Fosse.
Tyge Swennungsen
Lod Læse Bøxelseddel paa 2 Tønder i Fosse gaard af Sr. Anders Nielsen i Brewig paa sin Myndling Ifwer Tomessøns weigne, udgifwet d. 25. Octobr. Nestleden.

Panteobligation fra Berent Tolfsen.
Monsieur Cornelius Christensen Lod Læse Berent Tolfsens Pandt obligation paa 40 Rdl. Dat. 24. Sept. 1699.

Gerhard Meidel - plassmann Peder Amundsen.
Hans Hederlighed Hr. Gerhard Meidel fremkom for Retten og fremædsket de til forordnede Stefningswidne af Holden Sogn, Niels Eliesen og Hans Simensen, Hwilche wed æd afhiemblet Lowlig haf stefnet Peder Amundsen for gield hand til Hosbunden Hr. Gerhard Meidel skyldig er for Rettighed af hans paaboende Pladz som ellers paa seniste Winterting war fore, der sees Kand paa folio 104. Og er fordringen = 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk. for uden Rettighed af hans paaboende pladz i dette Aar = 4 Rdl. Derpaa ædsket Hans Hederlighed dom paa Capitalen med forfallend Rente saa og forwoldte omkostnings erstatning.
Den indstefnte Peder Amundsen møtte for Retten wedgich at were skyldig de fordrene 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk. Lower betalling en Dag til Juel maatte forundes - Afsagt
Efftersom Peder Amundsen blef for Retten tilstaaer at were Skyldig de 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk. Lofwer betalling om Nogen Dilation maae forundes, Hvorfore hand Hermed tilfindes at betalle til Hans Ærværdighed Hr. Gerhard Meidel de Skyldig werende 27 Rdl. 1 Ort 2 Sk. med 2 Rdl. udj Rente og omkostning som Peder Amundsen inden 15 Dage hawer at Entrigtige under Nams adfærd effter Lowen.

Reigste sig opfra Rettens Betiening Peder Bachesuusaas, og igen sadte sig ned Rasmus Langeland, Fogdens fuldmegtig Hans Bentsen fremkallet forige Kaldzmænd fra Holden Sogn, Hwilche ædelig afhiemblet Lowlig hafwer, Stefnet Peder Bachesuusaas formedelst hand skal hawe stuchet Kittel Skaardahl forleden Aar udj Scheen - Item Stefnet til Prows Swend Eyestranden og Tyge Fosse, som fra seneste winterting er paa beraabt, sees paa folio 103 - Item Peder Bachesuusaas møtte, og wedtog Lovlig at were Stefnet, De indstefnte widner møtte og effter aflagde æd Prowde, og Først Swend Endresen Siger at ungefer 2 aar i winter siden war hand tillige med Peder Bachesuusaas, hos Ingebret Amundsens Marj i Scheen, Saa hand da Peder Bachesuusaas, sidde med en Knif i haanden, og widste iche at Karrfoet Enten tobach dermed, eller tag en glød, omsidder fornam da Peder Bachesuusaas war gaaen Lov døme(?), at Kittel Skaardahl Hafde faaen Skade i Laaret, som hand Berettet at Peder Bachsaas det haftet giort, Som de begge war drachne og førde ingen Klammerje og twistighed tilforn i mellem dem holt, wiidne widste iche at Prowe.
Tyge Fosse fremstod Prowede, at ungefær 2 aar J winter siden, war hand tillige med Swend Endresen hos Ingebret Amundsens Maren i Scheen og saae da at Peder Bachsaas sad med sin Knif Haanden og widste iche Karfoet tobach med den, eller og hafde derpaa en glød, og i det samme faar at Kittel Skaardahl Kan ud ad døme gich til Peder Bachsaas Som sad paa en Kiste, og wilde hafwe han Hen til Bordet, som Peder wilde iche, og effter at Peder Bachsaas war gaaen for døme, Hawde Kittel Skaardahl Klaget sig for den Prowerende at Peder Stach ham, hørde iche at de hafde noget Klammerj til hobe - widne widste iche.
Peder Bachesuusaas Møtte og sagde sig gandske udj den gierning at wære u-skyldig, og formente at det war ham bør Bewiises.
Hans Bentsen (adv.) begierede Sagen maatte beroe til Neste ting, Hwor hand da Agter at føre andre Widnersbyrd, som hand Nu Nafngaf. Nemblig: Brynel Folchestad, og Hans Søn Anund Raj, Saavelsom Olle Corporal paa Tinde (Tinne). Hvorfore Sagen forwiler til Neste ting effter fuldmegtigens begiær,

