Tingbok
for Nedre Telemark nr. 1

Laugrettssaker angående Holla
.

Kilde:
Nedre Telemark sorenskriveri, Tingbok 1652 - 1661.

Transkribert av Halvor Sigurdsen i 2001 (R.I.P).
Digitalisert av Per Bent Tufte, Ulefoss.
Noe redigert for lettere lesbarhet og linker til originaldokumetet ved G.S.

Oppdatert 07.11.2017.


| HJEM | FORORD | KILDER | LINKER | HJELP |


(Side 1)
Anno 1652 dennd 7 November haffuer Jeg offuer leffuerit till Hanns Brun Soren schriffuer i Tiendtagit denne Ting bog, derudi at anteigne och protocollere hu is till tinge och Andre steder for Retten passerer och forhandlis, som protocolleris bør, Actum Konglig Majestet Gaard for Scheen ut Supra.
Suierdt Urnne
Egen handt.


(Side 7a) 23.mai 1653.

Den 23 Dito paa Søffue ting i Holden prestegield.
Suend Holden, Brønnil Jemptuet,
Guner .... , Hoffuor Susaas, Trun Eye och .. . Leffuor Olsen i Wallebøe.

Cit. l , ... Rdr for ærrørige scheldtzord de , falden Marie Bebudelsis dag paa .... Bleffue forænnede och huer andre erklerit icke vide nogit med
hinanden end
det erligt och got ........ Och huilken af dennem dend anden først
for denne sagh schal giffue dend anden Veder Laug och dom och Kongen sin.



(Side 1
5a) 23.februar 1654.

Den 23 Dito paa Søffue i Holden sogen, Taarbiørn Vahle, Hoffuor Susaas, Olle Lunde, Peder Brende, Suend Lunde och Brønnild Jemtuæd.

Peder Jensen Raadmand udi Scheen Citant. Brønnild Jemtued, Find Tuet, Gunnulf Hualle, Gullich Namløs, Hellie Nambløs, Hoffuor Susaas, Jon Namløs, Rommenesis Østen Teigen, Olle Lunde, Poel Helgen, Niels Kaalstad, Rasmus Vibetaae Nambløs och Tord Heliesen for louglig gield ............ hannem end Resterer Møtte .. aff dennem och icke benechted gielden schal hannem tilfredtz ellers at søgis ved lougenn.  

Jacob Peder i Scheen lod forkønde at huem som kand betrede och offuerkome hans deller som for hannem er fløt Vdpaa Norsøe, schulle lade hannem dem bekomme for Nøyachtig biergeløn, eller om di hos nogen befindes icke derfor ville søgis och stande til Rette.

Her Jens paa Heysholdt cit. Jens Knudtzen som tiente hann
em for hand same tid feldte et træ paa hans hest huoroffr hand døde, huilken hand mente igien burte hannem hesten at betalle, Knud Holdten drengens fader suared at hand ville stille her Jens tilfredtz for same hest.

Anders Olsen Søffue
Cit,
Suend Hollden for 2 tyldter 10 och 12 palmspirer hand schal haffue saaldt och af Thendt til Byemend, huoraff Anders dend halffue part tilkom, Erre forligte at Suend schall fremføre paa Staen saamegen ved igien som hand Anders kand med fornøye dermed Rechte huerandre deris hender.
 



(Side 17
b) 1. april 1654. Den 1 Aprilis paa Søffue Almindelig ting i Holden prestegield.


Offueruerendis Kongl. Mayt fougit Chlaus Andersenn och disse mender: Truen Eye, Suend Holden, Peder Brende, Effuind Nambløs, Søffren Haaatued och Brønnild Jemptued.


Kongl: Ma: fougit Cit: Anders Jemptued for hand haffr scharit Anders Søffue i fingeren, Schal bøde effter Lougen.

Hellie Kløffuedal
schar
Falkor Nambløs (Folkiord Namløs), och Falkor schar Tor Helliesen schulle begge bøde effter Louen.


Solffue Jelset och hans broder Østen Teigen tilspurte Poel Hellien huad hannem vahr beuist om bytte laug effter Olle Helgen som var deris beste fader. Poel suarede at Aldt Helgen som schylder 4 td: faldt i ....... hannem Imellem hans tuende Børn Olsen och som var Poels fader och Aase Olsdatter som vahr Solffues och Østens Moder hand en datter heder Anne fick sit bytte laug ..... Solffue och Østen laugbyder det .... 0.

 


(Side 23a) 28.september 1654.


Den 28 Dito paa Søffue ting i Holden sogen.
Taarbiørn Vahle
, Enner Lunde, Hans Langeland, Suend Lunde, Gunner Sandnes,
Peder Brende.

Søffren Nambløs
schall bøde for schydzfers offrhørrelse 2
marck sølff Jan busch aff Scheen

Cit
endanten Gullech Sandnes for hand Icke haffr tagit sin gaard igien, och derfor at haffue forbrut sin gaards feste och Aars Affgrøde med videre effter lougen, Gullech foregiffr at haffue tagit sin gaard igien aff Simen Meen som nu Raader bøgxellen och haffr godtzet i pandt, och beretter icke at haffue sin bøgxel Zedel  med sig, Thi ehr sagen optagen til første ting da paa begge sider at fremkomme med huis breffr och beuis de kand haffue om denne sagh.

Jacob Halffuorsen i Scheen
Citendanten Søffren Nambløs och Suend Hollend for louglig gield di schal hannem schyldig vere och icke effter Krauff och Anfordring betalle vil.Di møtte begge och var dag og Respit begierende di ville med forderligste betalle hvorved Jacob Icke ville vere tilfredtz mens Endelig dom begierte.
Thi er affsagt at di Jnden ½ maanedtzdag schal betalle huis louglig gield di med Rette hannem schyldig at vere eller lensmand ....... mender det aff deris bo och godtz at effter Lougen.

Salige Giert Iffuersens effterleffuerske Ilige maader Cit: en part hendes gieldenner Nemblig Johanne Rommenesis, Povel Helgen, Søffren Haatued och Jens Heysholdt for louglig gield di til hinder effter hindes Sl: Mands Regenschabsbog schal schyldig vere. Hertil suared en part aff forschrefne gieldener at di haffde Regnschab med hinder och huis di med Rette kand bliffue schyldig vil di gierne betalle Thi ehr herpaa affsagt at di schal betalle huis di effter Richtig affreigning med Rette kand bliffue hinder skyldig, och sig med forderligste til Chlarering Jndstille eller at søgis och medfahris effter Lougen.
 



(Side 26a) 28. oktober 1654.Den 28 Octob: paa Søffue Ledingstag.

Niels Vlfos, Brønnild Jembtued, Guner Vibetaa, Anders Olsen, Tormoe Bøe och Olle Omtuæd.

Halffuor Knudtzen aff bøherit
Cit: Ellias Kloeker for en hest hand haffr saaldt Ellias Och Halffuor icke se han ville tage dend igien, och det med Søren NambIøs och andre dannemend flere beuises och er beuist hesten at haffue hafft Lyde, och Halffuor dend Vden Lyde haffr saaldt som udi hans Zedel hand haffr vdgiffuet til Halffuor schal findes da schal hesten forbliffue hos Halffuor och til første ting fremkomme Med beuisene at deraff kand sees denne
tvistighed.


Efftersom Johan Bush haffr Cit: Gunleeh Sandnes for holdning och tredie aarstage och di dennem paa flere breffr beraber, til Neste tingh schal di dermed fremkomme eller til den 6. Nouember førstkomende.


Lauridtz Tøgersen aff Scheen Cit: Hellie KIøffuedal for huis ord hand haffr hørt aff RoIff Aasis mund nu ved bogeræd at aflegge, och same proff at paalyde var och hidsteffnet formeldte Rolff Aas da effter afflagde bogeræd proffuede hand att hand for Rom tiid siden var i Lauridtz Tøgersens hus J Scheen da kom Rolff Aas derind och bad Lauridtz ville vere hans gode Vehn, da sagde Lauridtz du haffr icke saa farit Ad mig at ieg schal vere din Vehn, mens loug och Ret schal skille os ad, da Recher hand Lauridtz och bad kaste bort, da ville Lauridtz .... .
 


(Side 29a) 1. desember 1654. Den 1 Decemb: paa Søffue Steffnestue J holden prestegield.

Niels Vlfos, Brønnild Jemtuæd, Søffren Nambløs, Guner Vibetaa, Tormo Bøe och Søffren Haatuæd.

Kom J Rette Johan Busch borger i Scheen som med voris høygunstige her Lensheris Steffning haffde hid i Rette Steffnt Gullech Tygesen paa øffre Sandnes for holding eller tredie Aarstage aff same gaard Sandnes hand schal med Restere och mutuillig sig dermed forholde och icke betalle vil doch ligeuel gaarden sig tiltager och bruger som det maatte vere hans Egit odel, och derfor at stande til Rette effter Lougen och icke alle med Saadan Resterende Holding Stragx at betalle men endoch gaarden at affløtte och Røddelig giøre sambt Aarsgrøden Vnder hannem at haffue forbrut och Løse sit boe etc: Och efftersom sagen tilforn ehr optagen formedelst breffueme och beuis de sig paa begge sider haffr Paaberaabt Da effter for os vdi Rette Lagde breffuers Vduisning och efftersom Johan Busch haffr i Rette Cit: Gullech Sandnes for hand icke haffr tagit sin gaard igien som hand Affhannem J Leye haffr med des formening, huor Jmod aff Gullech Protesterit At Johan bush icke nu som dend tid hand leyede hannem gaarden eyer bøgxellen, mens Simen Meen at vere bøgxelraadig med det godtz som hand fra Johan bush paa di I Sandnesisfolckis Vegne haffr Jndløst huor hand och sin gaard i Rette tide effter derpaa fremlagde Zedel haffuer igien tagit, Saa effterdi det med breffuerne beuises at Johan bush haffde Aldt godtzet Dend tid Gullech Leyede.
Gaarden aff Hannem och siden en del deraff ehr Løst fra Hannem som foraarsager tuist om bøgxellen Viste vi icke her Vdi paa denne tid parterne ved endellighed at kunde Adskille, mens har funden først at Steffne paa bøgxellen som di sig begge til Eigner, och Johan bush Richtigen beuise bøgxel at haffue fuldt sine halffanden Tønder siden at gaas derom.
 


(Side 34a) 6. mars 1655. Den 6 Dito paa Fænn i Holden sogen.

 

Niels Vlfos, Brønild Jembtuæd, Gune Sandnes, Søffren Nambløs, Søffren Haatuæd, Lauridtz Kolle.


Kongl Ma: fougit Cit: Kaalbiøm Holdten for hand haffr huggit fingeren aff Hellie Namløs udi Juel schal bøde effter lougen.