Fogdens fuldmegtig Hans Bentsen fremkallet forrige Stefningswidner, Hwilche ædlig afhiemblet Lovlig hawer Stefnet Peder Kolbiørnsen formedelst draget sin Knif til Anders Andersen paa Omtvedt, saa og Beskadet Elias Frigen (Strigen?) med samme Knif i sin haand, Peder Colbiørnsens fader Colbiørn Nambløs møtte, og sagde hands Søn iche war tilstede, menede at sligt burde bewiises, Fuldmegtigen Beraabte sig paa widnesbyrd derom at føre, Nafnlig Elias Frigen(!), Arne Kaalstad, begierende fordj at Sagen maatte beroe til Neste winterting, til samme tid agter samme Prow at wil faae indstefnet,
Hworfore sagen Beroer til Neste Wintertinget -
(s. 164)
Fogdens fuldmegtig fremædsket forrige Kalds Mænd Hwilche wed æd afhiemblet Lovlig Hawer Stefnet Niels Eye, Ener Bierfwen og Anders Jensen formedelst de iche har møt paa den seniste "holfwe" Reserves ud skrifwelse stod, Og saasom ingen af dem møtte war, Fuldmegtigen begierende at sagen maatte beroe til Neste ting, og forelagt de udeblifwede til samme tid at møde, Hvorfore Sagen beroer til Neste winterting og forelegges de u-deblifwende hermed til samme tid at Mødej Sagen at tilsware.

Fogdens fuldmegtig ædsket i Retten forrige Kaldsmænd der ædelig afhiemblet Lowlig haver Stefnet Anders Grunderøe, formedelst hand iche effter tilsigelse wille Roe Amptmanden og Fogden til tieneste Halfwe Reserve udskrifning,
Den indstefnte Møtte og sagde sig iche at were Skyldig den tid tisagt og formeente fordj at blifwe fri Kient, Og saasom Skydsskafferen Michel Haatvedt iche er til stede, war fuldmegtigen begierende at Sagen Maatte beroe til Neste winterting. Hworfore Sagen beroer til Neste Winterting, og forelegges Michel Haatvedt som Skydsskaffer samme tid at Møde.

Lænsmand Gunder Rommenæs som fuldmegtig for Welædle Hr. Laugmand David Gorrissøn framstod for Retten og fremkallet forrige Kaldswidner Hwilche ædelig afhiemblet Lowlig hawer stefnet effterskrefne  gaardmænd Nembelig: Torbiørn Laursen Kolle, Rasmus Lille Jøntwedt, Ewen Kaalstad og Christen Wærstad formedelst Hwer af dem indesidder med 1 1/2 Rdl. Laugrettisædz penge der paa effter en skrefftlig Kaldsseddel de forsømlige har stefnt til Doms Liidelse med wiidne omkostnings erstatning af dato 11 May Nestleden -
Torbiørn Kolle og Rasmus Lille Jøntvedt Møtte iche, Ewen Kaalstad og Christen Wærstad Møtte og begierede Dilation paa 8te gades tid, wil de gierne same penge tilsvare - Afsagt.
Torbiørn Laursen Kolle, Rasmus Lille Jøntvedt, Ewen Kaalstad og Christen Wærstad, tilfindes Hwer af dem at betalle til Welædle Hr. Laugmand David Gorrissøn 1 1/2 Rdl. med 2 Ort hwer i omkostning, som hwer for sig inden 15 dage hawer at entrigtige under Nambs adfærd effter Lowen.