Anders Jøntuæd
for hand schar Tormo Bøe paa Nesen J ligemaade at vere scheet i Juel schal bøde derfor effter lougen.

Hans Romenes
for Leyermaal hand haffr begaaet med Engeborg Jonsdatter.

Lauridtz Tegstedreng
haffuer begaaet Leyermaal med et quindfolch ved Naffn Anne N schal begge bøde Enhuer efter Recessen.


Joen Stensen borgr i
Scheen
Cit: Tore Stafdaal for 10 rdr Rede penge hand schal haffue Vdlagt til Offue Andersen for hannem udi Scheen det han med Zedel beuiste.
 


(Side 36a) 21. april 1655. Den 21 Dito paa Fænn i Holden sogen.
Hans
Langeland, Hoffuor Susaas, Trun Eye, Effuind Nambløs, Rasmus Vibetaae,
Olle Omtued.

Kongl M: fougit Cit: Eschild Vasdallen for Tuende Kniffsting som hand icke schal ville Vdlegge eller betalle for effter lougen, Effterdi hand icke her for retten kand saadant
benechte, Ehr hand tilfunden at Afftinge hos fougden eller och medfaris effter Louen,

Rasmus Vibetaa beschyldes och offuerbeuises baade aff Lensmanden och schydtzschafferen at haffue sit offurhørig och icke ville skydtzføre Capteins dreng schal derfor bøde til Kongel. M: effter Lougen.

Anders Olsen Jøntued Lod tilspøre en part dannemend om det vahr videre end et schur hand haffr begaaet paa Tormoe Bøe, di Suarede Saa mange der møtte och affuiste at dett icke var videre end et schur, endoch det vahr begaaet i Juellehelligt.

Enner Lunde Cit: sin Moder for den gaard Vibetaa, och her Suend paa Holden, Suend Nielsen paa Holden at prouffue herom huis dennem vahr beuist och di haffr hørt aff hans Moder om deris forligelse och hindes løffte til hannem om same gaard Vibetaa.
Her Suend
Prouffuede schriffilig at hand hørte och var offueruerendis der Enners moder oplod gaarden for hannem den eene dag effter den anden etc:

Suend Suendsen frembar och sin faders ord som liger siug, At Kari Vibetaa kom Jnd til hans fader och bad hannem hand Ville følge med hinde til Prestegaarden hun ville oplade gaarden for hindes søn, Enner och hielpe til hand maatte faa den bygt aff Kongens fougit, dette giorde Hun tuende dage effter hinanden och han fuldte med hinder til prestegaarden och hørte hindis ord ligesom her Suend haffr prouffuet. Enner fremlagde fuldkommen bøgxel Zedel paa same gaard Vibetaa Dat: 1654 den 6 May at Hand schulle følge same gaard och dend tiluige och besidde. Kari Vibetaa møtte och suarid at hun vahr den tiid betaabet och ville selff beholde gaarden som Hinder och aff Chlaus siden er beuilget, da effter saadan forberørt Leylighed och efftersom det aff for indførte prouff at hun haffr oplat och affstaaet gaarden for hindes søn Ehnner (Ener) udi mange gotfolckis paahør och offueruerelse hand effter saadan hindis løffte findis hussuild och stor schade tilføyes, viste vi icke at kunde bette Enner saa gandsche fra gaarden mens den effter sin bøgxel Zedel hannem .......... at følge, och som hans moder icke vil vere Jnde hos hannem och fornøyes med hans forsiuning (och) ophold schal hun bruge den halffue partt aff garden som hand hinde och her for Retten haffr beuilget och huer giffue halff Rettighed och effter .... hindes død at følge hann: effter bøgxel Zeddelen.


(Side 40b) 11. juni 1655. Den 11 Dito paa Fænn i Holden Sogen.

Hoffuor Susaas
, Suend Hollend, Gunner Sandnes, Olle Omtued, Jon Stenstad och Gunnulff Hvalle.


Stian Thueten
Cit: Halffuor Eye for gield hand hann: schal schyldig effter hans Vdgiffue handschriffts Jndhold, Halffuor kand icke benechte sin handschriff
t eller det Jo at vere hans bomerche Vnderfindes doch foregiffr at haffue Regenschab Jmot hannem. Thi Erre di her funden til Regenschab och huis Halffuor Eye kand beuise derpaa at vere betaldt schal kome hannem til god affkortning, och det schyldig bliffue aff Halffuor schal hand betale Jnden ½  maanedts dag eller Vdsøgis ved vordering.

Suend Hollend beloffuet her for Retten att ville godvillig betalle di 2 daller hand kreffues for aff Jørgen Vahlen och det med forderligst.
 

Søffren Nambløs Cit: Hans Romenes for 1 hest di beraber sig paa prouff och Vidnesbyrd at vil føre om same hest huilcke de och schal giøre huoreffter siden schal gaa dom, ehre da for Retten forligte at Hans Romenes schall betalle Søffren 4 dr med aller første for same hest.

Enner Lunde och Kari Vibetaa erre i dag forligte med Sambrachte hender at Kari schal bruge dend halffue g
aard Vibetaa hindis liffstid och selff suare til halff Rettighed och Enner at følge ald gaarden efter hans Leyemaall Nar hun ved døden affgaar.

Belangende dend sag Jmellem Jon bush och Gullech Sandnes, da effterdi her fremlegis nogle gamle breffuer huoreffter Johan bush formeener att Eye bøgxell i øffre Sandnes och Johan Busch endnu her for Retten beroffuer sig paa ydermere at vil beuise bøgxel Endelig at følge hans godtz Thi er denne sag optagen vdi betenkning och Jnden 6 Vgersdag eller Jnden Antiden at tage os den fore igien och da Johan bush dend paaberaabt beuis til dend tid at med
sig haffue saavel och sit Pandtebreff som hand forgiffr icke endnu at haffue til Stede som
med mer foraarsage Sagen att opsette.
 


(Side 43b) 23. juli 1655.
 

Den 23 Julj paa Fænn Steffne stue forsambled efftersom sagen til i dag haffr verit opset.
   Niels Vlfos, Brønnil Jembtued, Søffren Nambløs, Guner Vibetaa, Søffren Haatued och Tormo Bøe.

 Johan Bush borgr i Scheen haffde hidsteffnt Gullech Sandnes med formening hand sin gaard schulle haffue forbrut formedelst hand icke haffr Jgien tagit sin gaard hos Johan bush och der for formente same gaard at haffue forbrut med dess Auffl och Aagrøde sambt at løse sit Boe fra hannem effter mends Kiendelse.
och til saadant at beuise fremblagde Johan bush et pandtebreff aff Aslach Sandnes vdgiffuet paa 1 ½ tønder schyld i øffre Sandnes som icke melder om Nogen Bøgxel.
Simen Menn møtte och vilde forsuare sin landbonde huilcket Johan bush vilde hannem formeene och at Gullech kunde vel suare for sig selff, da fremlagde Simen en beuilling paa velb: lensherrens gode behag Vdgiffuet der udi fuldmagt giffuet att maatte sin landddbonde Gullech Sandnes forsuareI Der Nest same sin landbondes fuldmacht Jligemaade giffuen paa sine Vegne til Simen Meen at hand hann: schulle och maatte forsuare Der Nest fremblagde Simen Meen et pandtebreff aff Guner Gunersen paa Nedre Sandnes udgiffuet til Chlaus Chlausen borgr i Scheen Lydendis paa 1 ½  tdr i øffre Sandnes och 3 tdr: J
Nedre Sandnes och i Vlevigen 1 td: Korn som de Andre forige pandtebreffuer schulle om Vdvise dat: scheen den 19 Maj 1619, huilcket pandtebreff fra Johan bush ehr Jndløst och hannem derfor fornøyet i alle maader.
2. Et pandtebreff aff fornevnte Gune Gundersen vdgiffuet til Chlaus Niemand i Scheen paa 2 ½  tdr: Korn i øffre Sandnes och 3 tdr: korn i Nedre Sandnes med bøgxel och ald anden Rettighed Dat: Scheen den 29 septemb: 1600 huormed di villde beuise och stadfeste dett andett breff Dat: Anno 1619 saa att schulle vere i Sandhed Johan bush suarede och sagde der disse breffuer som Guner Sandnes haffr Vdgiffuet schal bleff oplest at dersom di icke kand beuise med Rigtigere Adkombst at di Anger eller Angede bøgxel i øffre Sandnes der breffuerne bleff Vdgiffuet da schal det vere Vsandferdiig om øffre Sandnes at di Angede
bøgxel Der Nest precenterit Johan bush med velb: lensherres Steffning offr endeel prouff nemblig Sten Doraalt i Lundeherrit, Alff Hannetoff och Guri Lien, Hoffuor Susaas i Holdensogen, Anders Søffue, Anders Olsen Jøntued, Suend Hollend och Gertrud Holdten i Nesherit at fremsige deris Sandhed om bøgxellen i Øffre Sandnes huem dend aff gamelt och hid til haffr Aat och fuldt, och om di icke viste Aslach Suendsen som for nogen tiid siden bode paa øffre
Sandnes
med sine 2 ½ tdr: haffde och fuldte Aasedet med bøgeselen udi ald øffre Sandnes,
Simen Meen formendte en part aff forschrevende mender vahr odelsmend til godtzet och udi slegt och suogerschab icke derfor burte at prouffue med vitløfftig hans Jndleg des bemelding, huilcket vi doch Johan bush icke kunde benechte effter sin Steffnings medfør Jo at faa sine prouff beschreffune Da for det første fremkom Alff Hannetoff och fremlagde hans schrifftlig prouffformelende At hand ved Gud och sin sambuittigheuist ehr at Aslach Suendtzen som bode paa fomeldte øffuere Sandnes med sine 2 ½ tdr som hand aatte der Vdi haffde och fuldt Aaseted och bøgxellen i dette øffre Sandnes och icke viste Andet derhos siden hand vahr saa Stor hand kunde Noget schønne och sagde sig att verre paa det trede tiuff Aar her paa bad hand sig saasandt Gud schal hielpe med hand paa bogh.
Steen Doraaldtz
prouff lligemaade schrifftelig Jndlagt huor udi hand bekiender at Aslach Suendsen som bode paa øffre Sandnes med sine 2 ½ tdr: som hand atte/ der Vdi haffde og fuldte Aasetted och bøgxelen J dette: østre Sandnes med videre same schrifftlig prouffs bemelding.

Guri Anundsdatter Lien effter hun haffde aflagt sin æd effter lougen Prouffuede och sagde at hun haffde hørt aff sine forældre At Aslach Sandnes var
bøgxelmand paa øffre Sandnes, och atter sagde odelsmand var han vist, och at odelsmand Och bøgxelmand mente hun vahr et, och At hun saa lenge hun kand mindes haffde hørt at fornevnte Aslach vahr bøgxelmand paa øffre Sandnes.
Hoffuor Susaas foregaff at hand var fiernehr beslegtigt til Gunder Gundersen Thi hand haffde hafft hans datter der fore icke ville giøre sin æd, doch sagde hand at hannem Noch var beuist at Aslach Sandnes Aaugede bøgxel J øffre Sandnes.
Anders Søffue effter hand haffde giort sin æd effter Lougen prouffuede at hand var opfød paa øffre Sandnes udi 15 Aar da fuldte Aslach Sandnes bøgxel och Aasede i øffre Sandnes mens huorlenge det ehr siden, viste han icke Nu.

Her Nest fremlagde Johan Bush sit schrifftlig Jndleg udi Adschillige meninger fornehmeligen at hand formeente di sandnesfolch icke skulle kunde beuise til 80 Aar at haffue hafft bøgxel eller agit i saa maade att der hand det Vdsette och at det icke schulle forstaaes med bøgxel i øffre Sandnes och om hand haffde Vdset noget godtz med bøgxel Som icke Aatte hann: kunde di derfor icke tileigne dennem bøgxel Vden di Annerledes det beuiser/ Da effter tiltalle Giensuar och denne Sags beschaffenhed och efftersom for os i RetteIegis voris offrdomer velvise her laugmanns Endellig Sluttning i hans hiem findelse vi at schal døme i denne paasteffnte sag effter forbemeldte Johan bushis vdtagne Steffningh och Andre fremlagde breffr som ut hujora Expresse tiltaller dend Citerende Gullech Sandnes for Vtagen Jor och formenner hand sin gaard med dis Aufling och Aafgrøde schal haffue forbrut med videre, och os icke dereffter icke thil vnderrettning ehr bleffuen beuist denne Proees vedkommende.
Nogen fast beuisning vden allene det pandtebreff aff Aslaeh Sandnes vdgiffued til Salige Chlaus Niemand paa 2 ½ tdr: schyld i øffre Sandnes som icke melder om Nogen bøgxel, och her Jmod proterer och beuislig giør Gullech Sandnes med det igien løste pandtebreff fra Johan bush at der udi Neffnis 2 ½  tdr: J øffre Sandnes och 2 ½  tdr. i Nedre Sandnes med bøgxel til fomeldte Chlaus Nieman at vere hensat 4 Aar til fome førend forschreffne Aslach J pandtsatte de 2 1/2
td. vden bøgxel Huoraff Erfaris dend bøgxelRet som fuldte aff pandtemendene ehr komen aff det breff giffuen ehr med bøgxel som fuldt och icke aff det der Neffnis vden bøgxel huor effter och Gullech Sandnes haffr igientaget sin gaard hos Simen Meen som samme godtz nu følger och formenis bøgxel/ vedhenger saa fomedelst Gullech icke findes forsømmellig Jmod lougen Derfor haffue vi frikiendt affbemelte Gullech Sandnes for Johan Bushis tiltalle i dend puncht hans Auffl och Aagrøde vedkommende och det saalenge och ald den Stund same pantebreff aff Guner Sandnes Vdgiflfuet i Alle sine kraffter Staar ved macht och aff tilbørlig dommer VCasserit, Mens belangende huis flere breffuer och Doccumenter aff Johan bush som en pandtemand for os udi Retten Jndlagt Saa och prouff och vidnesbyrd hand i dagh hafffr ført denne Sag vedkommende da Nor derpaa Steffning aff Odelsmendene om Bøgxel och Aasede huem det bør at følge J affbemelte Sandnes at gaais hvis Ret ehr.


(Side 50a) 2. oktober 1655.

Den 2 Octob: paa Søffue.
Hoffuor Susaas, Trun Eye, Halffuor Eye, Poel Hellien, Hans Langeland, Effuind Nambløs.
 

Borgemester Caspar Barenholdt i Scheen Citat Peder Olsen Heysholdt och Ellias Kloker for louglig gield som di med Resterer och icke vil betalle, Erre tilfunden att Clarere huis di med Rette bliffr schyldig eller ½ maanedtzdag effter affsichtens forkøndelse att søgis effter lougen.

 


(Side 53a) 7.november 1655.

Den 7 Dito paa Fænn i Holden prestegield.
Hoffuor Susaas, Suend Hollend, Taarben Fænn, Gullech Sandnes, Poel Hellien och Gunne Vahle.


Oelle Faasse ehr tilfunden at betalle En huer sin Søster deris quota som paaløbe Kand effter Suen och det Jnden ½  maanedtzdag eller søgis ved vordering Hoffuor Susaas sambt Trun Eye och alle di Andre Anders Rushis gieldennere Erre tilfunden at betalle huis di effter neste Reigning bliffr schyldigh.



(Side 56a) 11.mars 1656.

Den 11 paa Fænn i Holdensogen
Dombsmend: Suend Lunde, Hoffuor Susaas, Tormo Bøe, Guner Sandnes, Olle Omtuæd,
och Effuind Nambløs.

I lige forbemelte maader ehr forbøden Alle och Enhuer at Jngen schal selge eller afthende Nogen trælast førend det Velb: Lensheren først varder tilbøden fomehmeligen udi di Gaarder huor Kongen och Kircken Nogit udi Eyendis er Almuen her sammestedtz besuergede sig at di ehre fattige bønder och her vehre besuering foreligger End udi Andre prestegielder, och  derfor vahre begerendis di maatte forschaanis for dend god villig forstreckning som hans Kongl: Ma: Naadig begierendis ehr.

Hans Jffirsen i Scheen Cit: ved Lensmands Steffning Guner och Gullech Sandnes for ett Sætter kaldis Grønli Sætter som di schal tiltage sig at bruge och derpaa schal haffue opbrent en Sætterbo som hand formente di burde at Suare och stande til Rette om.
Guner och Gullech
foregaffat di haffde Leyt och bygt det aff Børte Hegeland som same sætter Vedt hindes grad (sic) Hegeland schal vere beligendis det och for retten hiemler fomeldte Børte Hegeland dennem erre tilfunden at lougverrie dennem til første tingh for saadan beschyldelse.

 


(Side 58b) 15. april 1656.

Dend 15 Dito paa Fænn J Holden prestegield.
Anders Jøntued, Trun
Eye, Gunne Sandnes, Peder Brende, Jon Stensta och Hans Langeland.

Lauridtz Bertolomesen aff Scheen Cit: Find Tuedt, Lauridtz paa Tuet och Hoffuor Susaas for Louglig gield de til hann: schal schyldig verre och icke betalle vil ehrre tilfundeen aat betalle Jnden ½ maanedtz dag eller søgis ved vordering i hans bo och godtz.


 
(Side 62a) 4. oktober 1656.

Den 4 Dito paa Fænn i Holdensogen.
Dombsmender: Effuind Nambløs, Hans Langeland, Tormo Bøe, Gunne Vahlen, Rasmus Vibetaa och Søffren Nambløs

Madtz Rasmussen
Cit: Suend Hollend och hans Sønn for en flode (flåte) di om Nattertid haffr tagit ved Farid (Faret) och Rod offr med huilcken formedelst deris forsømmelse Er Uddreffuen efftersom di dend ey haffr belagt och foruaret Huilcken Madtz Rasmussen bereted at vere god om Otte (8) dlr. Suend Hollend Erbød sig at forschaffe hannem Lige saa god en flode igien huilcken hand och schal effterkomme eller dend effter billighed att betalle.
 
Jacob Halffuorsen i Scheen Cit: Anders Søffue for Louglig gield hand effter offte Kraff icke betalle vil. Anders Søffue kunde icke benechte gielden er derfore tilfunden att betalle huis hand schyldig ehr med Rette ellers søgis ved vordering effter Lougen.

Kittild Sehibsnes haffde och hidstefut sine prouff Anlangende dend Drab och Uløckelig hendelse hand haffde begaaet paa Tyge Andersen.

Effter forlagde fuldbogræd proffuede di først Jon Kolbiørnsen proffuede at der korn nogle ord Jmellem Jon Stensta och Saander Vahle da sagde draberen forneffnte Kittild til dennen forliekist det er en scharns visse der aldrig faar ende da sagde dend som faldt forneffnte Tyge Andersen til draberen hør du flosbeekerhued thi du stille det kommer dig Jndted ved och saa gieh dend som Prouffi bort och satte sig att Soffue och hørte icke videre dertil før end
schaden vahr giortt
.

Kaalbiørn Kaalbiørnsen proffuede att Tyge Anderseen som faldt sad i høygsedet hos draberen och di haffde ord samen da sagde drabereen til dend som faldt mens du at ieg icke schulle vere dig god Noeh, suarede dend som faldt du schulle icke naa guIlit fra borit och til døren hør du flaas och ....... den prouffuende icke videre end at hand saa att dend som faldt tog draberen ...... ./ och Slog det i Støeker for hans Nesse paa borit Taarber Effuindsdatter proffuede at det første hun fornam nogit til Klammerit da sad draberen paa Knernne paa Gullet och haffde fatt i Tyges bugxer som faldt da sagde den som faldt Jelip mig, suarede draberen ieg schal holde dig gott saa gieh hun Vd som proffi och kom saa Jnd i Stuen Jgien och da klagede dend sig som faldt och sagde O hand staeh mig.

Gunne Stensta som var Steffnt til att prouffue sagde at hand veret bortgaaen och leke viste icke aff deris Klammeri der fore hand icke heller kunde Prouffue i dend sagh.

Gunnild Effuindsdatter sagde sig ock icke at Vide Nogit deris Klammeri.

Hans Viglysningsvidne vahr Gunne Steenstavahlen som proffuede at draberen Kittild kom lnd paa Stensta och sagde til hann
em och hans quinde at hand haffde giort schade och Stueket Tyge Andersen Der Nest ombad forneffnte Kittild Sehibsnes menige Almue som i dag ting søgte at di ville giffue hannem schudtz  maal huorledis hand haffr schift och forholdet sig i mediertid hand haffr veret her J bøygden och udi deris omgiengelse huortill menige mand suarede at di Viste hannem Jndted at beschylde i nogen maadte Thi hand haffde Lefuet deIlig och Vel Jndtil hand korn i denne Uløeke.

Olle Bruset Lod førre prouff om huis hand ehr angiffuet for at schulle Stueket Gunnud Schinder udi Sties hus i Scheen. Taarben Fænn och Brønnild Jembtued proffuede och sagde at de vahre for nogle Aar siden till samen til Sties udi Scheen och da vahr Olle Bruset och Gudmund Schinder och der och haffde di da samme tid Nogle ord sammen mens mest aff pudtzeri, och icke di saa at di Sloges eller Stungis med Kniffue, eller at Nogen schade schede
 


(Side 72a) 27. november 1656.