Monsieur Peder Christensen paa hans Fader Sr. Anders Madssøns weigne af Scheen, fremkaldet forrige Stefningswidner, Hwilche ædelig afhiemblet Lowlig hawer Mundtlig stefnet Michel Haatvedt, Jens Giædeboe, Lefwor og Gunder Lunde for gield de er Skyldig til Sr. Anders Madssøn - og for Resterende. Monsieur Peder Christensen fordringer saaledis, Bewiiste med Howet Reignskabs Bogen at Michel Andersen Haatvedt er Skyldighaves paa Folio 299 1/2 Penge 7 Rdl. 2 Ort 8 Sk. Jens Giedeboe effter obligation af dato 5. Octobr. 1693 er Skyldig 248(!) Rdl. 1 Ort 6 Sk. derpaa fandtes at were afskrefwen og betalt d. 20. Junj Anno 1694 29 Rdl 2 Ort - Lewor og Gunder Lunde effter obligation af dato 6. Junj Anno 1695 er Skyldig 238(!) Rdl. derpaa blef ædsket dom med forwoldte omkostning -
Blef 3de gange udraabt effter Michel Haatvedt som iche Møtte ej Heller effter Lowen lade lyse sit forfald. Hworfore Hannem hermed Lowdag Foreleggis til Neste ting at Møde som Citanten widnes haft for dendj hawer at andKyndige - (?).
Jens Giedeboen Møtte og Kunde iche frafalde obligationens Suma mens siger at iche har giort afreigning med Anders Madssøn for forleden aar og dette aars brug, i øfrige begieret Dilation paa Gielden.
Monsieur Peder Christensen der imod Refererit sig til Lowen, at imod obligation bør ej omtwistede gield andsees, men ædsket fordj Dom -
Gunder og Lewor Lunde Møtte, Sagde at Naar de skulde Skyldig were de 283 Rdl., tilhører EEfwen Lunde dennes, saasom denne obligation ej paa anden maade har udgifwen,
Sagen opsettis til domsafsigelse til i Morgen tiilig.

Kiøstel Madzøns Hustru, Anne Tronsdatter fremædsket forrige Kaldzmænd, Hvilche ædligt afhiemlet Lovlig hawer stefnt Isach Halfworsens Anne, formedelst hun skal hawe tillagt Anne Tronsdatter formedelst hun som en tyf skal hawe Melchet hendis Koe en Sommer, Jtem stefnt til Prows Jacob Phillipsen og Hans Qwinde Ingebor Haagensdatter, og Dorte Halvorsdatter og stefnt Isachs Anne til Prower at anhøre er stefnt som Kaldswidnerne og ædsted.
Forhwiler Sagen paa Nyt Stefnemaal, og hafwer da Citanten til Neste ting at stefne Isaches Anne til Prower at andføre.

Monsieur Jørgen Tvedt som Welbehafwende Hr. Brigadier Johan Arnholts Fuldmegtig frem Kallet forrige Stefnings Mænd af Holden Sogn, Hwilche ædelig afhiemblet Lowlig hawer Stefnt Kolbiørn Heljesen Saa og Colbiørn Heljesen mellem Namløs, og Tomes Namløs formedelst de har Berigtiget sig Een deel af
(s. 165) Brigadierens Saugtømmer, og u-Lowes opsaget, og til deris Kullemihler brøttet, og hawer Welbehafwende Hr. Brigadiers fuldmegtig wed Lænsmanden og 2de Mænd Peder Heisholt og Alf Thwara Ladet optele til besigtning hwad hos en hwer maatte findes og forklare Monsieur Tvedt at da samme (fortsetter)