Den 27 Nouemb: paa Fænn Almindellige Steffnestue udi Holden sogen.
Offrverendis effterschreffne 6 men der: Peder Brende, Suend Lunde, Tormo Bøe, Hans Langeland, Brønnil Jembtuæd, och Rasmus Vibetaae.

Lougmanden M. Niels Frisis fuldmegtigh tienner Søffren Louridtzen fordrede aff Almuen -- huis Rettighed hanne, aff hans K: Ma: Naade Er beuilgeet och forundt effter derom hans Ma: Naad: beuillingsbreff som ehr oplyst her paa tingit for Romb tid siden, da Erbød dend gandsche Almue sig att efftersom de icke nu haffde dette til stede ville di til Neste ting derfor Clarere Vden lenger ophold eller modsigelse.

Berite Hegeland aff Lundeherit lod lesse Lensherens fuldmegtigis forbud Zedel at Jngen schulle befatte sig med Nogen trælast at lade hugge Eller Allerede kand vere hugget icke at bortføre, mens i Louglig techt at schal forbliffue Vdi Heggelands Schouff beligende Jndtil sags ............. Vddragh efftersom derom falder tuistighed.

Anders Olsen Jøntuæd møtte for Retten och benechted at hans søn Søffren icke haffr hugget Lauridtz Kolles dreng forleden høst mens Støffr hug kunde hand icke beneehte at di jo haffde begaaet paa hinanden / ..... .

Neehted Jligemaade at hans søn icke var hidsteffnet, Jtem begierede dom offr forneffnte hans søn for hand haffr hugget finger affher Poels drengh och schal vere schedt udi her Chlausis brøllup paa Holden, det benechted forneffntes drengs fader Anders Olsen att leke saa vahr tilgaaet at hand haffde hugget hannem fingeren aff mens hugget hannem Jmellem tomelfingeren och pegefingeren.
 

Søffren Nambløs ehr tilfunden at betalle huis Louglig gield hand ehr schyldig til Chlaus Andersen Stigtschriffr eller Søgis ved vordering aff hans boe och godtz effter lougen.


Jørgen Hendriehsen Jligemaade med bonde Lensmands Steff
ning hidsteffut Niels Vahle, Suenning Ødegaarden och Peder Heysholt for louglig gield Erre tilfunden at betale Jnden ½ Maanidtsdagh eller søgis ved vordering aff deris bo och godtz effter lougen.
 

Simen Mikelsen tilhollendis J Vallebøe er tilfunden at betalle di 2 dlr och 3 marck som hand ehr Borgemester Caspar Barenholdt schyldig Jligemaade Offue Andersen Raadmand for 1 td Maldt och 1 ort i penge och dett Jnden ½ Maadnidtzdagh eller och huor hand befindis eller antreffes hereffter at hefftis och derfor Att Arbeide til dett vorder betald effterdi hand er en løsgenger och ingen vis tilhold haffue.
 


 

(Side 77a) 4. mars 1657.

Den 4 Dito paa Søffue i Holdensogen.
Effterschrne: 6 Dombsmend: Hoffuor Susaas, Gunne Sandnes, Suend Holden, Poel Hellien, Effuind Nambløs, Gunne Vahle. Lod Erlig och

Gudfrøchtig quinde Ellen Sl: Jon
Tommesens Lesse her for Retten ett Velbehafvende Peder Brockenhusis Skødebreff paa Vllefos Sauge och brug til forbemeldte Sl. Jon Tommesen Vdsted at følge hannem och hans Arffuinger Med Lige Ret och Odel som det velb: Peder Brockenhus oc hans forældre fuldt haffr dat: 9 Aug: 1650.
 


(Side 82a) 11. juni 1657.

Anno 1657 den 11 Juni paa Søffue Almindelig ting i Holden prestegield.
Offuerverendis Vel forstandig Vindtzens Pedersen Kongl: Ma: fougit och effterschrne 6 mend Retten at betienne:
Hoffuor Susaas, Olle Omtuæd, Suend Lunde, Peder Brende, Anders Jøntvæd, och Tormo Bøe.


Birte
Hegeland haffde steffnet Johanes Tuffte for hand haffde beligget hindes datter i hindes Enkesæde, derom bleffue de forligte at Johanes Tuffte schal giffue hinde 8 Rxdr de 4 til Mikelsdag och til Juel de Neste effter de Andre 4 dr.
 


(Side 86b) 27. apriI 1658.
 

Dend 27 Aprilis paa Fænn steffnestue udi Holden sogen med effterschrne: 6 Mend Nemblig:
Hoffuor Susaas, Guner Sandnes, Gullech Sandnes, Tron Eye, Effuind Nambløs och Rasmus Vibetaa.


Velacht: Jørgen Orsse bergschriffer precentered med Lensherens frembte Steffning och haffde for os J Rette steffnt Søffren Nambløs for høy och korn hand haffr borttaget och lat forkome som hans husbund Oberberghopmand Velb. Brostrup Gedde tilkom och var ved hans forbud forbøden det icke at Røre bett: Jorgen Orsse formente hand der offr haffde forbrut sin grd och for tyffueri at straffes effter lougen med videre, Søffren Nambløs møtte och icke kunde benechte Jo til hans Cretur at haffue tagid aff samme hø, mens icke aff korned Rørrt, Efftersom den Egen bekiendelse och hans dumdrigstighed Jmod lougen sig Ulydig Latt befinde och End Jmod hans husbunds forbud det hand icke billig selff haffde brut megid Mindre Andre tilstod nogit hans husbundes høe eller
forre at forkomme Eller forkomme lade mens dertil at haffue hafft opsigt vahr plichtig och derfore for saadan hans forseelse och Anmasselse bør haffue forbrut sin grdtz feste, och
omkostning Jndestaa.

Jligemaade hidsteffnt Folckuor Teigen for dend pladtz Teigen hand bruger och besider och icke deraff vdgiffuet sin Landschyld som J det senneste var forfalden til nu Nest forleden den14 Aprilis formente derfore formeldte Jørgen Orse samme pladtz burde haffue forbrutt och doch betalle hans Landschyld hans quinde Gro møtte for Retten och icke kunde benechte at di Jo med deris Landschyld Resterer och beklagede sig at vere fattige folch Ville medforderligst den: til Clareringh Jndstille, huormed Jørgen Orsse vilde icke nøyes mens begierde endellig dom.
Da effter saadan Gros Egen bekiendelse deris Landschyld icke at haffue betald eller hafft det J minde med deris hosbunds ombudtzmand, huor med di haffr forseet sig Jmod Lougen och derforre bør haffue forbrut deris pladtziz feste, vden mod denn: formedelst deris fattigdom maa giøres mehr Mischund och derfor uden betallendes Landschyld mod forfalden Jullemarck.
 


(Side 89b) 3. august 1658.

Dend 3 Augusti paa Søffue offrverendes Kongl Ma: fougid Vincentz Pedersen och
Effterschne 6 Mend: Peder Brende, Hans Langeland, Brønnild Jøntued, Gullech Sandnes, Effuind Nambløs och Jonn Stensta.

Fougden haffde Steffnt Niels Sørensen schreder for Leyermaal hand haffde begaaed med et quindfolch ved Naffn Gunild Halffuorsdatter.
Forneffnte Niels Søfrensen møtte och her for Retten benechted høylig at hand Aldrig hafft med forne: quindfolch at bestille, doch hun her for Retten ochsaa møtte tilstede och hannem for hindes Barnefader Vdlagde, huilcked barn hun och haffde paa hindes Arme tilstede och hannem ved hindes høyeste æd saadan gieming tillagde.
 
Ellse Lauridtzdatter och Anne Guttormsdatter frivillig frem kom for Retten och ved deris høyeste æd proffuede at di vahre med Andre flere hos fomeldte Gunnuld Halfuorsdatter vdi hindes barnefødselds Nød, och da som di Spurde hinder Ad huem Barne fader vahr til hindes barn, da sagde hun Gud giffue ieg saa bliffue forløst saa vist som Niels Søffrensen sehræder paa Rommenes ehr barnefader til mit barn, huorfore fougden formente han burde bøde effter
Recessen.
Saa effterdi Gunnild Halfuorsdatter Vdi hindes Barnefødsels Nød haffr Vdlagt Niels Sørensen for barnefader at verre vdi dannequinders Nerverelse och paahør, Niels Sørensen Jcke kand sig paa denne tid Louglig befri for saadan beschyldelse Thi Er hand tilfunden at Bøde effter Recessens Jndhold, med mindre hand sig derfor till første ting kand Lougligen Lougeverie.

Jens Knudtzen Holdte var Steffnt ved bondelensmands Steffning for hand haffde beligged sin fæstequinde Møtte Jcke i Rette schal derfore bøde Steffnefald 1 marck Sølff.
 
Item Steffnt Hellie Kolsta for hand Stach Tormo Bø vdi brøluped paa Jøntuæd fougden formente hand burde derfor at bøde effter Lougen for kniffstinget i sølff, och for brølupet dett schede paa, sambt for lensherens forbudts modgiørelse for huert sinde 8 ørtogr och 13 marck søl Helge Kolsta møtte icke selff tilstede mens hans quinde lyste hans forfald.
Thormo Bøe fremsynte schaden hand haffde giort paa hannem Ynder hans høyre Arm, huorfore Helge Kolsta ehr tilfunden at bøde effter lougen først for Kniffstinget effter M: H: B: 13, Capitel 8 ørtogr och 13 mareh søl, Jtem for det vahr vdi brølluped effter 16 Capitel Lige saa megid, och for Lensherens forbudtzmodgiørelse at Jngen schulle bere Kniffue paa brøllupps eller gestebudtzdag effter Maaltid derfor ochsaa at bøde 8 ørtogr och 13 mareh Sølff.

Kolbiørn Helgesen
haffde stucket Olle Haatuæd huileked hand icke selff her for Retten kunde beneehte och at det schede udi Jullehellig schal derfor bøde 2de sinde 8 ørtoger och 13 marck søl.

Søffren Jøntuæd
haffde ochsaa giort Helge Kolsta schade paa forne: Jøntuæd Vdi brøllupped ehr derfore oehsaa tilfunden at bøde 3de sinde 8 ørtogr och 13 marck Sølff.


Peder Karlsen var steffnt for hand haffde kiørt Anders Søffues hest forderffued, møtte icke ehr derfor tilfunden at bøde udi Steffnefald til Kongen 1 marek Søl och sin vederpartt J kosthold 1 marck søl.

Effterschrne husmend aff Vahlebøyd Nembligh:
Cristoffer, Knud, Peder, Ellef vahløen, Lauridts Sigursen, Peder Guttorrnseeen Vlfos, Aslach Vlfos, Willem Vlfos och Niels Olsbrøgge.
Jtem Jens Pedersen och Hans Lomerud, ehrre tilfunden att bøde Enhuer for sig 3 marek Søl for di icke ville møde at Slaae Engen paa Chlosterid.


Niels Kolsta schall bøde for hand icke ville møde i Rette Att suare til Lensmands Steffning for Vlydigh schydtzfer for 1 marck i Steffnefald.
Falkor Olsen och Jon Pedersen schal bøde huer for sig 8 ørtogr och 13 marck søl for di icke møtte Søren Nambløs i Retten effter Lensherens Steffning.
 


(Side 94b) 4. oktober 1658.

Dend 4 October paa Søffue Almindellig Thing Vdi Holden præstegield.
Effterschreffne 6 Mend at betienne Retten Nemblig: Peder Brende, Hoffuor Susaas, Gunner Vibetaa, Thron Eye, Guner Sandnes och Olle Omtuæd.

Borgemester Peder Jensen Vdi Scheen
Cit: Søffren Nambløs och Østen Narnløsis quinde Kiersti for Louglig gield, Ehrre tilfunden at betalle hann: Jnden halff Maanedtzdagh eller at søgis ved vordering aff deris bo och godtz effter Lougen.Chlaus Andersen Stiehtsehriffuer haffde Jligemaade steffnt Hoffuor Susaas for hand icke vil giørre Regensehab for kierekens Ombud hand betient haffr Jtem for Lensherens Rettighed.

Bispens Catedration ....... och hans Løn, och for hand icke vill Leffuere kierekens kiør fra sig och til di Ny Jndsatte kireheverger huilkit fuldmegtigen Johan Bertelsen formente hand burde Vden Ophold eller Vndschyldning effterkomme.

Hoffuor Susaas Møtte och foregaff saadant ved Allrforderligste schulle sche, Er tilfunden at Clarere foreschreffne poster Jnden ½  Maanedtz dagh saa frembt hand icke vil søgis derfor ved Vordering affhans bo och godtz.


(Side 100b) 1. desember 1658.

Dend 1 Decemb: paa Fænn Almindellig Steffnestue vdi Holden præstegield.
Effterschrne 6 Mend Retten at betienne, Nemblig:
Gunner Vibetaa, Brønnild Jembtuæd, Effuind Nambløs, Suen Lunde, Rolff Hellien och Gune Sandnes.

Jens Laursen aff Scheen Lod Lesse Nogle breffuer anlangende Saugschatten aff Saugerne her Vdi Bradtzberig Lehn Da beklagede Kongl: Ma: fougit sig at hannem Saugschatten icke til fyldeste end nu vahr erlagt for forleden Aar som det sig ellers burde.

Søren Lauridtzen Laugtingschriffr haffde Steffut Tron
Eye for hand haffde god sagt for hans Sønn for 20 Rxdlr, som hand her for Retten Jcke benechted, Mens beloffuede at hand samme 20 dlr med forderligste schulle betalle vden videre søgning huor med Søren Laursen ochsaa Lod sig benøye.

Hans Jffuersen Raadmand vdi Scheen Cit: Jens Heysholdt med bonde Lensmands Steffning for 21 dlr 1 marck 12 sehilling som hand hannem schyldig ehr, hans quinde Møtte och foregaff at det schulle verre ved 19 Rdr, huor om hun begierede dag huor med fuldrneehtigen Joen Bertelsen Jcke ville Nøyes mens begierede Dom, Er affsagt at hand schall betalle Jnden ½  Maanedtz dag eller vorderis hans boe.

Gunnild Verpe aff Lundeherid Cit: med Lensherens Steffning
Hellie Kolsta for 1 hest saa god som 20 dlr hand aff hindes Sl. Mand bekommed haffuer och icke betalle vill, hans quinde Gunor møtte och icke kunde dette benechte och fuldrnegtigen vahr Endellig dom begierende Nemblig Tollef Tuæten, och derfor Affsagt hand schal betalle forschrne: hest effter deris forligelse Jnden ½ Maanedtzdag eller søgis ved vordering affhans bo och godtz effter Lougen.
 

Hans Jffuersen Raadmand i Scheen Lod Lesse et Mageschiffiebreff aff Halduor Østensen paa Sættre J Hitterdal Jndgaaed och giort med hannem och giffued hannem en Gaard her i sogned kaldis Søndre Vibetaa Gunder paaboer och til vederlaug giffued Halffuor Settere igien Øffstebø i Soffland och Melum Ramberig i Hitterdal och Hans Jffuersen giffuede J penge 50 Rxdr efftersom godtzet var bedre end Vibetaa Dat: Scheen den 10 Octo b: Anno 1658.
 
Hans Tideman Borger i
Scheen Lod Lesse et Pandtebreff aff Hoffuor Peytersen Susaas vdgiffued ocg Vdset 5 tdr: korn i Susaas med bøgxel och herlighed, och 2 tdr: och 2 ½  Melle i Backesusaas med bøgxel och herlighed for 449 ½ Rdr at følge forneffnte Hans Tideman Jndtil hand bekommer samme pengge igien Dat: scheen 6 October Ano 1658.

Jtem Lod forne
ffnte Hans Tideman Lesse et pandtebreff aff Olle Gunnersen Fosse vdgiffued til hannem paa forneffnte gard Fosse 2 tdr: med bøgxel och herlighed at følge hannem for 159 Rdlr, Jndtil hand dennem igien bekommer eller derfor vorder fornøyed Dat: scheen den 25 Nouemb Anno 1658.



(Side 108
b) 11. mars 1659.

Den 11 Marty paa Søffue Almindellig ting vdi Holden præstegield.
Effterschrne 6 Mend Retten at betienne Nemlig:
Hoffuor Susaas
, Brønnild Jøntvæd, Gullech Sandnes, Evind Nambløs, Hans Langeland och Olle Omtuæd.

Offue Andersen Raadman Vdi scheen Lod Lesse her Statholder Niels Trolles vdgiffne pantebreff paa hans Kongl: Ma: vegne for huis forstræchning han haffr giort til Malitien fomødenhed nemlig 506 dlr 2 marck 6 6/7 skilling vdi sin Summa och til forsichering at haffue effterschreffne Kongl: Ma: och Cronens godtz, saa som Steenstahuallen ½ td: korn, To Vibetaagaarder 4 huder, Steensta En hud, Namløs Nordere 1 hud Liggendes her Vdi præstegieldett at følge med bøgxel och herlighed Jndtil hand igien forschrne Vdlagde pengger bekommer Daterit Aggershus den 29 Decemb: Ano 1658.

Jacob Jacobsen borger och Jnduoner i Scheen Cit: Effterschr: sine gieldenner Nemlig Sondre Vahle, Anders Fænn, Jens Heysholt, Ellef Vlfos och Christen Andersen Vlfos for Louglig gield di effter hans Regenschabsbog schal schyldig verre och icke effter offte kraff och Anfordring vil betalle, bette: gieldenner Møtte och icke kunde benechte gielden mens Erbøde denn: med forderligste at betalle och sig til Clarering gierne ville Jndstille, fuldmegtigen Joen
Bertelsen
var Endellig dom begierendis, Erre derfore tilfunden at betalle Jnden ½  Maanedtsdag eller derfor att Lide søgning och Vordering aff deris bo och godtz effter Lougen.


(Side 111b) 29. juni 1659.
 

Den 29 Dito paa Huffue Vdi Helgen Anex at besichte samme pladtz huor døcktig dend kunde befindes paa Ager och Eng schoug och march och Anden dertilligende herlighed effter befallings vitløfftig formelding och det vdi Kongl: Ma: fougidt Velfornehme Vincents Pedersens offrverelse.
Effterschr: 6 Mend Nemligh
: Anders Jøntuæd, Evind Namløs, Anders Fænn, Lauridtz Kolle, Hellie Kloffuedal och Guner Vahle, och efftersom vi
samme pladtz med flid haffr offrfarit begrandsched at dend er gandsche om kring Jndstengt och Jnd Gierdet och Ey nogen schoug eller march dertil, medens Allene at kand saaes ved 3 quarter korn
derpaa och offr alt kand fødis och holdis aff samme pladtz Aufling 2 kiør och nogle faa smaa Cretur, Er God ellers for sin Landschyld som ehr tre schind, doch efftersom dend nu paa nogle faa aarstid Aar effter Andet ehr forbedred och Røddet Eraagtis dend god for sin Landschyld och Videre paasett Ett shind som hand Aarlig hereffter schal schylde och Vdgiffue til sammen 4 schind.
 



(Side 11
5a) 1.august 1659.

Den 1 Augusti paa holden Vdi Holden sogen effterschreffne 6 Mend Retten at betienne Nemlig:
Suend Lunde
, Peder Brende, Hoffuor Susaas, Troen Eye, Tormo Bøe och Brønnild Iøntuæd.


Belangende at borge-mester Peder Jensen haffde Cit: en gandsche del aff sine gieldenner, Mens effter at di icke haffr giort Richtig offuerreigning med bette: Peder Jensen Ehr saadant henuist til Richtig Affreigning paa begge sider at giøre, och dermed at fremkomme til høsten och Neste ting, och di Jnd Citerede at møde effter Samme Steffnings Medfør och Jndhold til endellig dom at (foreuachte?) om di icke disforinden Stiller hannem til Rette.
 



(Side 12
6a) 12.oktober 1659.

Den 12 Dito paa Fænn Almindellig ting vdi Holden præstegield.
Effterschrefne 6 Mend tilneffnt Retten at betienne Nemlig:
H
offuor Susaas, Hans Langeland, Brønild Jøntuæd, Gunner Sandnes, Olle Omtuæd och Jon Stensta.


Her statholder Niels Trolles pandtebreff vdgiffuet til Hans Jffrsen Raadmand J scheen paa En deel Cronens godtz her J præstegieldet Nemlig:
Brende 1 td: korn, Langeland med vnderligende Maridtzdal
(Mandal) 3 ½ huder att følge fornefnte Hans Jffrsen for huis forstrechningh han har giort til Malitien her Vdi Riget bleff Lest och forkøndt dat: Aggershuus 29 Decem: 1658.

 

Suen Holdens Vdgiffne pandtebreff paa 6 ½ Melle korn Aarlig Landschyld vdi Toffte (Tufte) Nu at schal følge Hans Jffersen for 20 dlr bleff Lest och forkøndt dat 3 Marty 1635 offuerdraget hann: 12 Marty 1657.

 

Jtem Torbiør Holdens vdgiffne pandtebrefft til Chlaus Andersen paa 1 ½ td: korn Aarlig Landschyld vdi Toffte (Tufte) for 53 Rxdr 2 ½ marck, hun hannem schyldig ehr Dat: 17 Juni 1658, Jgien offuerdraget til Hans Jffuersen 24 Juni Anno 1658.

 


 (Side 129b) 17.november 1659.

Anno 1659 dend 17 Nouemb: paa Fænn Almindelig Ledingstag.
O
ffuerverendis kongl: Ma: fougit Velforstandige Mand Vincentz Pedersen och effterschrffne 6 Mend Retten at betienne Nemlig:
Rasmus Vibetaa
, Evind Nambløs, Gullech Sandnes, Gunner Vahle, Jonn Stensta, och Søffren Haatuæd.

Suencke Suenckesøn bleff forligt med Colbiøm Helliesen om dend schade hand haffde giort hannem Saaledis at hand schal giffue hann: 16 Rdlr, 6 dlr hand allerede bekommed Och 10 dlr tog schriffueren ved verched hannem god for att betalle paa hans vegne til Colbiøm, desligeste beloffuede Suenke at giffue Kolbiøm Jnden Juel i det Senneste 1 td: Strit korn och 1 td: halheffuert dermed Rechte di huer Andre hand.

Borgm: Peder Jensen aff scheen Citæt effterschreffne sine gieldennere Nemlig: Jens Heysholt, Kittild Sandnes, Søffren Namløs, Østen Namløsis effterleffuersche, Jon Namløs, Anders Fænn, Brønild Jøntuæd, Lauridtz Kolle och Hellie Kolsta paa sin faders Halduors Vegne Aff forschme: gieldenner Møtte: Jens Heysholdt, Gunner Sandnes paa sin Søns Vegne, Anders Fænn, Brønild Jøntuedtz quinde, Hellie Kolstadtz quinde, som icke kunde benechte denne paasteffnte gield først Jens Heysholt 11 rd 1 marck 16 schilling, Kittild Sandnes 6 dlr ½ marck, Anders Fænn 5 dlr 3 marck, Brønild Jøntuæd 43 dlr 1 mark 2 schilling, huilcket de Andre Och heller billigen giør, och Vahr Søffren Namløs 13 dr 1 marck 13 schilling, Østen Namløsis Effterlefuersche 250 dlr 1 marck 21 schilling, Jonn Namløs 10 ½  dlr., Lauridtz Kolle 3 dlr 1 marck huilcket och effter at saadan gield med her tilstede Verende Regenschabsbøger Richtigen beuises thi erre di alle En huer for sig tilfunden at betalle denne fordrende gield eller at Søgis och lide vordering i deris bo och godtz Jnden ½  Maanedtzdag effter lougen.



(Side 143a) 8.mars 1660.


Den 8 Marty paa Fænn Almindellig ting vdi Holdensogen.

Effterschrefne 6 Mend Retten at betienne Nemlig: Hoffuor Susaas, Peder Brende, Gune Sandnes, Tormo Bøe, Poel Hellien och Gunne Hualle.

 

Jørgen Hendrichsen Raadmand Vdi Scheen Lod lese Statholder her Niels Trolles breff paa en del Cronens godtz her i gieldet Nemlig Omtued schylder 2 huder och Søffue En hud som hannem ehr pantsett med mehrre godts for en del forstrekning hand haffr giort til Malitien.
Daterit Aggershuus den 29 December Anno 1658.

 

Johan Bush Jbd Lod Lesse et Kiøffue breff Aff Suend Suendsen paa Enigraff i Lundeherid Vdgiffued paa hans Sal: fader Suend Holdens Vegne effter hans død och Affgang efftersom hand Saadant vdi sit Leffuende Liffue haffde Samtøcht och Jndgaaed med fornefnte Jan bush, Nemlig at Jan bush haffde Aflhandled dennem deris berettigede Aasede och Odelsløsnings Ret til øffre Sandnes som hannem effter sin faderbroder Aslach Suendsen Arffuelig tilfaldt
huorfor Jon busch haffde fornøyed fornefnte Suend Suendsen hans moder och Sødschinde och derfor paa sin egen och Alle deris Vegne bebreffr Jan bush same Aasede at følge Aamage tiltrede och beholde med Odelsløsnings Retten til Endellig odel och Eyendom och sig saa Nøttig at giøre som best schee kunde Dat: Skeen den 17 Juni Ano 1658 Vedt hans bomerche och tuende Mens Zignetter.

 

Synnof Cristofferdatter her Suens effterleffuersche haffde steffnt med bonde Lensmands Steffning Anders Jøntued, Leffuor Lunde och Peder Olsen for Landschyld som di til hinde med Resterer och Jndesider och icke betalle vill formente di derfor burde bøde Jullemarch och Stragx betalle deris Landschyld da efftersom di nu huer for sig her for retten Erbyder at vil dend med forderligste betalle, bør di och saadant Jnden ½ Maanedtzdag at effterkomme saa frembt di icke derfor vill søgis ved vordering i deris bo effter lougen och bør di och at giffue Jullemarch for deris forseelse Jmod Lougen.

 

Efftersom Jacob Halduorsen aff scheen haffi hid Jndsteffnt en gandsche hob sine gieldenner her Vdi prestegielde for di sig mutuillige (motvillige) dend enne tid Effter dend Anden Anstiller och icke vil betalle Ey heller giøre hannem Arbeyde huor med de kunde Affquitere nogit i gielden saa hand deroffr Lider Stor schade, Saa haffr di doch beloffued att di Aff deris macht schal hielpe at kiøre hans boer, om hand ellers ville giffue dennem Respit och Jngen dom forhuerffue, huilcket Jacob dennem da och denne gang effterlod mend saa schal som forschrffit Staar di med Kiørsel afflegge nogit.


Offue Andersen Raadmand Vdi scheen Citered med Lensherens Steffning effterschrne: sine gieldenner her Vdi Prestegieldet Nemlig Hoffuor Susaas, Tron Eye, Olle Fosse, Kittild Schibsnesis Arffuinger, Asgierd Thoffte, Jon Namløs, Encken paa Namløs, Olle Espehuallen, Lauridtz GunnildRød, Helge Kolsta, Anders Olsen, Kolbiørn Namløs med sine Medarffuinger, Lauridtz Kolle Jens och Madtz heysholt, Brønnild Jøntuæd Jens Rødningen, Anders Fænn, Sondre och Gunne Vahlenn, Niels Kolsta, Olle Knudtzen paa Holten, Hellie Kløffuedal, Thormo Bøe, Elling Pedersen, Olle Lundes Arffuingr, Peder Brende, Knud paa Vahle och Suennung Ødegrden alle her Jbid: boende och tilholdende och ved sin fuldmechtig Jon
Bertelsen
Lod denn: tiltalle for Samplichtig gield di til hannem schal schyldig verre och sig tid effter Anden megid forherdelligen med fortrøcher och icke achter effter kraff dennem til betalling at Jndstille formente di derfor burde at Lide och Stande til Rette effter Lougen Gielden sambt paagaaende omkostning och schades Erlidelse tillige at Erstatte och betalle. Her møtte tilstede Alle forschrne: gieldenner Vden nogle faa, och kunde benechte di Jo vahr Offue Andersen schyldige och ville Dennem gierne medforderligste til Clarering Jndstille om dennem endnu maatte giffues Nogen tid och Respit.

Dett fuldmegtigen dennem Jngenlunde ville beuilge mens begiered Att effterdi di sig saa traadtz Achtigen anstiller hand da dom offuer dennem Maatte bekomme och ehr herpaa fordi Saaledis for Rette affsagt At Enhuer for sig forschreffne gieldenner schal tilforplicht Vere En halff Maanedtzdag effter denne Affsechts forkøndelse at fornøye och bet alle fornefnte Offue Andersen dend paasteffnte Gield som di hannem effter hans Regenschabsbogs Vdvisning ehr schyldig, eller och at Søgis ved vordering paa Alt forschrne: Steffnestue bleff Lest Lensherens order och befalling doch Vnder Søffren Cristensens hand och Seigel Anlangende bøgningen paa Chlosterid Kongsgaarden for Scheen at dertil Endnu schal vdgiffues aff huer fuldgrd En Rigsdlr. foruden dend tilforne vdgiffued
vahr som till bøgningen indted kunde forslaa Dat: Kongsgrden for scheen dend 28 Nouemb: 1659.


Desligeste Statholder her Niels Trolles Missiue til Lensherren Gen: Leutenantt Jørgen Bielcke anl: att tiuffue Copfardi schibbe med Sterch Comfoi som schal tillades med brende ved, vehrt forventendes hid til Landet, och derfore saa megen brendeved aff Almuen at schulle hugges och tilueyebringes som aller mest mugligt kunde vere och til Ladestederne fremføre, och dis Jmedlertid Jnted brendeued at maatte vdføres til Stuffholt eller Andett aff Jndlandish eller fremmede
Dat: Aggershus dend 18 Nouemb. 1659.
 



(Side 153a) 27. juli 1660.


Dend 27 Jully paa Fænn Almindellig ting Vdi Holden prestegield.
Effterschrne: 6 Mend Retten at betienne Nemlig: Brønnil
Jøntuæd, Tormo Bøe, Anders Fænn, Søffren Namløs, Euind Namløs och Søffren Haatued.


Jan Bertelsen aff Scheen fuldmegtig paa Claus Andersen Stifftschriffuers Vegne Præsenterid for Retten och Vahr begierendis at Almuen ville fremsige deris videnschab om her Nogen tid Vdi hex: Sivert Vrnes tid Jmeden hand haffde dette Lehn bleff paabøden Nogen Contributionsschatt til St: Jørgens huus och Verchhussed Vdi Trundhiemb och 4 de deel aff tieniste folchis Løn huortil menige Mand Suarede at her ehr ingen Slig schatt enten paabøden eller oppeborid.

 



(Side 158b) 13. oktober 1660.

Dend 13 Dito Paa Fænn Almindellig Thing Vdi Holden præstegield.
Effterschr: 6 Mend Retten at betienne: Søffren Namløs, Anders Fænn, Søffren Haatued, Thormoe Bøe, Evind Namløs, Peder Brende.

Giertrud Sundbøe aff scheen haffde Steffnt Jens Heysholt for en deel schyld och gield hand til hinde schyldig ehr, som hand icke selff her for Retten Jcke beneehtede mens frivillig vedgich att dett vahr 15 dlr och ½ tdr Ruug, huilekett hand bør hinde Att Contentere Jnden halffimaanedtzdag eller søgis Aff hans boe och godtz effter lougen.

Johan bush Aff scheen haffde hidsteffnt Gunne Gunnesen Nedre Sandnes paa sin egen, Gullech Thygesen paa sin quindes vegne, sambt Gulleeh Kittildsen paa Bradtzberig Eyge vdi Gierpensogen och haffde dennem til att talle Anlanggende bøgxellen Vdi øffre Sandnes som di sig tileignede och formente di Aldrig schulle kunde beuise Nogen bøgxel Rett Att haffue fuldt dennem med deris 2 1/2 tdr di dervdi Arffuede effter deris Salig fader Gunne Nedre Sandnes, mens hand achted att beuise att Aslach Suensen som bode paa Øffre Sandnes haffde Aasede och bøgxel med sine 2 ½ tdr hand dervdi Augede och besad som hand til Chlaus Niemand fordum borger vdi Scheen haffde Vdsett och hannem Siden med sine medArffuinger Arffueligen haffr fuldt och megtig Jndtil nu for Nogle Aahr forleden att bette: Sandnesfolch Løste deris 2 1 ½ tdr: fra Johan bush som hand och Raadig vahr, huor effter / di da til Eignede sig bøgxel offr ald gaarden och hann: sin Rett saaledes frataged och dett formedelst Att deris fader Gamle Gune Nedre Sandnes vdi et sit Vdgiffue breff paa same 2 ½ tdr: J øffre
Sandnes
och 3 tdr vdi Nedre Sandnes vahr Neffnt efftersom godtzets opreignelse med bøgxel och herlighed och doch ey Staar Nogen och eller Conseqens huor ved det lige saa vel som Nedre Sandnes kunde forstaaes med bøgxel Thi fornefnte Johan bush och nu med proff och Vidnesbyrd Sambt gamle breffr och Documenter Att Aslaeh Suendsens Vdsatte 2 ½ tdr haffr fuldt bøgxel och Aaseede offuer di 56 Aahrs tid och der fore formente dend same Ret bør endnu der Ved at følge, med videre same Steffnings med for och Vitløffiige Jnd(hold),

Och fremlagde da forne: Johan bush først sit Kiøffe odelsløsningsbreff paa same 2 ½ tdr vdi øffre Sandnes dat Ano 1658, 17 Juni och derhos et gamelt Papirsbreff dat: 1571 desligeste et Andet papirsbref  Da: 1575 Jtem Ett 12 mands pergemends forseigled breff och for dett sidste voris offuerdommer her laugmand Rasmus Andersens dom der Vdi findes Jndført Ett proffsbreff Dat her aff Stefnestuen 23 juli 1655 formellende Att Aslach Suendsen vahr

bøgxel Raadig paa øffre Sandnes som same breffuer och Documenter J sig selff vitløffiig monne Vduise och forklare om denne tuistighed /

huileke forbette: breffr vi med flid haffr offrveyed och befunden med sambt ud aff di Nedre Sandnesesfolch och deris breffuer som vdi Laugmandens dom ord fra ord findes Jndført, Att end doch Aslaeh Suensen Jcke haffr vdsett forn: sit godtz 2 ½ tdr med Aaseede eller bøgxel Alleneste med bahre Landschyld saa formehnis det doch aff forschrne gamle breffr sambt proff och Vidnesbyrd att Aaseede och bøgxel haffr fuldt Aslaeh Suendsen och hans forfedre efftersom de Andre hans medarffuingr haffr der Jmod bekomid deris godtz i Nedre Sandnes med Aasede, Saa att di Jndsteffnte Sandnesfolch icke kand med nogen billig Rett til Eigne
dennem ochsaa Aasede J øffre Sandnes, mens Aasede och bøgxel paa øffre Sandnes bør at følge di gamle breffuer och huem dennem megtig ehr, Jmedens samme breffr Staahr ved macht och V Casserid efftersom di Sandnesfolch och Jngen Andre beuisning fremlegger som kand forklare deris breff och dett Stadfeste videre med deris egne ord eller och Att di beuiser huor Maritte fich sit Aasede, eller huad hun derfore haffr bekommed til fyldeste vederleg Jmod Sine Andre medarffuingr paa hindes Søster lods Arff.


 

(Side 165a) 1. mars 1661.

Den 1 Marty paa Wibetaa Almindellig Steffnestue Vdi holden prestegield.
Effterschr: 6 Mend tilneffnt Retten at betienne Nemlig:
Euind Namløs, Rasmus Vibetaa, Thron Eye, Lauridtz Kolde, Søffren Haatued och Peder Brende
.

Efftersom Participanternis fuldmegtig Jørgenn (Desso) Thiltaller Søffren Nambløs for hand sider med Vtagen Jord och icke betalt sin Thredie Aarstage som Lougen hannem tilholder, och formener der offr: att haffue forbrut sin gaard med videre samme Steffnings Jndhold, huor Jmod at suare Møtte Søffren Nambløsis quinde forregiffuende at deris Armod och fattigdom her Vdinden haffr verrid Aarsage, saa vel som denne besuerlige Krigstilstand och Store Vdgifter J denne forbigaaende besuerlige, tid Saa end och Velfonehme hand sin tredie Aarstage Langt tilforne saa som Jn Junj forleden Aahr burtte haffue betalt och Erlagt, saa
haffr vi doch formedelst saadanne forberørte Aarsager Jcke vist at dømme hannem fra sin gard, mens bør Jnden den 14 Aprilis att haffue betaldt samme paasteffnte Thredie Aarstage tillige med sin Landschyld som da forfalden ehr, Saa vell som och Att Indstaa for saadan paaførte Omkostning, huis Jcke saa scheer da att Medfahris fremdellis effter Lougen L-L-B 10 Capitel 1.

Madtz Bastiansen borger och Jnduonner vdi Scheen med Lensherens Steffning haffde hidsteffnt Tolff Karlsen paa Rommenes boende och haffde hannem att tiltalle paa sin Vehrmoders Sl: Maren Miehelsdatters vegne for huis gield hun til Affgangen Abraham Joensens børn Schyldig ehr effter Richtig handschrifft Thill deris Sal: fader Vdgiffuet som Madtz Bastiansen formente hand plichtig vahr at betalle effterdi hand haffde taget quinden til sig med huis hun Eyede och icke effter hindes død til Creditorne opsagt huis hun aatte fornefnte Karl Tholffsen (sic) Rommenes møtte och foregaff Att hand Vdaff barmhierttighed
haffde Thagid hinde til sig och opholdt hinder Vdi hindis fattigdom och til hindes døde dag forsynnett hinde efftersom hun selff Jndted haffde att Leffue Vdaf eller opholde sig med, som och dend gandsche Almue vel schulle vere beuist Att hun Effterlode sig Jndted som vahr verd til Nogen Penge Att bereigne, och formente hand derfore Ey heller Nogen Gield effter hinde vahr plichtig at betalle, och Var Almuens Sandferdige Vidne herom begierrendes, huor til dend gandsche Thilstede Thingalmue suarede att dett var dennem Vitterlig och Noch som beuist at foreschfne Maren Michelsdatter Effterlod sig Jndted godtz, men hun vahr en fattig
quinde och Tholff aff Barmhiertighed haffde tagit hinde til sig.

Hans Iffersen Raadmand Vdi Scheen Lod Lesse et pandtebreff til hannem Vdgiffued paa den fierdepartt Vdi huis Jordegodtz som Ligger Thil dett Hollensche och Fossemsche Jernverch Aff Velbehafvende Brostrup Gedde Vdgiffued til forsichering for 1500 Rdr. Hans Jffuersen hannem Landt och forstræcht haffuer Samme breff Vedt Mehrbett: Brostrup Geddes Egenhand och Signett Dat: Scheen 6 Sept: Ano 1658.

Jtem ett andet brefftil formeldte Hans Jffrsen Vdgiffued paa femb hundrede Rigxdaller som hand haffr Jligemaade Landt och forstræchtt Velb: Brostrup Gedde
offrberghopmand och derfore Att Hans Jffrsen bette: godtz vdi forsichering Jndtil desse 500 dlr tillige med dend forige Summa bliffr Erlagt och betaldt Vedt Brostrup Geddes Egen hand och Seigel Dateritt Scheen dend 17 Septemb: Ano 1660.

Hans Thideman aff Scheen fremlagde Lensherrens Steffning huor Vdi hand tiltaller Effterschrefne sine gieldennere Nemlig Guner Huallen for 30 dlr 1 marck 8 schilling, Jens Rødningen 17 dlr., Olle Rasmussen 19 dlr 1 marck 8 schilling, Sambt for 3 Aars Resterende Landschyld, Poel Hellien for 6 dlr 1 marck, Rolf Helgens Effterleffuersche 4 dr 3 marck 8 schilling, Anders Fænn 13 dlr l ½ marck 2 schilling, Anders Søffue 17 ½ dlr., Niels Vahle 34 dlr, Sondre Vahle for 16 dlr., Sambt for 2 Aars Resterende Landschyld och Serdellis Hoffuor Susaas och Anders Backesusaas for Jndesidende Landschyld aff deris grdr Alle forschrefne gieldenner Erre tilfunden at betalle Eller Lide Søgning ved Louglig Adfer effter Lougen Vdi deris bo och godtz, med Annuende bekostning.

 


(Side 178a) 4. oktober 1661.


Dend 4. Dito paa Fænn i Holdensogeen.

Effterschreffne 6 mend Retten at betienne: Hans Langeland, Søffren Namløs, Hellie Kløffuedall, Brønild Jøntued, Solffue Jelset och Lauridtz Kolle.
 

Hoffuer Susaas som søgtis aff Jens Søffrensen for forleden Aars Kongl Ma: tiende 2 ½ tdr: som hand icke end nu haffr betalt eller leffuerit Er tilfunden derfor Clarere Jnden ½ Maanedtzdagh eller Lide søgning aff hans bo och godtz effter lougen med annuende bekostning tillige at Erstatte/

Evind Namløs och Steen Haatuæd som Aff her Jens Hoff sogneprest her samestedtz var Jndsteffut for 4 kiercke Kør som de icke End nu haffr Giort Richtighed for siden de vare kirckeverger, Erre tilfunden at forschaffe presten Richtighed derfor Efftersom hand forstaar kirckevergens ombud, eller de schal Lide søgning derfor vdi deris boe, forschreffne Evind Narnløs och Steen Haatued haffde Jgien Jndsteffnt Hoffuor Susaas som var kiercheverre for dennem och tiltallede hannem for hand icke haffde Leffuerit eller forschaffed dennem Richtighed for samme 4 kiør, Hoffuor kunde icke benechte samme 4 kør, ehr derfore tilfunden at forschaffe dennem same 4 kør Eller Lide søgning aff hans bo och godtz.

Anders Søffue, Thorbiørn Fænns Arffuinger, Halduor Cristensen Vlfos, Eschild schomager, Rolff Helgens Arffuinger, Hoffuor Susaas,
Peder Thinholt, Niels Olsbrygge; Anders Olsen, Lauridtz Rødningen, Peder Husett och Rasmus Huallen, Erre tilfunden enhuer for sig at Clarere och betalle huis di befindis at vere schyldig effter Sl: Giert Jffuersens Regenschabsbogs Jndhold Eller lide søgning derfor effter Lougen.

Hans Thideman Lod Lesse et pandtebreff til hannem Vdgiffued aff Hoffuor Peytersen paa 8 tdr och 2 Meller korn vdi Susaas och 2 tdr och 2 ½ Meller vdi Backesusaas at følge hannem indtil hand bekomer huis pengge hand hannem ehr schyldigh Nemblig 556 Rdlr 2 marck och det med bøgxell och herlighed Dat: Scheen 25 April: 1661.

Jtem lod lesse et Kiøffuebreff aff Kari Søfrensdater, Halduor Cristensens effterleffuersche ved Vlfos udgiffued paa et hus och Vohning der sammestedtz som hand hinder haffr fornøyed och betalt Dat: Vlfos 18 December Anno 1657.

Desligeste et breff Aff Olle Gunersen Fosse vdgiffued paa samme gard Fosse 2 tdr. med bøgxel och herlighed At følge Hans Thideman for 179 Rdr Jndtil hand bekommer sine pengge Daterit Scheen den 25 Nouember Anno 1658.


Belangende Att Johan Bush Aff Scheen haffver Steffnt Gullech Sandnes paa sin Auffls forbrydelse, da haffr hand fremlagt sine breffi och Documenter i dend sag til beuisning och Gullech Sandnes Jligemaade sine breffr och bøgxel sedeller som hand achter sig til befrielse, da haffr vi med begge parternnes Samtøcke optagen denne tuistighed til Nestholdende Steffnestue igien huor Gullech Sandnes haffr at møde och forvendte dom.

 


(Side 187b) 30. oktober 1661.

Den 30 Dito paa Vibetaa Vdi Holden prestegield Almindellige Steffnestue.
Effterschrrefne 6 mend tilneffnt Retten at betienne Nemlig: 
Hans Langeland, Søffren Namløs, Hellie Kløffuedal, Lauridtz Kolle, Solffue Jelset och Brønild Jøntuæd.

Her Jens Sognepresten
her samestedtz fremkom her paa tinget och beklagede sig offuer dend Store Venighed onde Leffned som begaaes Aff Niels Olsbrøgge och hans quinde dennem Jmellem med stor Vforligelighed Vdi deris Egteschab, som de effter hemmelig saa vel som obenbarlig Paamindelse icke ville forkomme och dennem til bedre schichelighed och leffuned at beguiffeI huilket Almuen Jligemaade tilstod dennem disver at Vere beuist at de leffuede Vdi Stor Vchikelighed, Andre til forargelse, Almuen bleff forelagt at de schulle opbygge en Thiendebo Jnden Thienden bliffuer Thaget, huor de ochsaa deris Jdag Angiffne tiende schal Leffuere som det sig behørligt, och paa Andre Steder scheer.

Niels Olsbrøgge møtte her for Retten och Var begeierendis At presten och Almuen ville fremsige huad de haffde hannem At beschylde for saadan deris for Jndførte Angiffuelse och derhos icke benechtede Att hand Jo haffde giffued sin quinde En Ørfigen eller Slag Paa munden, och ville derfore Staa til Rette bemelte Nielses quinde kom frem och gaff ingen klage offr sin mand, mens han Slog hinder nu Vdi somer ved St. hansdag tider, och det forschyldte hun selff med huis onde ord hun haffde giffued hannem Sagde formeldte Nielses quinde Kongl: Ma: fichcal tilspurte Almuen huad det vahr som di haffde Niels Olsbrøgge och hans quinde at beschylde och At En huer for sig schulle saadant fremsige,
Da fremkom Jonn Stensta och sagde at En Nat for 2 eller 3 Vger siden kom Kari Olsbrøgge opløbende til hann: paa Stensta och klagede sig och sagde at hindes mand Ville drebe hinde, och gamle Anders Versta var ochsaa der och hørte derpaa sagde Jon Stensta, huilcken Jon Stenstas Angiffuende Niels Olsbrøgis quinde ved sin høyeste æd benechtede och at det var Vsandtferdigt hand foregaff Niels Olsbrøgge och hans quinde Stode begge for Retten och gandsche Jndted klagede paa huerandre Vdi Nogen maader. Effter saadan Niels Olsbrøgges och hans quindes egne ord och talle at di icke klagede paa huer Andre formente fechialen At her Jens hoffburde beuise sin Klage och angiffuende offuer dennem.

Søffren Thuædt vahr tilsagt at schulle møde her i dag med sin hest at schydtzføre fiscalen,
møtte Jcke med hesten, mens der hand om sin hest bleff tilspurt Sprangh hand Aff och løb sin vey fra fiscalen.

Efftersom Johan bush borger och Jnduanner aff scheen haffr Jndsteffnt Gullech Thygesen paa øffre Sandnes for samme gaard øffre Sandnes hand besidder och nu paa 8te Aarstid icke haffuer giffued hannem haldning eller Thredie Aarstage deraff effterdi Johan bush Eyer 2 ½  tdr aff samme gaard med bøgxel och Aasidtz Retten offr ald gaarden, formenindis at hand derfore bør at haffue forbrut huis hand paa samme gaard Emedlertid Affvirkt haffr och løsse sit boe sambt gaarden at Rødelig giøre och affvige etc: Saa effterdi Johan bush vdi samme gaard Er Eyendis 2 ½ tdr: vden bøgxel och Aasidts Rettens Jpandtsittelse, huilken bøgxelret Johan bush doch Aligeuel haffuer villed holt sig til, som di Nedre Sandnesfolch och Arffuinger hannem haffuer forment formedelst de och saa Eyer 2 ½ tdr: vdi samme grd Som di Jligemaader mente Bøgxel och Aasede offuer gaarden vedkomer, Saa at der Vdaff paa Nogle aarstid er foraarsaget Thuistigh
ed Jndtil forleden Aahr Ano 1660 den 13 Octob: effter derom førte Beuisning Aff Johan bush som en pandtemand At der da førster vorden Thilkiendt bøgxelretten offuer øffre Sandnes gaard at henhøre til de 2 ½ tdr Johan bush ere Raadig som och aff offuerdommeren er confirmerit och Stadfest Thage Thisdags Laugting Nesteffter, saa At Gullech Sandnes saa som en medarffuing paa sin quindes Vegne med sine medarffuinger de Nedre Sandnesfolch offuer dend VVidenhed och Misforstand som paa begge sidder haffr verrid Nemlig at Johan bush ingen bøgxel vahr sat ey heller findes beneffnt i hans pantebreff, Men i de Nedre Sandnesfolch deris faders Vdgiffue breffr Neffnes bøgxell offuer øffuere Lige saa vel som offuer Nedre Sandnes, huor effter de och saa samme deris godtz Vdsette med bøgxel och herlighed till Simen Meen der de bleff fra Johan bush Jndløst huor Gullech Sandnes saa som En Leylending befindes At haffue igientaget sin gaard.
Thredie huert Aahr effter Lougen som hans holdnings Sedeller vdviser Jndtil bøgxellen dennem bleff frabeuist ut supra, huor effter Gullech Sandnes som billigt Jndstillede Sig at ville Suare Johan bush effter Lougen Saa Att vi derfore icke Erachter forsuarligt eller Lougmessigt At følge den Vdtagne Steffning Gullech Sandnes Allenne for dend Sagh att paaføre saadan paasteffnte faldsmaal Mens hannem for Johan buschis Thiltalle frikiender doch bør han Endnu Effterkomme sit Thilbud 24 May Nestforleden giort mod Johan bush Kongl: Ma: fougid vahr dom begierendis offuer en deel bønder her Vdi Prestegieldet Som Resterede med Kongl: Ma: schatter och Rettighed som hans forteignelse ynder Eygen hand Vitløffiig Vdviser och her for Retten bleff oplest och paaschreffuet vdi Enhuer deris
Nerverrelse och paahør, formente di Stragx burde at betalle eller Lide vordering Aff deris boe och godtz
Som Vi icke Viste dennem for at befri Mens bør Stragx betalle eller Lide vordering Aff deris boe och godtz.


Kolbiørn Namløs Vahr Steffnt Aff Offue Andersen Raadmand Vdi Scheen for samme gaard Namløs hand bruger och icke forleden Aahr giffuede hann: sin Landschyld och Rettighed dervdaff som det sig burde, formente hand derfore burde haffue forbrut sin gaard, fornevnte Colbiørn Namløs beroffer sig paa at vilde beuise hand haffde tilbøden Offue Andersen Landschylden och det udi Lauridtz Karlsens och Lauridtz Hansens Neruerelse och paahør, huilke hand nu haffde hidsteffnt med bonde Lensmands Steffning och icke ehrre tilstede, huor fore denne sagh ehr opset Att hand sit Angiffuende Louglig beuiser saa som hand Erachter sig det til Louglig forsuar och befrielse for denne tiltalle, och de to proff som erre Jndsteffnt aff bonde Lensmanden och icke møder erre tilfunden at bøde Steffnefald effter Lougen. Kolbiørn Namløs Thill Nestkommende den 15 Nouemb: som ehr Thaarsdagen Nest effter Mortensmisse schal møde her med sine proff och foruendte Endelig dom samme tid om han dis Emeldhertid icke Afftaller sagen Vdi mindelighed.


Efftersom her Jens Hoff haffr hidsteffut sin Landbonde Jens Heysholt for hand vil giøre frembøgxel aff samme gaard Heysholt, och det icke beuises End nu at vere schet vidre end det søgis ved her Jensis villie och minde At maatte schee huorfore at der som her Jens dett icke vill Samtøcke eller stede sit minde dertil och Jens Heysholt icke ehr selff god for att bruge huis hand til Andre vill Affstaae da forholdes der med effter Lougen Landsleyeboekens 4 Capitel sidste vers.

Guner och Gulleeh Sandnes som haffuer Leyed Johannes Thoffte At vere schydtzschaffer J deris Sted, ehrre tilfunden att betalle hannem huis di Erre forænnede om Nemlig 6 Rdr som di schall haffue hannem betalt Jnden En halff Maanedtzdagh her Nest effter Efftersom hans Thid ehr Alt forbi At hand haffr giort sin tienneste til fyldest.